Opråb til politikerne
Selvom det var tidligt om morgenen, så var området omkring Lønstrupvej 7 i Vanløse fyldt med mennesker. Københavns Kommune er nemlig ved at bygge nye lokaler til Damhusengens skole, men på byggepladsen er det blevet afsløret, at der foregår social dumping.
Konkret handler det om firmaet UAB Topcity, som også i forvejen er omfattet af en sympatikonflikt. Firmaet har udenlandske arbejdere, primært litauere, ansat til omkring 80 kroner i timen og med en arbejdstid på 55 timer om ugen.
Derfor havde cirka 120 fagligt aktive valgt at blokere pladsen og kræve ordentlige forhold for deres udenlandske kollegaer denne torsdag morgen.
Vi forventer, at de (hovedentreprenøren red.) tager ansvar for deres byggepladser og dem, som arbejder der. Det gælder også, når de ikke formår at sikre, at ALLE arbejder under fair forhold, til en løn man kan leve af.
Flyer til blokaden
En af de fagligt aktive er Jonas Brynnum, som fortæller, at han deltog, fordi det, der foregik på pladsen, var et eksempel på grov udnyttelse af arbejdskraft.
– UAB Topcity er allerede ramt af sympatikonflikt, og det er jo helt uacceptable løn- og arbejdsvilkår, som de her litauiske arbejdere bliver budt. Derfor lukker vi produktionen, indtil der kommer ordentlige forhold, siger han.
Sociale klausuler uden håndhævelse
Da pladsens bygherre er Københavns Kommune, og den dermed drives med skattekroner, så er der også strengere krav til forholdene for arbejderne end på private byggepladser. Københavns Kommune har nemlig såkaldte sociale klausuler i deres byggekontrakter.
En social klausul betyder, at de entreprenører, som skal udføre byggeriet, forpligter sig til at have for eksempel overenskomst og tage lærlinge ind. Dog hyrer entreprenører ofte en lang række underentreprenører, hvor underbetaling og uorganiseret arbejdskraft kan være til stede.
Det er også tilfældet med UAB Topcity, der er en underentreprenør til hovedentreprenøren Enemærke og Petersen (E&P).
Derfor var et af kravene fra de fagligt aktive, at E&P skulle underskrive et kædeansvar med fagforeningen, så alle deres underentreprenører sikrede ordentlige forhold. I en flyer, som de delte ud til blokaden, stod der:
– Vi forventer, at de (E&P red.) tager ansvar for deres byggepladser og dem, som arbejder der. Det gælder også, når de ikke formår at sikre, at ALLE arbejder under fair forhold, til en løn man kan leve af.
Jonas Brynnum mener, at pladsen på Lønstrupvej er et udtryk for, at der skal flere ressourcer til håndhævelse af de sociale klausuler, hvis de skal virke efter hensigten.
– Jeg ved, at der sidder et hold inde hos kommunen, som lægger et kæmpe arbejde for at få håndhævet de her klausuler. Men det er tydeligvis underprioriteret, hvis det stadig kan ske på offentlige byggepladser, siger han og tilføjer:
– Det er jo så der, at vi som fagbevægelse kommer ind. Er der ikke nok ressourcer til at håndhæve det fra kommunens side, så må vi træde ind og sørge for det selv.
Brød igennem muren
Da arbejderne på pladsen begyndte at møde ind cirka en time efter blokadens start, blev de mødt af et tilbud om kaffe og en snak om deres arbejdsforhold. Langt de fleste var støttende over for blokaden.
– Jeg er så fra et firma, hvor vi har styr på overenskomst, men vi kan jo ikke have, at der går andre rundt derinde, som ikke har det. Så det er godt, at I står her nu og kæmper for det, lød det fra én.
Der var dog nogle få, som ikke ville acceptere, at de ikke kunne komme ind på pladsen torsdag morgen.
Tre arbejdere rev dele af de træplader, som afskærmede pladsen, ned og hoppede ind gennem det nye hul i væggen. Kun to nåede dog at komme ind, før de fagligt aktive havde stillet sig op foran dem.
Udtryk som “skruebrækker” og “usolidarisk” blev hurtigt taget i brug. Dog skulle de to blokadebrydere brænde tagpap, hvilket blev vanskeliggjort, da det begyndte at regne. Derfor stod de blot oppe på taget af byggeriet og kiggede ned på de fagligt aktive.
Kædeansvar fra start til slut
Allerede klokken syv var byggeledelsen og fagforeningen blevet ringet op. De ankom på pladsen og ville forhandle en aftale. De kunne dog ikke komme ind af nogen af portene, da de alle var aflåste med kæder, hvor nøglerne var blevet væk. De kravlede derfor ind ad det hul i væggen, som var blevet lavet tidligere.
Omkring klokken halv ni kom repræsentanten fra 3F BJMF, Theis Olsen, så ud og kunne fortælle, at der var indgået en aftale. Til klapsalver fra de fagligt aktive fortalte han, at man havde underskrevet en aftale, som indeholdt en forpligtelse til at få orden i forholdene på pladsen.
– Vi har underskrevet en aftale med E&P, hvor de påtager sig ansvaret for alle entreprenører på pladsen. Vi har fået et fuldt kædeansvar med E&P på den her plads, sagde Theis Olsen.
For Jonas Brynnum er den aftale en vigtig sejr for fagbevægelsen i kampen mod social dumping. Han bider særligt mærke i, at det er hovedentreprenøren, som tager ansvaret.
– Det betyder jo, at E&P selv hæfter for den underbetaling, der er foregået, og selv vil betale de her litauiske arbejdere den løn, som de har ret til, bagudrettet, siger Jonas Brynnum og tilføjer:
– Det er første gang, at vi har fået et så vidtgående kædeansvar fra byggepladsens start til slut. Det er en kæmpe sejr og en kæmpe succes!
Læs også
Fagligt
Faglig blokade virker
Elektrikere, smede og VVS'ere er trukket ud af blokaderamt byggeplads i Tilst
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
