Læserbrev
I morgen fredag afgør 730 delegerede, hvem der bliver 3F’s nye forbundsformand.
Indtil nu er Henning Overgaard den eneste opstillede, og sandsynligheden for, at der på den ekstraordinære kongres i Odense melder sig endnu en kandidat, anses for at være forsvindende lille.
Alligevel tager Henning Overgaard ikke noget for givet.
– Skulle jeg nu blive valgt som formand, indleder han snakken med Arbejderen og fortsætter:
– Så er det vigtigt for mig at sige, at det da er rigtigt, at det er formanden, der tegner butikken og er ansigtet udadtil. Men rygraden i 3F er de mere end 9.000 tillidsvalgte rundt om i landet, på arbejdspladserne, i afdelingerne og i forbundshuset. Uden dem var 3F intet. Det er tillidsfolkene, der har den direkte kontakt til medlemmerne, og det er dem, der dybest set skaber forudsætningerne for, at Lis og Bent føler sig godt tilpas i fagforeningen.
Henning Overgaard ser derfor gerne, at der bliver sat meget mere fokus på det enorme arbejde, tillidsfolkene, som han kalder “hverdagens helte”, udfører hver dag:
– De tillidsvalgte tager mange konflikter i opløbet, og de løser mange problemer på arbejdspladserne. De hjælper deres kolleger og tager imod mange verbale tæsk, men får sjældent den ros, de fortjener.
Jeg er overbevist om, at vi ved at trække medlemmerne tættere på 3F kan blive ved med at skabe forbedringer, som medlemmerne kan mærke i deres arbejdsliv.
3F er med rundt regnet 260.000 medlemmer landets største fagforbund, og Henning Overgaard vil gøre sit til, at 3F markerer sig endnu tydligere end i dag som et forbund, der højt og tydeligt taler medlemmernes sag. Ikke alene når det drejer sig om medlemmernes løn og arbejdsforhold, men også når det handler om de vilkår, de og deres familier bydes fra vugge til grav.
Hvad er det så for mærkesager, du ser øverst på 3F’s faglige/politiske dagsorden her og nu, og hvis vi kigger nogle år frem?
– Kampen mod social dumping er og bliver vigtig. Her synes jeg, at der er en tendens til blandt arbejdsgiverne, at de gerne nyder frokosten, men løber fra regningen. Arbejdsgiverne er nødt til at påtage sig et større ansvar for at overenskomstdække flere virksomheder. I dag er det alt for ofte lønmodtagernes medlemskroner, der skal bruges på at sikre, at firmaerne bliver organiseret og omfattet af en overenskomst.
Samtidig ser Henning Overgaard med stor bekymring på udviklingen på arbejdsmarkedet, hvor stadig flere bliver ansat i utrygge job, som de ikke kan leve af. Det er efter hans mening endnu en af 3F’s hovedudfordringer.
– Ja, og så bekymrer pensionsalderen mig rigtig meget. Jeg kan huske fra mine år på Frysehuset i Esbjerg, at stort set ingen kunne holde til at arbejde, til de kunne gå på pension. Efterlønsordningen, der på det tidspunkt gjorde det muligt for dem at trække sig tilbage før pensionsalderen, var en helt nødvendig ordning.
Efterlønnen blev indført i 1979 som en ret for a-kassemedlemmer med mindst 10 års medlemskab. Efterlønnere kunne trække sig tilbage som 60-årige. I 1999 gennemførte Nyrup-regeringen det første angreb på ordningen ved at sætte efterlønsperioden ned til fem år og også sænke satsen. Siden fulgte det såkaldte Velfærdsforlig i 2006, der hæver efterløns- og pensionsalderen i takt med levealderen, og tilbagetrækningsreformen i 2011, som forkortede efterlønsperioden fra fem til tre år og indfører kraftig modregning af pensioner i efterlønnen. I dag er situationen den, at de skrappe modregninger betyder, at mange ikke har råd til at gå på efterløn.
Som afløser for den amputerede efterlønsordning vedtog et flertal i Folketinget i 2020 en pensionsaftale, der siden er gået under navnet Arne-pension. Den ordning tager udgangspunkt i antallet arbejdsår. Har man som 61-årig været 44 år på arbejdsmarkedet, får man ret til at trække sig tilbage tre år før folkepensionen, mens 42 og 43 år giver ret til at gå fra et eller to år før folkepensionen. Kritikere af ordningen peger på, at den langtfra løser problemet for alle dem, der har haft et langt og opslidende arbejdsliv, og at den ikke stopper det helt afgørende problem, nemlig den stigende pensionsalder.
– Pensionsalderen stiger stadig, og stopper det ikke, så bliver man nødt til at forbedre Arne-pensionen af hensyn til dem, der er slidt efter et langt arbejdsliv, mener Henning Overgaard.
Det sidste spørgsmål, han peger på, drejer sig om dagpengesystemet. I seks år var Henning Overgaard leder af a-kassen i SiD Esbjerg Transport – senere 3F Transport – og forholdene for de arbejdsløse har både før og efter været en hjertesag for ham. I alle årene er dagpengesystemet bare blevet ringere og ringere. Dagpengedækningen er blevet lavere og dagpengeperioden kortere.
– Det udhuler dagpengesystemet og gør det mindre attraktivt. Nu er der heldigvis for første gang en stigning af dagpengesatserne på vej. Og selv om ikke alt i den pakke er groet i min baghave, så er det første gang i min tid som faglig aktiv, at der sker forbedringer for de arbejdsløse, siger Henning Overgaard.
Faglig skoling
50-årige Henning Overgaard er født i Esbjerg og har boet i byen hele sit liv.
Byen har lagt ryg til nogle af de store arbejdskampe i Danmark. I 1982-83 kæmpede havnearbejderne i Esbjerg sammen med kolleger fra resten af landet mod forringelser af dagpengebestemmelser for løsarbejdere. Byen kom på alles læber, da havnearbejdernes talsmand, Karl Jørgensen, blev fængslet i 174 dage og senere løsladt. Det skete efter et omfattende solidaritetsarbejde med omkring 20 støttekomiteer, der sluttede med en underskriftindsamling med 60.000 underskrifter. Da dommen blev afsagt ved Vestre landsret i Esbjerg de 8. september, var der arrangeret demonstration med 3.000 deltagere og 200 fagforeningsfaner.
Godt 10 år senere, i 1994-95, var den vestjyske havneby igen rammen om en konflikt, denne gang mod privatisering af busdriften i Esbjerg. Konflikten betød, at byen var uden normal busdrift i 268 dages uafbrudt konflikt. Der blev gennemført en landsdækkende aktionsdag med deltagelse af 200.000-250.000, organiseret landsdækkende støttearbejde og gennemført storstrejker i byen.
På lokalt plan fik chaufførerne under det meste af konflikten støtte fra deres egen fagforening, de fleste andre fagforeninger i byen og det lokale LO.
– Esbjerg har været rammen om nogle af de største arbejdskonflikter med aktive fagforeninger og arbejdspladser, og det er en del af de erfaringer, jeg er rundet af. Men min faglige skoling fik jeg på arbejdspladsen, Esbjerg Frysehus, da jeg blev ansat og senere valgt som sikkerhedsrepræsentant og tillidsrepræsentant, siger Henning Overgaard med tydelig stolthed i stemmen.
Sammenhold betyder alt
Faktisk kan man sige, at han er rundet af 3F (tidligere SiD). Han tog en uddannelse som lager- og transportarbejder og blev medlem af SiD Transport. I 1997-2001 var han tillidsrepræsentant for kollegerne ved Esbjerg Frysehus, nu Agri-Norcold. Det banede vej for seks år som a-kasseleder i fagforeningen efterfulgt af formandsposten, som han bestred fra 2007 til 2016.
– Min opvækst og mit arbejdsliv har lært mig betydningen af et stærkt sammenhold på arbejdspladserne, og at det er vigtigt, at man har opbakning til det, man går i byen og forhandler om. Omvendt har det vist mig, at man er sårbar, når man vender fællesskabet ryggen og går enegang.
– Alt det med sammenhold og vilje til at kæmpe for det, man står for, det er noget af det, jeg har taget med mig.
Vil afdelingerne/medlemmerne mærke, at 3F får ny forbundsformand?
– Det håber jeg da. Det, der betyder mest for mig, hvis jeg bliver formand, vil være, at vi formår at rykke forbundet tættere på vores medlemmer, tættere på vores tillidsvalgte, tættere på arbejdspladserne. Det er det, der skal styrke os som fagbevægelse. Jeg er overbevist om, at vi ved at trække medlemmerne tættere på 3F kan blive ved med at skabe forbedringer, som medlemmerne kan mærke i deres arbejdsliv.
En sidste ting, han gerne vil sætte sit aftryk på, er medlemsudviklingen i 3F. Siden Henning Overgaard i 2016 blev valgt til forbundssekretær på 3F’s kongres i Aalborg, er faldet i medlemstallet blevet reduceret, ikke mindst fordi 3F får cirka 25.000 nye medlemmer om året.
– Det er afgørende, at vi fortsætter den udvikling og får bremset afgangen endnu mere og samtidig styrker fokus på og prioritering af arbejdet med at organisere nye medlemmer.
Baglandet skal være i orden
For Henning Overgaard er det vigtigt at have sit bagland i orden, og han var derfor i tænkeboks, inden han traf den endelige beslutning om at sige ja til at stille op til formandsvalget. Tre ting har haft særlig indflydelse på hans beslutning:
– Det er klart, at når flere kolleger og fremtrædende personer i 3F prikker en på skulderen og siger, “det er dig, vi venter på”, så er det svært at sidde overhørigt.
– Så var der min egen mavefornemmelse. Jeg spurgte mig selv, om jeg ville være i stand til at udfylde rollen som formand, og kom frem til, at det kan jeg. Jeg har meget mere at bidrage med end det, jeg i dag bidrager med som forbundssekretær.
-
50 år gammel, har boet i Esbjerg hele sit liv, hvor han stadig bor
-
Gift og har fire børn
-
Uddannet lager- og transportarbejder
-
1997-2001: Tillidsrepræsentant i Esbjerg Frysehus/Agri-Norcold
-
2001-2007: A-kasseleder i 3F Esbjerg Transport
-
2007-2016: Formand for 3F Esbjerg Transport
-
2016- : Forbundssekretær i 3F
Bedt om at nævne nogle af de egenskaber som gør ham egnet til at stå i spidsen for 3F, peger han på evnen til at lytte, og at han har et udpræget ønske om at styrke sammenholdet på tværs af de mange brancher i forbundet, deres forskelligheder og udfordringer.
– Jeg er meget opmærksom på, at 3F favner bredt, og at der også er ideologiske uenigheder. Vi behøver ikke være enige om alt, men det er vigtigt for mig, at man føler sig hørt og får lyst til gøre en indsats. Vi skal blive bedre til at lytte til hinanden og rykke tættere sammen. Kun på den måde opnår vi forbedringer til gavn for medlemmerne.
Den sidste og afgørende faktor for beslutningen om at stille op til valg som ny forbundsformand har været familien.
– Samtalerne med min kone Susan og børnene har været de allervigtigste. Det har været svære beslutninger, der skulle tages, så det er klart, at de er truffet med 100 procents opbakning fra hjemmefronten.
Nyt kontor – ny titel?
Fredag afgør de 730 delegerede, om Henning Overgaard skal skifte kontor i forbundshuset, og om stillingen som forbundssekretær bliver afløst af titlen som forbundsformand.
Den ekstraordinære kongres – og Henning Overgaards kandidatur – blev aktuelt, da forbundsformand Per Christensen 25. januar stoppede i kølvandet på afsløringer i B.T. af et årelangt dobbeltliv.
Det førte to dage senere til, at næstformand Tina Christensen blev konstitueret som formand. Hun ønsker ikke at fortsætte som formand, og den 18. februar meldte Henning Overgaard sig som kandidat.
3F holder ordinær kongres den 24.-29. september i Aalborg, og her skal der igen vælges forbundsledelse for de kommende tre år. Forventningen er imidlertid, at formanden, som bliver valgt på kongressen den 8. april, vil blive genvalgt.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
