Filmanmeldelse
Overenskomstforhandlingerne for cirka 800.000 ansatte i stat, regioner og kommuner er skudt i gang.
Mandag mødes parterne på det statslige område til et såkaldt sættemøde i Finansministeriet.
Det markerer det tværfaglig samarbejde Skulder ved Skulder med en fanemarkering klokken 14 foran Finansministeriet.
Sættemødet gør os allesammen klogere på, hvilken økonomisk ramme der lægges ned over de egentlige forhandlinger, som går i gang efter nytår.
Parterne udvekslede overenskomstkrav fredag den 12. december. Her løftede Gordon Ørskov Madsen, formand for Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), sløret for målet med forhandlingerne:
– Vi går til forhandlingerne med det klare mål at forbedre reallønnen. Det er nødvendigt, ikke mindst efter nogle år, hvor en rekordhøj inflation udhulede reallønnen. Vi har et efterslæb, og det skal vi indhente, lyder det fra topforhandleren for cirka 200.000 statsansatte lønmodtagere.
Vi går til forhandlingerne med det klare mål at forbedre reallønnen. Det er nødvendigt, ikke mindst efter nogle år, hvor en rekordhøj inflation udhulede reallønnen. Vi har et efterslæb, og det skal vi indhente.
Gordon Ørskov Madsen, formand CFU
Gordon Ørskov Madsen nævner også, at det er et mål at gøre tilværelsen lettere for børnefamilierne I dag har de statsansatte mulighed for at blive hjemme to dage, når de har børn syge:
– Vi skal sikre retten til at holde fri på barnets 1. og 2. sygedag – så arbejdsgiver ikke kan sige nej. Og så skal vi udvide med barnets 3. sygedag, som vi kender det fra det private område. Og endelig skal OK26 skabe et mere fleksibelt arbejdsliv med et bedre arbejdsmiljø for alle.
“CFU’s mål med OK26 er at skabe et mere fleksibelt arbejdsliv for alle. Der skal derfor etableres en egentlig fritvalgskonto med valg mellem løn, pension og frihed. Fritvalgskontoen vil blandt andet give mulighed for to fleksibilitetsdage årligt for alle og bane vejen for nye og bedre seniorvilkår, som i højere grad svarer til det, som gælder på store dele af det private arbejdsmarked i dag. Fritvalgskontoen vil være banebrydende i forhold til at skabe mere attraktive statslige arbejdspladser”, skriver CFU i en pressemeddelelse.
Presser på for fritvalgskonto
Tirsdag den 16. december udveksler Mona Striib, formand for Forhandlingsfællesskabet, overenskomstkrav med de regionale og kommunale arbejdsgiverrepræsentanter. Senere på ugen – fredag – mødes parterne på henholdsvis det regionale og kommunale område til deres første egentlige forhandlinger af de udvekslede krav. Her bliver også aftalt en plan for de videre forhandlinger.
Ud over løn, som altid står øverst på medlemmernes liste over krav til nye overenskomster, så indeholder listen fra de offentligt ansatte også ønsket om mere fleksibilitet og valgfrihed til de ansatte, forklarer Mona Striib.
Hun også formand for fagforbundet FOA, og hun mener, det er vigtigt, at medlemmerne gennem overenskomsterne får mulighed for selv at vælge, om en del af lønnen skal bruges på eksempelvis ekstra frihed, udbetales som løn eller sættes ind på pensionsopsparingen.
– Vi skal i gang med at etablere fritvalgskontoen nu, ellers får vi den ikke udbygget til noget, der bliver rigtigt fyldigt. Det her er kun første skridt, udtaler forhandlingslederen til Fagbladet FOA.
Mona Striib vil ikke gå i detaljer, men hun udtaler, at en fritvalgskonto skal tilpasses den offentlige sektor.
Øget fleksibilitet flugter dagsordenen fra de offentlige arbejdsgivere, der fremhæver fleksibel løndannelse, flere penge til de ansatte i Forsvaret og spørgsmålet om øget fritvalg.
Fritvalgskontoen har for længst gjort sit indtog på det private arbejdsmarked. Ved de seneste overenskomstforhandlinger på det private område i foråret 2025 aftalte industrien, at beløbet på fritvalgskontoen skulle stige fra ni til 11 procent af lønnen i 2027. Den ansatte kan vælge, om pengene skal udbetales eller gå til pension, omsorgsdage, seniordage eller andet. De privatansatte fik desuden nye rettigheder til at bruge fritvalgskontoen blandt andet til barnets tredje sygedag og to årlige børnebørnsomsorgsdage.
Endnu en kile i det faglige fællesskab
Spørgsmålet om fritvalgskontoen deler imidlertid vandene. Ligesom de offentlige forbund er uenige om, hvorvidt lønstigninger skal ske i kroner og ikke procenter, så skaber holdningen til en fritvalgskonto yderligere splid i det faglige fællesskab.
I det offentlige finansierer hele lønmodtagergruppen – det være sig medlemmer af BUPL såvel som 3F – rettigheder som barsel, barns sygedage og seniorfridage ved overenskomstforhandlingerne. Rettighederne kan det enkelte medlem anvende uden at skulle bruge dele af lønnen på det.
I det private fungerer fritvalgskontoen derimod som en individuel ordning, hvor fritvalgskontoen er fælles aftalt, men det er op til den enkelte at beslutte, om dele af deres individuelle løn skal bruges til løn, pension eller frihedselementer.
Selvom arbejdsgiverne i Kommunernes Landsforening (KL) denne gang ønsker at lave en fritvalgsordning tilsvarende den på det private arbejdsmarked, så synes BUPL Hovedstaden, at fritvalgsordningen er en vanskelig vej at gå.
– BUPL Hovedstaden er ikke blind for, at grupper af medlemmer som seniorer og børnefamilier kan have særlige behov, men fritvalgskontoen fjerner fokus fra kollektive aftaler og kollektivt ansvar, som er helt grundlæggende i de offentlige overenskomster, har Bo Morthen Petersen, faglig sekretær i BUPL Hovedstaden, tidligere udtalt til Arbejderen.
Forhandlingerne om nye offentlige overenskomster skal efter planen være afsluttet med udgangen af februar.
De aftalte forlig skal til afstemning i alle organisationerne, så de nye aftaler kan træde i kraft 1. april 2026, hvor de gamle udløber.
Læs også
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
