MAD & KULTUR
Det har længe været en fortælling i fagbevægelsen, at det er enormt svært at få unge mennesker til at melde sig i ind i en fagforening, men nye tal fra Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) tyder på noget andet.
Da FH holdt kongres for tre uger siden, fremlagde organisationen et kongresprojekt, der afslørede, at 80 procent af de unge har været med i en fagforening, men at kun 36 procent stadig er medlemmer, når de fylder 30 år. Det tyder altså på, at det egentlige problem er at fastholde de unge i fagforeningen.
Morten Ryom, formand for 3F Ungdom, mener, at fortællingen om, at man ikke kan nå de unge, nok er opstået, fordi fagforeningerne helt generelt har fået færre medlemmer. Benny Vinther Jensen, der er formand for industrigruppen i 3F Aalborg og var med på FH’s kongres, er enig.
– Jeg ved ikke præcist, hvordan fortællingen er opstået, men måske er det opstået ved, at når vi kigger i vores tal, så kan vi se en faldende organiseringsgrad for unge under 30 år, og den anden er jo lige så korrekt fra FH’s side af. Der er rigtig mange af de unge mennesker, der har været inde over, som vi ikke har kunnet fastholde. De har jo sandsynligvis været inde over gennem studiemedlemskab, siger han til Arbejderen.
Fagforeningen ses som en forsikring
For Martin Nymann, næstformand i HK Ungdom Danmark, er der klart et problem for fagbevægelsen i forhold til at følge med tiden og få de unge til at forstå, hvorfor det er vigtigt at være med i en fagforening.
– Jeg tror, et af de store problemer lige nu er, at det er svært at følge med tiden, fordi en stor fagforening lidt er en stor skude at rykke rundt, og der ændrer tiden sig bare enormt hurtigt, og de unges behov ændrer sig endnu hurtigere, end vi kan nå at følge med i de forskellige forbund, siger han til Arbejderen.
Han påpeger, at mange unge måske ser fagforeningerne lidt ligesom de abonnementsløsninger, som de ellers benytter sig af – at man kan vælge ting til og fra alt efter forgodtbefindende, og at det måske er derfor, at de gule fagforretninger vinder frem blandt de unge.
– Der tror jeg, at mange tænker lidt det samme om en fagforening. De melder sig ind, når det giver mening, og lige så snart de måske ikke kan se, at de får noget ud af det, så melder de sig måske bare ud igen, forklarer han.
De tanker har Mathias Vinholt, formand for Ungdomslandsudvalget i El-Forbundet, også haft. Ifølge ham handler det om at vise de unge, at fagforeningen er mere end bare en forsikringsordning, men i højere grad en garant for vilkårene på arbejdsmarkedet – vilkår som let kan blive taget fra os igen, hvis fagforeningerne mister deres indflydelse på arbejdspladserne.
– Hvis vores medlemskab bliver anset som en forsikringsordning, og man så tænker: “Jeg er et godt sted, hvor mester ikke laver ballade, og hvor der er styr på tingene,” så kan jeg, hvis man ser det helt isoleret, godt forstå, hvorfor nogle gør sig den tanke. Der skal vi være bedre til at forklare, at det er en løbende indsats for ordentlige arbejdsforhold. Det er også bevarelse af de rettigheder, vi har i dag og udbyggelsen af dem, som man er med til at støtte op omkring ved at betale kontingent, siger han til Arbejderen.
Mange falder fra efter uddannelse
Ifølge Morten Ryom handler det for mange unge om de skift, der sker, mens man er ung. Man er inde og ude af forskellige jobs, og fagforeningen har i for lang tid solgt sig selv som en glorificeret forsikring.
Også Benny Vinther Jensen kommer ind på, at de unge i højere grad organiserer sig ud fra, hvad de studerer i stedet for deres fritidsjobs.
– De kan være svære at organisere, når de er unge og i alderen 18-30 år, fordi de måske læser til noget andet end det, de har som studiejob, og så vil de typisk melde sig ind i den studierelevante fagforening. Det er bare ikke en fagforening, der koncentrerer sig om deres studiejob. Der ser vi en udfordring. Det er også derfor, vi har lavet det her studiemedlemskab i 3F, fordi vi godt kan se, at det er problematisk, at de kun er med i det fag, som de læser, når de også burde være med i den fagforening, der relaterer sig til deres studiejob, siger Benny Vinther Jensen.
For Morten Ryom giver det også mening at se på udfordringerne ved, at et forbund som 3F for eksempel favner så bredt. Det kan nemlig betyde, at der både findes unge medlemmer, som er i gang med at uddanne sig indenfor et område, som 3F dækker, eller at de er medlem grundet deres studiejob, men at de er ved at uddanne sig indenfor et andet område. Man skal derfor målrette indsatser alt efter, hvilken slags medlemmer man har at gøre med.
– Alle forbund har de her problemer i nogen grad, men jeg tror, at jo mere fagkoncentreret foreningen er, jo nemmere er det også. Jeg tror ikke, at El-Forbundet eller Blik og Rør har helt samme udfordringer, som vi har i 3F. Det handler ikke om at få dem til at forstå det forpligtende fællesskab. Det handler om at få dem til at være en del af det forpligtende fællesskab, og det gælder uanset, om du er ansat på deltid på McDonalds eller murer på fuldtid. Forpligtende fællesskaber virker, uanset faggruppe, fortæller han til Arbejderen.
Forskel på at være studiejobber eller fuldtidsansat
Benny Vinther Jensen påpeger også forskellen i ens interesser, alt efter om man har et studiejob eller fuldtidsansat.
– Indenfor nogle brancher falder mange fra, når de rammer 30, men der er også mange brancher, hvor de er gode til at fastholde medlemmerne, når de har færdiggjort uddannelsen. Det er noget, de er blevet langt bedre til at måle på, i hvert fald i 3F. Der er ikke noget ved at diskutere problematikker med fastholdelse, hvis man kan fastholde 96 procent af lærlingene, når de er blevet svende, som de kan blandt murerne. Så er det nok ikke på mureruddannelsen, man skal rende rundt og forsøge at fastholde dem, men bedre at sætte ind hos kokke og tjenere, hvis det er der, problematikken er. Det er vi blevet meget bedre til de seneste år, hvor vi har fået tallene, så vi kan dykke ned og lave målrettede indsatser, siger han.
Martin Nymann kan sagtens se Benny Vinther Jensens pointer. HK har overenskomsten på mange jobs, som unge bruger som studiejobs. HK mister derfor også tit medlemmer, når de er færdiguddannede, fordi de så melder sig ind i den fagforening, der passer til den uddannelse, de har taget. For Martin Nymann er det bare enormt vigtigt, at man får gjort de unge opmærksomme på nødvendigheden af at være i en fagforening, også mens de er studiejobbere.
– Det er bestemt relevant at organisere sig, selvom det i gåseøjne bare er et fritidsjob. Jeg ved ud fra de arbejdspladser, jeg har været på, at der er folk, der spørger, hvorfor man skal melde sig ind, for man får jo alligevel det samme som alle de andre. Hvis alle bare vil have en bid af kagen, så er der jo til sidst ikke nogen kage at give noget af. Man er nødt til at vide, at løn og arbejdsvilkår ikke kommer af sig selv, men at det er noget, der er blevet kæmpet for, og der skal stadigvæk kæmpes for at opretholde det niveau, vi har i dag, forklarer han.
Fagforeningen skal være noget konkret
I El-Forbundet har man ikke et lige så stort frafald som nogle af de andre forbund, fortæller Mathias Vinholt. Det tilskriver han den øgede skoleindsats samt de to fuldtidsansatte agitatorer, der arbejder med at få de unge meldt ind.
El-Forbundet favner mere snævert, hvilket kan være en fordel, når de unge skal blive i fagforeningen, efter de er færdigudlærte. Mathias Vinholt mener, at fagforeningen skal være noget konkret – noget man kan mærke, også efter skolebesøget.
Morten Ryom er helt enig. Det handler om at få de unge engageret i fagforeningen og i fællesskabet, så de føler, at de får noget for deres kontingentpenge. Han fortæller, at man kan se, at dem, som er engagerede i fællesskabet, også er dem, der bliver.
Arbejderen har tidligere skrevet om 3F København, der er lykkedes med at mobilisere over 200 elever på Hotel- og Restaurantskolen i København – et område, der ellers er svært at få mobiliseret indenfor. Tanja Fynbo og Natasja Nielsen fra 3F København vandt ved FH’s kongres ‘Stærkere Sammen-prisen’ for indsatsen med de unge elever. Det er dog for tidligt at sige, om de unge bliver fastholdt, men det understøtter i hvert fald FH’s kongresprojekt om, at man godt kan mobilisere de unge.
Benny Vinther Jensen mener, det er essentielt, at man får udbredt de unges kendskab til fagforeningen, mens de er under uddannelse, så deres kontingent ikke bare stiger fra den ene dag til den anden, uden at de forstår, hvorfor det giver mening at blive.
– Der er en sammenhæng imellem, at der er et godt kendskab til den lokale fagforening og så det her mere at fastholde sit medlemskab. Det skal der jo så arbejdes mere med i nogle af de brancher, hvor vi har problemet, siger han til Arbejderen.
En nytænkning af kontingentsatserne
Flere af dem, Arbejderen har talt med, mener, at det til dels har noget at gøre med kontingentspriserne, at de unge melder sig ud. De mener dog også, at den forklaring ikke kan stå alene. Der er mange andre ting, der også kan forklare det, som for eksempel manglende kendskab til fagforeningen.
Martin Nymann mener, at nytænkning af kontingentet kunne være et af de tiltag, man kunne benytte sig af for at fastholde de unge medlemmer.
– Man skal måske kigge ind i kontingentet i forhold til, hvad man kan gøre der. Kan man lave andre modeller, der måske er mere indtægtsbaserede eller baseret på baggrund af, hvad den enkelte har behov for? På den måde er det ikke nødvendigvis den fulde pakke eller ingenting, siger han og fortsætter:
– På min egen regning er det med en progressiv kontingentrate da en tanke, jeg har gjort mig. Det er jo noget, man kunne overveje, hvis man alligevel skal have en kontingentdiskussion. Når vi ser på den måde, vores samfund ser ud på, så snakker vi jo meget om, at det er de brede skuldre, der bærer mest, så man kunne jo godt overveje det i hvert fald, slutter han af.
Morten Ryom mener også, at 3F på nogle punkter har været for rigide i deres kontingentstruktur, fordi man kan se, at der falder nogle fra, når de skal op og betale fuld kontingent.
– I fagbevægelsen generelt har vi jo ikke lavet andet end at fusionere og gå sammen de sidste mange år. Det er bare svært at favne bredt, og det bliver vi ramt af nu. Dem, der fusionerede dengang, var loyale medlemmer og er det, til de dør, men nu er det dem, der begynder at falde fra på arbejdsmarkedet. De nye har svært ved at se sig selv i de her megastrukturer. Det er svært rent organisatorisk at have en struktur, der favner både fuldtidsbygningsarbejdere med den stærke faglige identitet og den deltidsstuderende i PSHR (Privat, Service, Hotel og Restauration), der ikke har samme faglige identitet, siger han.
Benny Vinther Jensen påpeger dog, at det også er fagforeningens ansvar at få fortalt de unge, hvorfor de ikke skal vælge en billig løsning som for eksempel en af de gule, men i stedet vælge en rigtig fagforening.
– Hvis man hver dag får at vide i radioen, at man kan være i en anden fagforening til en tredjedel af prisen, og man ikke har nogen forståelse for, hvordan det danske arbejdsmarked hænger sammen, fordi vi ikke har fortalt dem det, hvorfor skulle man så ikke vælge det andet? Hvis man står med to T-shirts, den ene koster det halve af den anden, og kvaliteten skulle være den samme, så køber man vel ikke den dyre, hvis man ikke har nogen forestilling om, at den billige er produceret af børnearbejdere i Thailand, og den anden ikke er. Lige sådan tror jeg, det er med fagforeningskontingent, hvis man ikke har nogen forståelse for, hvordan det danske arbejdsmarked fungerer, og det er selvfølgelig os, der har en forpligtelse til at informere herom, siger han til Arbejderen.
10 millioner er sat af
FH vedtog på kongressen den 31. oktober til 1. november at sætte 10 millioner af til en udviklingspulje, hvor forbundene kan søge om penge til organiserings- og fastholdelsesinitiativer.
– Når 80 procent af dem på et tidspunkt har truffet et aktivt valg om at melde sig ind, betyder det, at de unge ser fagforeningen som relevant. Det viser, at de unge har en opfattelse af fagligt medlemskab som noget rigtigt og vigtigt. Derfra er det jo så også fagforeningens opgave at vise dem, hvad de får for kontingentet, og være så tætte på dem, at de bliver i fagforeningen, også når de bliver ældre. Her må vi på baggrund af resultaterne i kongresprojektet konstatere, at der er noget at arbejde med, skriver formand for FH Lizette Risgaard sin blog på FH’s hjemmeside.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
