Palæstina-aktion ved Danmarks Lærerforening: En stolt tradition forpligter
"Danmarks Lærerforening har en lang stolt historie bag sig. De har altid gået forrest i kampen for børnenes læring, trivsel og rettigheder", lød det ved aktion i mandags. Den stolte tradition forpligter fagforeningen til at modarbejde ATP's investeringer i våbenfirmaer, mener aktionsgruppen.
Marc B. SanganeeAnsvarshavende redaktør13. marts 2026 | 10:43
13. marts 2026 | 10:43
Mandag den 9. marts dannede Danmarks Lærerforenings (DLF) kontor i København rammen om endnu en aktion i kampagnen “Pension uden folkemord”. Aktivister kræver nu, at fagtoppen bruger sin direkte indflydelse til at stoppe ATP’s massive investeringer i våbenfirmaer, der leverer udstyr til Israels folkedrab på palæstinenserne.
Foto: Henning Husum
Det var aktionsgruppen Bro til Palæstina, der mandag eftermiddag mødte op hos Danmarks Lærerforening. Formålet var klart: DLF skal tage ansvar for de pensionsmidler, som deres medlemmer hver måned indbetaler til ATP – midler, der bliver investeret i firmaer som Terma, Lockheed Martin, General Dynamics og Northrop Grumman, som blandt andet leverer våbendele til Israel.
“Når ATP investerer i virksomheder som Terma – samt i internationale våbenproducenter som Northrop Grumman Corp, General Dynamics og Lockheed Martin – bidrager pensionsmidler fra danske lønmodtagere til krigsforbrydelser og et igangværende folkedrab. Det er uforeneligt med FN-konventionerne, EU’s bestemmelser om våbeneksport, ATP’s principper for ansvarlige investeringer samt i investeringsprincipperne i Lærernes Pension”, skriver Bro til Palæstina i en appel til DLF.
En stolt tradition forpligter
Under aktionen blev der holdt tale foran forbundets bygning, hvor der blev trukket tråde til foreningens historie. Her lød det blandt andet:
– Danmarks Lærerforening har en lang stolt historie bag sig. De har altid gået forrest i kampen for børnenes læring, trivsel og rettigheder. De har taget mange kampe for lærernes løn og arbejdsforhold med storstrejker som kampmiddel.
Ansat fra fagbladet Folkeskolen filmer en lærer blandt aktivisterne. Foto: Henning Husum
Netop denne historie forpligter nu ledelsen til at handle, mener aktionsgruppen. Ifølge appellen til hovedbestyrelsen er ATP’s investeringer i de nævnte våbenfirmaer steget markant i 2025, på trods af de over 70.000 dræbte i Gaza og brug af F-35 kampfly i bombardementer så sent som i februar 2026.
– Vi er mange lærere, der ikke vil finde os i, at Danmarks Lærerforening accepterer, at vores indbetalte ATP-pensionsmidler fortsat bliver investeret i våbenfabrikker, lød det i talen.
Direkte appel til formanden
En del af kritikken i talen var rettet direkte mod DLF’s formand, Gordon Ørskov Madsen. Han sidder i både ATP’s repræsentantskab og i forretningsudvalget i Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH).
Debrief efter aktionen. Foto: Henning Husum
– Han har derfor ansvar for ATP’s investeringer og de krigsforbrydelser, som vores pensionsmidler bliver brugt til, lød det i talen, der fortsatte med et direkte spørgsmål til formanden: “Tror du virkelig – Gordon – at lærerne i det her land synes, det er fedt, at du bruger vores penge til krigsforbrydelser?”
Selvom de politisk valgte i DLF var optaget af overenskomstforhandlinger, blev demonstranterne modtaget af kommunikationschef Klaus Lange. Han tog imod en skriftlig appel fra de fremmødte aktivister, og fotografen på stedet noterede en generelt imødekommende stemning i receptionen, hvor der også blev trykket hænder.
Arbejderen har forelagt kritikken for Gordon Ørskov Madsen, formand for Danmarks Lærerforening. Han har ikke besvaret Arbejderens mail.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund
med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp
Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød
journalistik:
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund
med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp
Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød
journalistik:
Igen viser det sig hvor pinligt et sted dansk fagbevægelse er endt.
Derfor er disse aktioner vigtige !!!
I hvor lang tid kan den danske fagbevægelsen holde til at støtte Israels drab på et besat folk??
Forsat god kamp.
Blive endelig ved og gerne gentag aktionerne mod de forskellige fagforeninger.
Og på et tidspunkt — kan det måske komme i den danske presse og tv ???
NÅR SANDHEDEN FØRST VÅGNER — FALDER DEN ALDRIG I SØVN IGEN !!!!!
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Du kan være med til at sikre, at Arbejderen fortsat kan udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Bliv abonnent eller overfør et støttebeløb.
For at give dig den bedst mulige oplevelse bruger vi teknologier såsom cookies til at lagre og/eller få adgang til enhedsoplysninger. Når du giver samtykke til disse teknologier, giver du os mulighed for at behandle data såsom din browseradfærd eller unikke ID’er på dette website. Hvis du ikke giver samtykke eller trækker dit samtykke tilbage, kan det påvirke visse funktioner og muligheder på hjemmesiden negativt.
Funktionelle
Always active
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig for det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at gennemføre overførslen af en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnetværk.
Preferences
The technical storage or access is necessary for the legitimate purpose of storing preferences that are not requested by the subscriber or user.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål.The technical storage or access that is used exclusively for anonymous statistical purposes. Without a subpoena, voluntary compliance on the part of your Internet Service Provider, or additional records from a third party, information stored or retrieved for this purpose alone cannot usually be used to identify you.
Marketing
The technical storage or access is required to create user profiles to send advertising, or to track the user on a website or across several websites for similar marketing purposes.