OK 2026
Ansatte i kommuner og regioner fik den 11 . februar et praj om, hvor forhandlingerne om deres nye overenskomster ender rent lønmæssigt, da Finansminister Nicolai Wammen (S) og hovedforhandlerne præsenterede overenskomstforliget på statens område.
Forliget for omkring 200.000 statsansatte har en samlet lønramme på 8,7 procent fordelt over tre år, og går det, som det plejer, så bliver det nærmest kopieret en til en til både det kommunale og regionale område.
Det siger pædagog Anne Bode til Arbejderen.
– Der er meget, der er givet på forhånd, og så kan vi ellers råbe og skrige, alt det vi vil.
Torsdag morgen stod hun sammen med en håndfuld medlemmer af LFS – Landsforeningen For Socialpædagoger i København ved Trianglen Metro og delte guldmønter, croissanter og løbesedler om OK26 ud til forbipassernede. På løbesedlen står der blandt andet: “Vi vil (stadig) have 10.000 mere om måneden.”
– Med en lønramme på 8,7 procent ved vi da godt, at vi er langt fra at få det indfriet. Egentlig er det også tænkt som en provokation, men alligevel er det alvorligt ment, og vi gør det for at vise, at det er så meget, vi synes, vi er værd, forklarer Anne Bode.
Hun har arbejdet som pædagog siden 1989. De sidste godt 20 år har hun arbejdet på Valby Skole og i Potteskåret, der er skolens KKFO (Københavns Kommunes Fritids Ordninger, red.). Hun er ikke steget i løntrin siden 1999. En af forklaringerne på det er Tjenestemandsreformen fra 1969, hvor det blev politisk besluttet at indplacere de kvindedominerede fag omkring 18 procent under de mandedominerede fag. Siden har kvinder – mange af dem offentligt ansatte – haft et kæmpe lønefterslæb.
– Jeg husker en situation under coronaen. En af mine kollegaer arbejdede sammen med en nyudlært lærer, som fik 5000 kroner mere i løn end måneden. Læreren var ganske vist på fuld tid, mens min kollega var ansat på 35 timer, men med mange flere års anciennitet. Det er va vildt diskriminerende, mener Anne Bode.
‘Mens de offentlige overenskomster har stået på, har medlemmer været med til at klappe de faglige forhandlere ind til møder med arbejdsgiverne. Og de har flere gange om ugen – i sne og frost – stået på centrale pladser i København og gjort forbipasserende opmærksom på deres krav til OK26.
Et andet af kravene fra den københavnske pædagogfagforening går på, at lønstigningerne skal ske i kroner og ikke procenter.
– Det kom vi så heller ikke igennem med denne gang. Desværre, konstaterer Anne Bode og fortsætter:
LFS – Landsforeningen For Socialpædagoger i København har 11.000 medlemmer, der arbejder inden for dagtilbudsområdet, handicap og psykiatri.
– Vi kan ikke få de andre med på det krav, især ikke de højtlønnede. Og så længe forbundene i Forhandlingsfællesskabet ikke kan blive enige, så kommer vi ikke igennem med det. Nu bliver der igen givet lønstigninger i procenter, og uligheden mellem højt- og lavtlønnede bliver udbygget.
Anne Bode synes, det er ekstra ærgerligt, fordi der mangler pædagoger, og der er for få, der søger ind i faget. En af forklaringerne er den alt for lave løn. Pædagogfaget er blandt de traditionelle kvindefag, som er sakket mest agterud lønmæssigt.
Af de 8,7 procent på statens område går 6,3 procent til generelle lønstigninger, mens de resterende 2,4 procent skal finansiere alt fra barns tredje sygedag, den nye fritvalgskonto, nye tiltag for barsel og seniorer og et lønløft til soldater. I forliget er der helt ekstraordinært afsat 275 millioner kroner til ansatte i Forsvaret.
De statsansattes forhandlere fremhæver fritvalgsordningen som den helt store nyskabelse. Pengene på kontoen kan den enkelte veksle til enten ekstra løn, pension eller frihed.
– Vi har aftalt et forlig med fokus på alle ansatte – børnefamilier, midtergruppen og seniorer. Med forliget har vi taget hul på en nyskabelse, nemlig en særlig statslig fritvalgsordning. Ordningen giver den enkelte ansatte bedre mulighed for at vælge løsninger, der passer ind i forhold til arbejdslivet. Det håber jeg, vi kan udbygge i fremtiden, udtalte Gordon Ørskov Madsen, formanden for Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU) og den faglige chefforhandler. da forliget blev præsenteret.
Anne Bode deler ikke begejstringen:
– Jeg er sikker på, at det kommunale område får det samme. Men fritvalgsordningen er noget, fanden har skabt. Med den ordning bliver overenskomsterne mere og mere individualistiske, og det er med til at undergrave solidariteten.
– Det er vores egen penge, men da vi er et lavtlønsområde vil mange vælge at få pengene udbetalt på trods af, at pengene vil blive mere værd som pension. Pædagoger har en pensionsprocent på godt 16, mens akademikeres pensionsprocent er på 21. Derfor skal vores pensionsprocent hæves til 21 procent, så vi kommer på niveau med akademikerne.
Flere lokale lønkroner
Den københavnske pædagog er heller ikke vild med, at der skal endnu mere ud til lokal lønforhandling.
– Vi har i forvejen problemer og skal kæmpe for at få de penge udbetalt, der allerede i dag er lagt ud til fordeling på de enkelte arbejdspladser, bemærker hun.
Hvordan forhandlingerne for cirka en halv million ansatte i kommunerne ender vil vise sig. Indtil videre fortsætter medlemmerne af LFS med at dele løbesedler, guldmønter og croissanter ud til morgenfriske københavnere.
Forhandlingerne om nye offentlige overenskomster skal efter planen være afsluttet med udgangen af februar.
De aftalte forlig skal til afstemning i alle organisationerne, så de nye aftaler kan træde i kraft 1. april 2026, hvor de gamle udløber.
Læs også
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
