Læserbrev
Det vil tage 700 år at indhente pædagogernes lønefterslæb udelukkende via overenskomstsystemet. Lønefterslæbet er politisk skabt og kalder derfor også på en politisk løsning. Hvad angår pædagogerne selv, så er de klar til at gå på gaden med røde faner iført de velkendte magentafarvede veste for at sætte magt bag deres krav om et lønløft, der kan mærkes.
Sådan lød budskabet den 29. marts, hvor pædagogernes forbund BUPL havde samlet 2.000 tillidsvalgte til stormøde i København – det hidtil største organiserede møde i fagforeningens historie.
Stormødet var startskuddet til pædagogernes fælles lønkamp op til OK24.
Blandt deltagerne var Sophie Bisgaard Madsen, der er tillidsrepræsentant på 5. år i en aldersintegreret institution i Hvidovre. I børnehaven, hvor hun selv arbejder, er der 14 pædagog-kollegaer, og i vuggestuen er der seks.
– Det var en stor dag – en rigtig god dag. Der var en fed stemning og kampgejst. Jeg mødte en masse mennesker fra hele landet, der var engagerede og i den grad på. Der var en summende stemning hele tiden på den gode måde, fortæller hun til Arbejderen.
Signalet om, at pædagogerne skal ud på gaden med de røde faner, opfatter hun er en måde at sige på, at pædagogerne er parate til at kæmpe.
– Selv tænker jeg da, at det skal opfattes meget konkret, og at vi skal ud og vise os frem.
Sophie Bisgaard Madsen er med i some-udvalget i BUPL Storkøbenhavn, der satser på at bruge de sociale medier til at afspejle de forskellige aktiviteter og til at komme ud med pædagogernes budskaber.
– Det handler meget om at engagere det enkelte medlem, siger hun og fortsætter:
– På stormødet var det tillidsrepræsentanter og vores opgave er så at bringe al den gejst, vi har fået, videre til vores kollegaer. Det kræver helt sikkert en stor indsats fra vores side. Vi skal bringe kampgejsten og fællesskabsfølelsen videre. Det er det, der skal bære kampen for højere løn igennem.
Sophie Bisgaard Madsen mener i det hele taget, at tillidsrepræsentanterne har en vigtig opgave i at formidle til kollegaerne de ting, der er behov for at formidle, ligesom tillidsrepræsentanterne skal opfordre kollegaerne til selv at søge informationer og for at holde sig opdateret.
Da BUPL’s medlemmer i 2021 skulle stemme om resultatet af de offentlige overenskomster gjorde de det med meget høj ja-procent på hele 82,1. Medlemmerne fulgte anbefalingen fra både forbundets hovedbestyrelse og bestyrelserne i de lokale afdelinger. Det skete selvom “overenskomstresultatet for de næste tre år isoleret set ikke er det mest prangende i fagbevægelsens historie,” som BUPL’s forbundsformand Elisa Rimpler udtrykte det.
På spørgsmålet om Sophie Bisgaard Madsen vurderer, at kollegaerne – og pædagogerne generelt – er parate til denne gang eventuelt at konflikte for højere løn, svarer hun:
– Det gør jeg helt sikkert. Der er en væsentlig forskel fra 2021, hvor det hele druknede lidt i corona. Folk var så trætte og havde brugt så mange ressourcer på at få tingene til at hænge sammen. De var slidte, så de stemte bare uden at sætte sig dybt ind i indholdet af OK-forliget. De gjorde som forbundet og fagforeningen anbefalede og stemte ja.
– Der var ikke energi nok i tanken til at kæmpe for sagen. Det kræver en bevidst plan, og det er nødvendigt at lægge en strategi for, hvornår man skal kæmpe, og det har BUPL vurderet er nu. Denne gang har vi nogle helt konkrete fakta, der viser lønforskellene, og det kan vi bruge i argumentationen.
Vi får for lidt
Også Mark Beckmann var med på stormødet for en måned siden, og også han fortæller, at der var en fantastisk gejst.
Han bor i Albertslund, hvor han også arbejder i en fritids- og ungdomsklub med sammenlagt flere end 400 børn og unge. Han har været tillidsrepræsentant siden 2015, og er med i bestyrelsen i BUPL Storkøbenhavn.
– Det er mit klare indtryk, at folk er trætte af at blive efterladt og være bagud på lønnen. Der er en stemning af, at nu skal der ske noget, siger han til Arbejderen.
Den 35-årige tillidsrepræsentant oplever det samme, når han er til møder med andre tillidsrepræsentanter. Et er imidlertid, hvordan tillidsvalgte med en formodet faglig interesse oplever det, når de mødes og snakker om faglige spørgsmål. Noget andet er, hvad pædagogerne ude i institutionerne mener.
– Der er ingen tvivl om, at der er forskel på at være tillidsrepræsentant og at være en helt almindelig pædagog, men kollegaerne snakker da sammen. Vi står hver dag sammen med lærere, der har højere løn end os, siger Mark Beckmann.
I de danske folkeskoler arbejder 15.000 pædagoger hver dag sammen med lærere. Lønforskellen er cirka 8.000 kroner.
– Det er ikke lærerne, der tjener for meget, men os der tjener for lidt, lyder det fra Beckmann der tilføjer:
– Vi synes ganske enkelt ikke, det er rimeligt, at vi skal tjene så meget mindre. I går sagde en kollega til mig, at nu skal vi gøre det ordentligt den her gang. Jeg opfatter, at kollegaerne er klar til at gå hele vejen i forbindelse med overenskomstforhandlingerne, også til at konflikte, hvis det bliver nødvendigt.
Klar til OK24
Fra København til Aarhus. Her arbejder Jeanett Thybo på 35 år i en Skolefritidsordning (SFO) sammen med 16 andre pædagoger og medhjælpere. Hun har været tillidsrepræsentant siden 2018 og deltog i stormødet den 29. marts, hvorfra hun vendte begejstret hjem.
– Det var en stor oplevelse at deltage i stormødet. Jeg tog hjem med en kæmpe fællesskabsfølelse og meget opløftet. Mødet viste, at vi har sat et fælles sejl for arbejdet for højere løn, og at vi er klar til OK24. Det gælder alt, lige fra hvordan vi bruger medierne, hvordan vi lægger det her frem for forældrene og andre, der kan råbe højt sammen med os, fortæller hun til Arbejderen.
Hun er ret sikker på, at kollegaerne denne gang er klar til om nødvendigt at gå på gaden for højere løn.
– De er enige i, at det er vigtigt, at vi fortæller om de løn- og arbejdsvilkår vi arbejder under, og de er parate til at støtte op om hinanden. I 2021 tog vi til takke med det indgåede forlig. Vi havde ikke nok konkrete data på, hvad vi er værd, og hvad vi rent fagligt kan komme med.
De tre tillidsrepræsentanter er enige om, at overenskomsterne alene ikke løser det lønefterslæb, som pædagogerne – i lighed med andre kvindedominerede fag – lider under. Derfor ser de frem til trepartsforhandlingerne til efteråret, hvor regeringen og repræsentanter for fagbevægelsen og arbejdsgiverne skal fordele de tre milliarder kroner, SVM-regeringen har afsat til bedre løn- og arbejdsvilkår i den offentlige sektor.
Jeanett Thybo forventer ikke, at det bliver nogen nem proces, omvendt er der lækket lidt informationer om indholdet i den rapport, som Lønstrukturkomiteen snart barsler med. Det forlyder blandt andet, at rapporten fremhæver pædagogerne som den faggruppe med det største lønefterslæb.
– Vi undgår ikke at komme til at lægge arm med de andre faggrupper om fordelingen af de tre milliarder kroner. Det er jo ikke fordi, de andre områder er for højt betalt, men jeg kan forstå, at både sosu’erne og lærerne mener, at pædagogerne har brug for den største del, siger den Aarhusianske skolepædagog og fortsætter:
– Problemet er dog ikke løst med tre milliarder. Der er brug for mange flere penge. Set i lyset af problemerne med at rekruttere pædagoger – og hvor jeg nogle gange spørger mig selv, om jeg overhovedet har en kollega i morgen – så er det afgørende, at lønnen bliver hævet, så det bliver attraktivt at uddanne sig og arbejde som pædagog.
I marts lavede Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, en undersøgelse af unge, der havde overvejet at søge en velfærdsuddannelse: Hvorfor havde de alligevel ikke søgt en af dem?
73 procent af dem, der overvejede at blive sygeplejerske, begrundede fravalget med dårlige arbejdsvilkår. For pædagoguddannelserne var det samme tal 53 procent. Den næststørste begrundelses var for begge disse grupper lønningerne.
Tiltrængt lønløft
BUPL’s forbundsformand Elisa Rimpler er overbevist om, at stormødet i slutningen af marts skabte en masse gejst og engagement blandt deltagerne til at kaste sig ind i lønkampen, både den på det politiske plan, og den der finder sted, når der er centrale overenskomstforhandlinger, siger hun til Arbejderen.
Når Lønstrukturkomiteen snart kommer med sin endelige rappport forventer Elisa Rimpler, at den får stor betydning for fordelingen af de tre milliarder kroner. Hun forventer, at de efterfølgende trepartsforhandlingerne baner vejen for et længe ventet og tiltrængt opgør med pædagogernes lønefterslæb, velvidende at også sygeplejersker, sosu’er og socialrådgivere på det offentlige arbejdsmarked vil kræve at få deres del.
– Vi står altid stærkere, når vi i fagbevægelsen kan gå med fælles budskaber. Og vi ser det som en bunden opgave at finde en solidarisk løsning, udtaler Elisa Rimpler.
Fælles for de kvindedominerede fag er, at de siden Tjenestemandsreformen af 1969 har haltet efter lønnen i de mandedominerede fag.
- Tjenestemandsreformen er en omfattende reform af tjenestemandsområdet vedtaget af Folketinget den 18. juni 1969. Forud for vedtagelsen lå fem års kommissionsarbejde.
- Formålet med reformen var blandt andet at sikre en større ensartethed i ansættelsesforholdene og en øget central styring med lønudviklingen på tværs af den offentlige sektor. Reformpakken bestod blandt andet af en revision af tjenestemændenes pensionsordning.
- Det blev fastsat som et forhandlingsmæssigt princip, at staten forhandlede sine forhold først – og at tjenestemændenes forhandlinger gik forud for de overenskomstansattes.
- Ved siden af Tjenestekommissionens arbejde var der en selvstændig forhandling, hvor Folketingets politikere besluttede indplaceringen af de forskellige offentligt ansatte faggrupper på lønskalaen. Her blev de kvindedominerede fag indplaceret omkring 18 procent under de mandedominerede fag.
Kilder: Kvindefag i historisk skruetvinge – en analyse at tjenestemandsreformens betydning for hierarkiet i offentlige lønninger fra 1969 til 2019 samt arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen
Med Tjenestemandsreformen blev de offentligt ansatte indplaceret på 40 forskellige lønrammer. Fag med mange kvinder blev placeret på lavere løntrin end mandedominerede fag med samme uddannelsesniveau, blandt andet med begrundelsen, at kvindernes løn blev betragtet som et supplement til mandens, der var hovedforsørger. Tjenestemandsreformen skabte et lønhierarki i den offentlige sektor, og forskningviser, at det lønhierarki i høj grad stadig eksisterer i dag.
Kigger man nærmere på det lønhierarki, så viser det sig, at pædagoger tjener mindst af alle med en mellemlang videregående uddannelse. Konkret tjener pædagoger i gennemsnit 4.000 kroner mindre end andre offentligt ansatte med samme uddannelsesniveau.
– Det er et faktum, at pædagoger – over et helt liv – har tre millioner kroner mindre at leve for, siger Elisa Rimpler.
BUPL har regnet på, hvad det vil koste at hæve en pædagogløn op på det niveau, som andre offentligt ansatte med samme uddannelsesniveau har.
– Vi har rigtig meget data på pædagogers løn og lønefterslæb. Og vi ved, det vil koste cirka to milliarder årligt at hæve pædagogernes løn til gennemsnittet for andre offentligt ansatte med samme uddannelsesniveau. Efter tilbageløb fra skatter og afgifter vil udgiften for regeringen svare til cirka en milliard årligt, siger Elisa Rimpler til Arbejderen og uddyber:
– Vi er godt klar over, at regeringens milliardpulje ikke retter op på alle skævheder i ét hug. Derfor arbejder vi samtidig for, at der bliver en plan for, hvordan resten af lønefterslæbet skal indhentes. Det må simpelthen ikke stoppe her.
Løn skal løse rekrutteringsproblemer
Elisa Rimpler er helt enig med Jeanett Thybo fra Aarhus, der kommer ind på problemerne med rekruttering til faget.
– Vi har kæmpe rekrutteringsudfordringer til pædagoguddannelsen, og det er ikke til at stampe en pædagog op. Og noget af det, der skræmmer både studerende og pædagoger væk, er den lave løn. Derfor ér der nødt til at ske noget med lønnen. Den skal passe med vores uddannelsesniveau, fastslår BUPL-formanden.
BUPL Storkøbenhavn holdt medlemsmøde tirsdag den 25. april med godt 70 deltagere. De blev spurgt, om de var parate til om nødvendigt at gå i konflikt i forbindelse med overenskomstforhandlingerne i 2024, og konfliktbarometeret nåede op på næsten 100 procent, fortæller Sophie Bisgaard Madsen.
– Selvfølgelig er vi klar til at gå på gaden, hvis det bliver nødvendigt, lyder det fra Elisa Rimpler.
– Det kan pædagogerne også gøre uden at nedlægge arbejdet. BUPL er et stærkt fællesskab, og vi har mange lokale tiltag, der både engagerer medlemmer og tillidsrepræsentanter. Det er både klassiske aktiviteter som møder – også på teams – men også oplægsholdere og happenings, når det giver mening.
Lønstrukturkomiteen mødes af happening
Lønstrukturkomiteen holder sit sandsynligvis sidste møde den 9. juni. Det markerer det tværfaglige initiativ “Fælles om Ligeløn” med en happening foran Beskæftigelsesministeriet – den sjette i rækken.
Komitéens formand:
- Torben M. Andersen (professor i økonomi og tidligere overvismand)
Ekspertmedlemmer:
- Mona Larsen (seniorforsker, VIVE)
- Mette Ejrnæs (professor i økonomi, Københavns Universitet)
- Lisbeth Pedersen (forsknings- og analysechef, VIVE)
- Astrid Würtz Rasmussen (lektor i økonomi, Aarhus Universitet)
- Lars Andersen (direktør og cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd)
- Henrik Bach Mortensen (vicepræsident ALDE)
Medlemmer, der repræsenterer arbejdsmarkedets parter:
- Lizette Risgaard (formand Fagbevægelsens Hovedorganisation)
- Rita Bundgaard (sektorformand HK Stat)
- Mona Striib (forbundsformand FOA)
- Grete Christensen (formand Dansk Sygeplejeråd)
- Claus Jensen (formand Dansk Metal)
- Lars Qvistgaard (formand Akademikerne)
- Jacob Holbraad (administrerende direktør Dansk Arbejdsgiverforening)
- Signe Friberg Nielsen (direktør Medarbejder- og Kompetencestyrelsen)
- Michael Ziegler (formand for KL’s Løn- og Personaleudvalg)
- Anders Kühnau (formand for Regionernes Lønnings- og Takstnævn)
Den tværfaglige sammenslutning består af ergoterapeuter, jordemødre, pædagoger, radiografer, socialpædagoger, socialrådgivere og sygeplejersker, som gerne vil være med til at fastholde fokus på ligelønsproblemet og i den forbindelse særligt på Lønstrukturkomitéens arbejde og resultater.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
