Når forhandlerne og arbejdsgiverne har præsenteret deres overenskomstaftale for offentligheden, har forklaringen ”ansvarlig aftale” gået igen og igen.
Som perler på en snor er først statens aftale, derefter den kommunale og blot to døgn efter den regionale aftale for landets over 800.000 offentligt ansatte faldet på plads. Der har været flittigt brug for kopimaskinerne i diverse forhandlingslokaler, da det er påfaldende hvor meget, der er kopieret efter statens aftale.
Det er Wammens aftale
Allerede inden forhandlingerne for alvor gik i gang, havde finansministeren proklameret, hvad rammen for resultatet skulle være. “Mit loft er 8,8 procent”, udtalte Wammen, som et modsvar til forhandlingsledernes udspil på et tocifret beløb. Og resultatet blev – ikke overraskende – på præcis 8,8 procent. Så meget for den højt profilerede danske model.
Det er svært, for ikke at sige umuligt, at finde en faglig leder med tilstrækkelig mange stjerne på skulderen, som ikke er tilfreds med resultatet. Igen og igen fremhæves, at reallønnen er sikret med en vis stigning i de to år aftalen gælder. Og bliver der spurgt ind til det reallønstab, som den historiske store inflation udløste i 2022-23 med sjældent sete prisstigninger til følge, forsvares rammen på de 8,8 procent med, at der er aftalt en ny regnemetode for reguleringsordningen, samt aftalt en mulighed for en forhandling i sidste halvdel af 2025. Mindre end et halvt år før næste overenskomstfornyelse i ’26!
Men skåret til benet, så er der ikke tale om en genopretning af det tabte, men i bedste fald med en afdæmpet inflation, tale om at halvdelen af inflationstabet bliver indhentet.
Blander trepart og OK24
Processen med at sælge resultatet til medlemmer er allerede gået i gang. I en pressemeddelelse fra BUPL udtaler formand Elise Rimpler:
– Det er et markant lønløft, som vil kunne mærkes på pædagogernes lønseddel allerede i år, hvor de får størsteparten af den aftalte lønstigning i overenskomsten, samtidig med at de får første rate af pengene fra trepartsaftalen.
Hvorimod prisen for at indgå den omtalte trepart ikke omtales. (Forringelser i bl.a. seniorordningen)
Inden resultatet skal sendes til urafstemning, har vi fortsat til gode at se resultatet af de organisationsforhandlinger, som er aftalt, og som foregår nu. Der er afsat 2 procent til disse aftaler, som nok lander på en udmøntning af diverse tillæg i en kombination med midler til kompetenceudvikling.
Er det så godt nok?
Der ligger også fortsat en række forhandlinger og venter for de organisationer, som skal have udmøntet midlerne fra trepartsaftalen.
Men er det godt nok? Vil medlemmerne bide til bolle? Mange spørgsmål står fortsat åbne:
Vil de mere “bløde” dele af aftalen, mulige forbedringer omkring forældreorlov, ferieordninger og flere tillidsrepræsentanter, få indflydelse på afstemningsresultatet?
Hvad siger de lavtlønnede offentligt ansatte, særligt de som ikke har fået del i trepartsmidlerne? Lønstigningerne er igen i procenter, hvor de højestlønnede scorer den største del af kagen.
Hvad med den store gruppe af HK’ere, som ovenikøbet skal være med til at betale trepartsmidlerne via besparelser og nedskæringer i administration?
Hvad siger de øvrige store grupper, som er forbigået i treparten? Lærerne og socialrådgiverne.
Til sidst skal hele aftalen sendes til afstemning på statens område og bunkes sammen, som en nyskabelse, på det kommunale og regionale område.
Så manuskriptet for en veltilrettelagt overenskomstfornyelse er skrevet – nu mangler bare aktørerne og virkeligheden.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
