Læserbrev
Mens vi fortsat venter på, at der bliver indgået en overenskomstaftale på statens område – et gennembrudsforlig – skal vi rette blikket på den trepartsaftale, som på lange stræk rækker ind i forhandlingerne og har sat store aftryk ikke bare i den igangværende overenskomstfornyelse, men også fremadrettet for alle offentligt ansatte. Hver overenskomstfornyelse har sine egne historier og baggrunde. OK24 på det offentlige område vil med garanti blive husket for sammenblandingen med trepartsaftalen.
Trepartsaftalen for cirka 200.000 offentligt ansatte er blevet solgt og fejret som en sejr for de udvalgte grupper, som kan se frem til en samlet lønstigning i 2024 på 1 milliard kroner stigende til 3 milliarder i 2026 og herefter varigt. Midlerne bliver taget ud af reguleringsordningen, så de ikke kommer til at belaste de øvrige offentligt ansatte. Så langt så godt. Men prisen for denne “lønfest” har ikke fået nogen stor omtale.
Trepartsaftalen indeholder indgribende ændringer i de eksisterende arbejdstidsaftaler, ændringer som medlemmerne aldrig ville have rejst som krav.
Midlerne til treparten kommer ikke ud af den blå luft. På pressemødet for offentliggørelsen af aftalen kunne Sophie Løhde (V) da også annoncere, at den 100 procent er finansieret via besparelser på administrationen i kommuner og regioner.
Og for de “heldige”, som får del i midlerne, er det langt fra nogen “gratis omgang”:
Flere skal arbejde fuldtid, flere skal tage længere vagter, og flere skal arbejde på skæve tidspunkter. Det vil sige indgribende ændringer i de eksisterende arbejdstidsaftaler, ændringer som medlemmerne aldrig ville have rejst som krav! Og detaljerne har vi fortsat til gode at se, da de skal aftales under de netop pågående forhandlinger.
Et eksempel fra aftalen: “Aftaleparterne er enige om, at lønmidlerne betinges af, at en markant større andel af medarbejdere, der varetager plejeopgaver inden for de døgndækkede områder på de regionale hospitaler, regelmæssigt skal indgå i vagtarbejdet uden for dagsarbejdstid.
Aftaleparterne er enige om, at mindst 85 pct. af sygeplejersker, jordemødre og social- og sundhedsassistenter på de regionale hospitaler i 2026 regelmæssigt skal indgå i vagtarbejdet uden for dagsarbejdstid.
Aftaleparterne er derudover enige om, at alle nyansættelser som udgangspunkt skal indgå regelmæssigt i vagtarbejdet uden for dagsarbejdstid.”
Om det overhovedet har nogen gang på jord vil jo vise sig. Men dette hjørne af aftalen har aldrig groet i de ansattes haver!
Forringelser af ordningen med seniordage
En anden pris for de omtalte lønstigninger for de 200.000 berørte ansatte er en ændring – en forringelse – af den eksisterende seniorordning.
Citat fra treparten: “Aftaleparterne er enige om, at de relevante overenskomst- og aftaleparter ved overenskomstforhandlingerne i 2024 aftaler nye principper for seniorordningerne … samt at seniordage som udgangspunkt udbetales”.
Jeg gentager lige: “Seniordage skal som udgangspunkt udbetales”!! Det er jo en indirekte afskaffelse af seniordagene! Det er en gåde, at fagbevægelsens forhandlere har nikket ja til det!
Med de nye principper menes, at der skal aftales regler for en indeksering i forhold til fremtidige beslutninger om folkepensionsalderen, hvor ordningen første gang reguleres i 2026. Det betyder således, at aldersgrænsen for seniordage hæves med et år for social- og sundhedsassistenter samt for kommunale og regionale pædagoger og socialpædagoger.
Længere vagter og kortere hviletid
I den kommunale sundheds- og ældrepleje skal der ved OK24 aftales nye regler for vagtlængderne, så den øvre grænse for vagtlængden forøges til 12 timer i hverdagen og i weekenden. Ligeledes er parterne enige om, “At lokale aftaler om nedsættelse af hviletiden til 8 timer udbredes mere blandt social- og sundhedsassistenter”.
Hele den offentlige fagbevægelse skal bøde
Prisen for de omtalte lønstigninger til de udvalgte 200.000 offentligt ansatte bliver for alle 800.000 ansatte tydelig mærkbar fra næste overenskomst i 2026.
Der står således i trepartsaftalen: “Overenskomstparterne tager et fælles ansvar for at udvikle og forandre løndannelsen i kommuner og regioner, så den bliver mere bæredygtig og fleksibel. Overenskomstparterne er enige om at øge brugen af lokal løndannelse og give mulighed for at styrke ledelses- og rekrutteringsmulighederne lokalt”.
Der er allerede sat en milliard af til dette projekt i 2026.
Igen. Det er hovedrystende, at fagbevægelsens forhandlere har valgt denne vej, vel vidende at der er stor modstand mod at udvide den lokale løndannelse i de fleste fagforeninger og forbund!
Nye afstemningsregler ved OK24
Selv afslutningen af forhandlingerne og selve afstemningsproceduren har treparten lagt beslag på.
Citat: “Henset til trepartsforhandlingernes nære tidsmæssige tilknytning til overenskomstforhandlingerne i 2024, afsluttes de kommunale og regionale overenskomstforhandlinger på FH’s område i regi af Forligsmandsinstitutionen. Forligsmanden anmodes om, at alle aftaler på FH’s område optages i et samlet mæglingsforslag”.
Det begynder at ligne en parodi. Overenskomstfornyelser på det offentlige område har altid været en politisk styret proces, når det drejer sig om løndannelsen. Denne gang må vel betegnes som et håndholdt dukketeater, hvor dukkerne er de faglige ledere, og dukkeførerne er finansministeren.
Så det lyder ganske hult, når parterne i treparten pointerer, at den “offentlige aftalemodel skal videreføres, styrkes og udvikles”, og at parterne er enige om, “at der ikke igen tilføres lønmidler uden om den almindelige aftalemodel”.
Vi venter i spænding på næste kapitel.
Læs også
Fagligt
En trepartsaftale med flere knaster
Lønløft betales med øget fleksibilitet, kortere hviletid og øget brug af lokalløn
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
