De nye overenskomster på det private arbejdsmarked træder i kraft den 1. marts. Det står klart, efter at Forligsinstitutionen har udgivet resultaterne fra afstemningen blandt fagbevægelsens medlemmer, der viser, at 82,5 procent har valgt at stemme ja til forligene.
Arbejderen har talt med en række faglige stemmer, som havde anbefalet og håbet på et nej til de nye overenskomster. Særligt manglen på konkret handling mod social dumping har været et stort tema for mange af dem, som helst havde set forligene blive forkastet.
– Jeg synes, det er trist, at overenskomsterne er blevet vedtaget, når vi har så stort et problem med social dumping, løndumping og arbejdskriminalitet i særligt byggebranchen, som ikke er blevet adresseret i de her overenskomster, siger Henrik Juul Rasmussen, formand for Rør og Blik, til Arbejderen.
Også hos Dansk El-Forbunds Ungdom (DEF Ungdom) anbefalede man et nej til overenskomsterne.
– Vi havde håbet på mere handling, når det kom til social dumping. Derfor håber jeg også, at vi op til næste overenskomst kan arbejde endnu mere på at sikre et kædeansvar i overenskomsterne, siger Jeanette Andersen, formand for DEF Ungdom, til Arbejderen.
I solidaritet med andre grupper
Fokusset på social dumping endte med at blive et stort tema for særligt byggebranchens overenskomst. Det var nemlig til stor skuffelse for byggegruppen, at der ikke kom nogen nye tiltag mod social dumping i overenskomsterne, hvilket chefforhandler for 3F’s Byggegruppe også selv indrømmede, da forliget blev indgået.
Derfor var der også afdelinger i 3F, som anbefalede et nej, selv om de ikke havde mange medlemmer i byggeriet. Det gjorde de, fordi afstemningerne om de private overenskomster er sammenkædet.
Det vil sige, at for at forkaste overenskomsterne skal der være et flertal for et nej på tværs af brancher og ikke bare på de enkelte områder.
– Vi anbefalede et nej af to årsager, den ene fordi at der ikke blev indført medlemsfordele i overenskomsterne, men også for at vise vores solidaritet med særligt byggebranchen. Men vi havde ikke forventet, at de ville blive forkastet, fortæller Peter Andersen, formand for 3F Kolding, hvor de fleste medlemmer arbejder i industrien og ikke byggeriet.
Systemet med, at industrien og transporten kommer med deres gennembrudsforlig først, og så kopierer de andre områder det bare, er ikke holdbart i fremtiden.
Claus Westergreen, formand for BJMF
En af de fagforeninger, hvis medlemmer primært arbejder i byggeriet, er Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening (BJMF), hvor 86,8 procent af medlemmerne har stemt nej. Dog stemte 53,8 procent af den samlede byggegruppe i 3F ja til overenskomsterne.
– Man kan bare se, at toppen af fagbevægelsen har gået stærkt ind for et ja den her gang. Det synes jeg er helt vildt, da vi ikke har fået nok af de ting, som vi ønskede, for eksempel på social dumping, siger Claus Westergreen, formand for BJMF, og tilføjer:
– Og så er det bare vildt, at vi har bundet os i de næste tre år med de her overenskomster, når verden og økonomien er så usikker, som den er.
Ingen organiseret nej-kampagne
Og det pres fra fagtoppen om at stemme ja kunne også mærkes blandt de fagligt aktive.
– Vi gav vores argumenter for at stemme nej i et facebookopslag, så vi fik gjort vores stemme og holdning klar. Men de fleste hovedbestyrelser i forbundene, også i vores eget, anbefalede et ja, så det er ikke overraskende, at det endte med det, siger Jeanette Andersen.
Hos Rør og Blik var man også afdæmpet i sin nej-anbefaling. Henrik Juul Rasmussen fortæller, at den konkrete anbefaling fra bestyrelsen var, at deres medlemmer skulle huske at stemme og helst nej.
– Men det vigtigste i den anbefaling var, at folk huskede at stemme. Vi kan også se, at et flertal af medlemmerne her i København har stemt ja til forliget. Så det skal vi også have med i tankerne, når vi skal evaluere overenskomstforløbet, siger han.
Nye måder at forhandle OK på
Hos BJMF mener man også, at det er tydeligt, at fagtoppens pres for et ja har virket. Dog påpeger Claus Westergreen også, at der i de afdelinger og klubber i 3F, hvor der blev anbefalet nej, stemte medlemmerne også nej.
– Vi kan altså se, at det virker, når vi går ud og taler med vores medlemmer om overenskomsterne, og hvad vi anbefaler dem at stemme. Derfor fortsætter vi også det arbejde i fremtiden, hvor vi tager ud på arbejdspladserne og taler med medlemmerne om deres forhold, og hvad de ønsker sig i deres overenskomster, siger Claus Westergreen og tilføjer:
– Og så skal vi have en mere grundlæggende diskussion om, hvordan vi forhandler vores overenskomster. Systemet med, at industrien og transporten kommer med deres gennembrudsforlig først, og så kopierer de andre områder det bare, er ikke holdbart i fremtiden.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
