Underbetalt arbejdskraft
Vi vil kæmpe til det sidste for at forhindre, at vi får en EU-mindsteløn. Næste skridt bliver, at vi sender busser til Bruxelles og samtidig laver forskellige happenings rundt om i Danmark.
Det gjorde Ole Nors Nielsen, næstformand i 3F Aalborgs Transportgruppe, klart, da han mandag eftermiddag holdt tale ved en demonstration i Aalborg i protest mod EU’s planer om at gennemføre en mindsteløn.
– Der er ikke lagt op til, at mindstelønnen skal være ens i landene, så det er ikke for at give lavtlønslande et løft, nej, nogle lande kan risikere, at den EU-bestemte mindsteløn bliver mindre end den, de har i dag, lød det fra Ole Nors Nielsen.
Han kunne fortælle, at i de 21 lande, som i dag har en lovbestemt mindsteløn, har det vist sig, at mindstelønnen i langt de fleste tilfælde er blevet til maksimumslønnen.
– Tyskland indførte lovbestemt mindsteløn i 2006. I dag må cirka 14.000.000 tyske arbejdere betragtes som working poor, hvilket betyder, at de må have flere end ét job for at tjene til dækning af deres mest basale udgifter. Så en lovfastsat mindsteløn har altså ikke hjulpet Tysklands arbejdende fattige til et værdigt liv – det er derimod bare blevet værre og værre.
Ole Nors Nielsen har været opstillet for Folkebevægelsen mod EU ved de seneste to EU-parlamentsvalg og har et indgående kendskab til EU-systemet og dets beslutningsproces.
Velbegrundet frygt
Han kunne derfor afvise påstanden om, at Danmark ikke behøver frygte at blive pålagt mindstelønnen, så længe organisationsprocenten på arbejdsmarkedet er høj nok.
– At Danmark bliver fritaget er simpelthen ikke sandt, da en enkelt borger eller virksomhed kan rejse en sag ved EU-domstolen og påberåbe sig ret til at få indført en lovbestemt mindsteløn. Alle er enige i, at dommen vil give anklageren ret, da der ikke må ske forskelsbehandling, forklarede Ole Nors Nielsen.
Endelig advarede Ole Nors Nielsen om, at skiftende regeringer i Danmark kan fjerne eventuelle stigninger, som en tidligere regering har vedtaget.
Demonstrationen i Aalborg var arrangeret af Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH).
Som start på programmet opfordrede Anna Kirsten Olesen, formand for FH Nordjylland, de 130 deltagere til at holde et minuts stilhed for at vise “vores sorg og bekymring til de familier, der kommer til at lide og til de liv, der er gået tabt og vil gå tabt” som følge af Ruslands invasion i Ukraine.
Stemningen var tydeligt medfølende, men der blev kort tid efter løsnet op, da FH-formanden gik over til sin tale om dagens emne og startede med at sige:
– Når vi står her i dag, er det jo ikke fordi, vi er imod EU.
Det fik straks flere af deltagerne til at udbryde:
– Jo da!
Anna Kirsten Olesen forklarede baggrunden for demonstrationen med den fremskredene beslutningsproces i EU, hvor mindstelønnen lige nu forhandles på embedsmandsniveau. Efter hendes mening vil den franske præsident Macron meget gerne have aftalen på plads, mens han har EU-formandskabet.
– Men sæt dog lønnen op hos dig selv, Macron. Det står dig frit for. Vi anbefaler alle lande at sørge for ordentlige lønninger til at opnå en ordentlig levestandard og mindske skellet mellem rig og fattig, men det må være et forhold, der klares inden for eget land, sagde den nordjyske FH-formand.
I København blev der på samme tid holdt en tilsvarende demonstation. Den var arrangeret af FH Hovedstaden og Byggefagenes Samvirke.
Her var Caja Bruhn, faglig sekretær i 3F København, blandt en stribe talere, og hun glædede sig over, at arrangørerne havde besluttet at gennemføre demonstrationen trods den “uhyggelig vanskelige verden” på grund af Ruslands invasion af Ukraine.
– Krig er foragt for liv, og fred er at skabe, sagde hun og fortsatte:
– Men i ly af pandemier og krige bliver mange planer lagt og meget gennemført, uden vi næsten opdager det. Derfor er det vigtigt – trods pandemi og trods krige – at vi fortsat holder øje, forfølger og kræver indflydelse, kæmper og forandrer, ganske som vi plejer – for der er dage efter denne.
Danfoss aflønner med tysk mindsteløn
Caja Bruhn afviste i sin tale dem, der tror, at det kun vil være udenlandske firmaer, som vil benytte sig af retten til at aflønne efter den lovbestemte mindsteløn.
– Løft blikket til syd for den danske grænse og smid dine øjne på Danfoss. De overholder overenskomster og lokalaftaler i Danmark, men bare fem kilometer syd for grænsen aflønner Danfoss med den tyske mindsteløn på 9,46 euro i timen. Mange er benovet over, at den nye tyske regering vil hæve mindstelønnen til 12 euro, men det er kun lige nøjagtig, så snuden rammer den tyske fattigdomsgrænse.
I begge byer var der en bred faglig deltagelse, og i Aalborg-demoen deltog blandt andre folk fra Frederikshavn, Brønderslev og Aarhus.
– Vi skal ikke have EU til at diktere os en mindsteløn. Det kan være, at det vil gavne i lavtlønslande som Rumænien eller Bulgarien, men det risikerer at sætte nogle helt andre standarder for social dumping – ja det vil ligefrem lovliggøre social dumping, siger Jens Petersen, der er stilladsarbejder i Aarhus, mens han holder godt fast i den medbragte fane.
Torben Sherif Nielsen er bygningsstruktør og med i bestyrelsen i 3F-landsbrancheklubben Fundamentet. På spørgsmålet om, hvorfor han er imod EU-mindsteløn siger han:
– Vi skal holde fast i den danske model, hvor vi selv forhandler vores løn. Se bare i Tyskland, hvordan det er gået. Der kan man ikke leve af lønnen fra ét job, men er tvunget til at have flere.
Blandt de fremmødte ved det lokale EU-kontor beliggende i NOVI Science Park i Aalborg Øst står også Thomas Kiel. Han er faglig konsulent i Blik & Rørarbejderforbundets kreds Nord- & Midtjylland.
– Når folk arbejder, så skal det være på ordentlige vilkår. Både løn og arbejdsmiljø skal være i orden. Det sikrer vi i dag, hvor vi har den danske model. Forsvinder forhandlingerne om overenskomsterne, så frygter jeg lavere standarder, siger Thomas Kiel til Arbejderen.
Ved siden af ham står Kasper Oxholm Johansen, gruppeformand for 3F Aalborgs Grønne Gruppe:
– Jeg frygter, at politikerne går efter den laveste og ikke den højeste fællesnævner. Derfor vil EU-mindsteløn både være en katastrofe for den enkelte, men også for vores velfærdssamfund.
Problemerne, som ansatte på det privatansatte arbejdsmarked frygter, at en EU mindsteløn fører med sig, vækker også bekymring hos de offentlig ansatte og deres fagforeninger. Blandt andre FOA, Dansk Sygeplejeråd (DSR), BUPL og Socialpædagogerne var da også til stede ved demonstrationen i Aalborg.
Offentligt ansatte frygter EU’s indflydelse
Christina Windau Hay Lund, formand for DSR kreds Nordjylland, frygter, at en politisk bestemt mindsteløn underminerer den danske model og selve organiseringen i fagbevægelsen.
– Jeg tror, det vil få mange til at spørge sig selv om, hvorfor skal man så være medlem af en fagforening, hvis det alligevel er politikerne, der bestemmer lønnen, siger den nordjyske kredsformand.
Da demonstrationen er slut, og fanerne er ved at blive rullet sammen, når Arbejderen at fange René Zimmer, faglig sekretær i Socialpædagogerne Nordjylland, for at høre, hvorfor han har deltaget i en protest mod EU-mindsteløn.
– For det første har vi en del ansatte på det private arbejdsmarked, som vil blive berørt af en mindsteløn besluttet i Folketinget. Det vil også indirekte komme til at berøre det offentlige område, fordi det er de samme politikere, som lægger niveauet for mindstelønnen, som fastsætter rammerne for de offentlige overenskomster.
Den faglige sekretær tilføjer, at det også handler om solidaritet og om at bakke op, når der bliver kaldt til protest mod udsigten til undergravelse af den danske model.
Flere talere kom ind på spørgsmålet, om det er usolidarisk, når Danmark vender tommelen nedad til en lovbestemt mindsteløn. Det afviste Henrik Juul Rasmussen, formand for Byggefagenes Samvirke i København, da han fik mikrofonen:
– Intet kunne være mere forkert. Når vi slås for at holde politikerne ude af forhandlingerne, så er det netop for at sikre, at det alene er os og arbejdsgiverne, som aftaler, hvad et stykke arbejde skal koste. Det skal ikke være politikere, som den ene dag vedtager én ting og så den næste dag laver det om – hvis det politiske flertal skulle forsvinde eller ændres.
Blandt striben af talere i København var også Nikolaj Willumsen, medlem af EU-parlamentet for Enhedslisten.
Han advarede om, at EU-mindstelønnen ikke alene vil være et opgør med den hidtidige danske arbejdsmarkedsmodel, hvor lønnen fastsættes i overenskomsterne:
– Det vil også risikere at øge den sociale dumping. Indføres der er lovbestemt mindsteløn, så vil grådige arbejdsgivere aflønne udenlandske kollegaer til den lovbestemte mindsteløn fremfor den gældende lokale overenskomst. De vil kunne fremture i forhandlinger og medierne med, at de da følger loven til punkt og prikke, hvorfor står fagbevægelsen her og kræver respekt for overenskomsten!
Nikolaj Willumsen fik selskab af parlamentskollegaen fra Socialdemokratiet Marianne Vind, der brugte de 21 lande, som allerede har en national mindsteløn, som skrækeksempel på konsekvenserne:
– En EU-mindsteløn er den forkerte løsning på problemet med den stigende ulighed i Europa. Flere og flere er working poor, og specielt i de 21 lande som allerede har en national mindsteløn. Hvis en lovbestemt mindsteløn er løsningen, hvorfor er uligheden så stigende i de 21 lande, spurgte Marianne Vind.
– Når det ikke er muligt at få egne regeringer til at hæve mindstelønnen i de lande, hvordan kan man så tro, at EU vil gøre det i al fremtid? Retten til at sætte lønniveauet i EU er et meget stort våben at give til EU.
Det socialdemokratiske parlamentsmedlem henviste til de igangværende såkaldte trilogforhandlinger mellem Rådet, Kommissionen og EU-parlamentet og konstaterede, at “de er meget langt fra hinanden.”
– Der er store knaster i forhandlingerne, så det vil tage tid. Jo længere tid, jo bedre, for der er så en chance for, at de helt strander, lød Marianne Vinds vurdering.
Per Olesen, formand for FH Hovedstaden slog samme optimistiske toner an:
– Slaget er ikke tabt endnu. Det optimistiske håb er, at EU ikke kommer i mål her under det franske formandskab, og at forslaget herefter vil lide en krank skæbne. Det er som sagt et håb. I mellemtiden skal vi gøre alt, vi kan, for at spænde ben for forslaget.
Næste skridt kan, som Ole Nors Nielsen annoncerede på demoen i Aalborg, blive at sende busser til Bruxelles.
Læs også
Fagligt
Mindstelønsmodstanden bliver synlig
FH-sektioner kaster sig ind i kampen mod EU-direktiv om mindsteløn
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
