Læserbrev
0,65 milliarder kroner i kommunerne og 0,35 milliarder kroner i regionerne.
De beløb til lokalløn skal de regionale og kommunale forhandlere blive enige om at fordele ved overenkomstforhandlingerne, som bevæger sig ind i slutfasen.
Opgaven er båret ind i forhandlingslokalerne og ligger som en bunden opgave som konsekvens af den trepartsaftale, der blev indgået forud for de offentlige overenskomstforhandlinger i 2024. Trepartsaftalen skulle sikre højere løn og dermed gøre det nemmere at rekruttere og fastholde udvalgte faggrupper som sygeplejersker, SOSU-assistenter og socialpædagoger.
Jeg er ikke fan af lokal løn, fordi jeg netop oplever, at der er for få, der får dem. Pengene forsvinder i det blå, og der er ikke gennemsigtighed i, hvordan pengene er brugt.
Marianne Priskorn, sygeplejerske og tillidsrepræsentant
Trepartsaftalen satte ikke alene store aftryk på resultatet i 2024. Den påvirker de nuværende forhandlinger og pålægger parterne en dagsorden, som rækker helt frem til 2030:
“I 2030 drøfter overenskomstparterne, hvordan der i fremtiden kan sikres en bæredygtig og fleksibel løndannelse. Aftaleparterne er enige om, at der herudover udmøntes 1,0 milliarder kroner fra den ekstraordinære ramme til løn og arbejdsvilkår i de næstkommende overenskomstforhandlinger efter 2024 til bæredygtig og fleksibel løndannelse. Hovedparten af disse midler udmøntes decentralt som lokalløn med henblik på at forbedre rekrutterings- og fastholdelsessituationen lokalt. Heraf udmøntes 0,65 milliarder kroner i kommunerne og 0,35 milliarder kroner i regionerne.”
Den afsatte pulje til lokalløn er for nuværende beskeden i forhold til den samlede lønsum, men som der står i trepartsaftalen, så er overenskomstparterne “enige om at øge brugen af lokal løndannelse og give mulighed for at styrke ledelses- og rekrutteringsmulighederne lokalt”.
Ifølge Arbejderens oplysninger er forligene for de kommunalt og regionalt ansatte lige på trapperne. Hvad de indeholder, hvad angår lokalløn, vil vise sig.
Uigennemsigtigt og svært
Men hvad er egentlig holdningen til lokal løndannelse blandt nogle af de offentlige velfærdsfaggrupper?
– Hvis der afsættes flere overenskomstmidler til lokal løn, skal de øremærkes til sygeplejersker eller den faggruppe, der har brugt overenskomstmidler til lokalløn. Men min personlige mening om lokal løn er ret blandet. Jeg synes, det er svært at forhandle lokal løn hjem til sygeplejerskerne, siger Marianne Priskorn til Arbejderen.
Hun er sygeplejerske og tillidsrepræsentant på mave-tarmafdelingen på Hvidovre Hospital og medlem af bestyrelsen i Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden.
Generelle spørgsmål ved OK26 forhandles samlet for alle offentligt ansatte fordelt på de tre hovedområder: Stat, kommuner og regioner.
Her finder du en oversigt over forhandlere og organisationer på det kommunale område.
Hovedforhandlerne på lønmodtagerside på det kommunale område er Forhandlingsfællesskabet og Akademikerne. Deres arbejdsgivermodpart er Kommunernes Landsforening (KL).
Forhandlingsfællesskabet forhandler for 385.871 medlemmer og er repræsenteret ved:
Mona Striib, FOA (forhandlingsleder)
Benny Andersen, SL
Lydia Callesen, 3F
Lene Roed, HK Kommunal
Helena Mikkelsen, FOA
Elisa Rimpler, BUPL
Gordon Ørskov Madsen, LC
Dorthe Boe Danbjørg, DSR
Ghita Parry, Kost- og Ernæringsforbundet
Akademikerne forhandler for 41.247 medlemmer og hovedforhandlerne er:
Thomas Kepler, formand Akademikerne (forhandlingsleder)
Janne Gleerup, DM
Wendy Sophie Schou, YL
Johanne Nordmann, Djøf
Malene Matthison-Hansen, IDA
Niels Tønnesen, HOD
Kirsten Nielsen, KF
Dea Seidenfaden, DP
Tina Nør Langager, De3
Anne Sophie Huus Pedersen, GL
KL’ s forhandlingsdelegation består af:
Sofia Osmani, formand for KL’s Løn- og Personaleudvalg og borgmester i Lyngby-Taarbæk
Steffen Jensen, næstformand KL’s Løn- og Personaleudvalg og borgmester i Halsnæs
Kristian Heunicke, direktør
Martin Kabongo, kontorchef
Lisbeth Langbjerg Sørensen, kontorchef
Til forhandlingerne med Akademikerne skiftes Martin Kabongo, kontorchef i KL ud med direktør Louise Koldby Dalager.
Kilde: FAOS
I hendes optik er lokal løn en god ide, hvis de lokalt kunne honorere de sygeplejersker, der skiller sig ud, har særlige funktioner, særlige kompetencer og særligt ansvar.
– Desværre oplever jeg, at der ikke er penge og velvillighed nok til at honorere de, der rent faktisk påtager sig at løfte fagligheden og har særlige kompetencer i forhold til kerneopgaven nemlig patienterne, forklarer Marianne Priskorn og fortsætter:
– Der skal være større gennemsigtighed, så vi kan se, om pengene bliver brugt, og hvordan de bliver brugt. Jeg er også opmærksom på, at pengene skal blive i afdelingerne eller lokalt, så de penge, der er forhandlet til funktioner, bliver udmøntet, også når en sygeplejerske rejser eller går på pension. Jeg ser, at de såkaldte tilbageløbsmidler forsvinder i det blå. Når der er brugt overenskomstmidler, skal de øremærkes til sygeplejersker eller de fagpersoner, det vedrører. Det vil sige, de skal fortsat “leve” i afdelingerne eller arbejdsstedet og tilhøre de funktioner, de er blevet forhandlet og udmøntet til.
Til sidst konkluderer hun:
– Jeg er ikke fan af lokal løn, fordi jeg netop oplever, at der er for få, der får dem. Pengene forsvinder i det blå, og der er ikke gennemsigtighed i, hvordan pengene er brugt.
Redskab til rekruttering
Hvad er holdningen til lokal løn i FOA, hvor hovedparten af medlemmerne arbejder i social- og sundhedssektoren? Det giver Mette Fuglsig Schjødt, der er formand for FOA Århus, et bud på.
– Lokalløn, ja tak – især når aftaler omkring procedurer og udveksling af lønoplysninger er på plads, siger hun til Arbejderen.
– Midlerne bør målrettes til faggrupper med rekrutteringsvanskeligheder. Hvis vi vil tiltrække arbejdskraft til velfærdsområderne (kvindefagene), skal lønnen være attraktiv – og kunne måles med for eksempel en håndværkerløn.
Uanset udfaldet af OK26 så er lokal eller fleksibel løndannelse et tema i forhandlingslokalerne.
Siden OK24 er der blevet arbejdet med at definere en “bæredygtig og fleksibel” løndannelse samt opsamle erfaringer fra den decentrale løndannelse, men ifølge Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS) er de offentlige arbejdsgivere og faglige organisationer ikke kommet synderligt meget nærmere en konklusion i de mange rapporter, der er produceret. Selv en definition af “bæredygtig løndannelse” har man ikke kunnet frembringe.
Generelle spørgsmål ved OK26 forhandles samlet for alle offentligt ansatte fordelt på de tre hovedområder: Stat, kommuner og regioner.
Her finder du en oversigt over forhandlere og organisationer på det regionale område.
Hovedforhandlerne på lønmodtagerside på det regionale område er Forhandlingsfællesskabet og Akademikerne. Deres arbejdsgivermodpart er RLTN – Det Regionale Lønnings- og Takstnævn.
Forhandlingsfællesskabet forhandler for 89.092 medlemmer og er repræsenteret ved:
Mona Striib, FOA (forhandlingsleder)
Dorthe Boe Danbjørg, DSR (forhandlingsleder)
Benny Andersen, SL
Lydia Callesen, 3F
Lene Roed, HK/Kommunal
Tanja Nielsen, FOA
Gordon Ørskov Madsen, LC
Harun Demirtas, DSR
Ghita Parry, Kost- og Ernæringsforbundet
Martina Jürs, Dbio
Akademikerne forhandler for 43.566 medlemmer og hovedforhandlerne er:
Thomas Kepler, formand Akademikerne (forhandlingsleder)
Janne Gleerup, DM
Wendy Sophie Schou, YL
Johanne Nordmann, Djøf
Malene Matthison-Hansen, IDA
Niels Tønnesen, HOD
Kirsten Nielsen, KF
Dea Seidenfaden, DP
Tina Nør Langager, De3
Anne Sophie Huus Pedersen, GL
RLTN stiller med følgende hold til forhandlingerne med hhv. Forhandlingsfællesskabet og Akademikerne:
Lars Gaardhøj, regionrådsformand i Region Hovedstaden/Østdanmark og formand for RLTN
Bo Libergren, regionrådsformand i Region Syddanmark og næstformand for RLTN
Rikke Margrethe Friis, forhandlingsdirektør, Danske Regioner
Ole Lund Jensen, centerchef, Danske Regioner
Kilde: FAOS
Tilbage står, at der ved OK26 skal findes en udmøntning på mindst den milliard, som der er afsat og aftalt i 2024.
Forhandlingerne om nye offentlige overenskomster skal efter planen være afsluttet med udgangen af februar.
De aftalte forlig skal til afstemning i alle organisationerne, så de nye aftaler kan træde i kraft 1. april 2026, hvor de gamle udløber.
Læs også
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
