Underbetalt arbejdskraft
Klokken fem mandag morgen landede den længe ventede trepartsaftale om højere løn til udvalgte grupper af offentligt ansatte.
Aftalen indeholder en fordeling af ekstra lønkroner til centrale velfærdsgrupper, herunder social- og sundhedspersonale, pædagoger, sygeplejersker og fængselsbetjente – faggrupper hvor udfordringerne med rekruttering og fastholdelse af personale er store.
– Det er en saltvandsindsprøjtning i vores velfærdssamfund for at sikre, at der vil være hænder til en god pleje og omsorg for vores børn, ældre og syge i de kommende år, sagde finansminister Nicolai Wammen (S), da han præsenterede aftalen flankeret af forhandlere fra regeringen, fagforeningerne og de kommunale og regionale arbejdsgivere.
De har alle travlt med at rose aftalen og italesætte, hvor mange penge der har været på forhandlingsbordet. I alt kommer aftalen fra 2026 til at koste statskassen i omegnen af 6,8 milliarder kroner. Det hører med, at over halvdelen kommer tilbage i statskassen i form af skatter og afgifter, og at pengene til lønløftet bliver hentet via besparelser i kommuner og regioner på blandt andet administration.
Det er en god ide, at man tilskynder, at langt flere tager del i vagtarbejdet, og at man lokalt kan belønne dem, der gør en særlig indsats.
Kim Graugaard, viceadministrerende direktør for DI
En del af lønkronerne går til en højere grundløn, et løft af anciennitetslønnen og til et højere genetillæg til ansatte, der arbejder på skæve tidspunkter. Målet er at få flere til at arbejde på fuld tid og påtage sig vagter om aftenen, natten eller i weekenderne.
Og netop den del om, at flere skal gå på fuldtid, glæder både Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Dansk Industri (DI). I en pressemeddelelse siger viceadministrerende direktør for DI Kim Graugaard:
– Der har i årevis været mangel på arbejdskraft, og derfor er det rigtigt at belønne dem, der vil gå fra deltid til fuld tid. Der er en meget stor arbejdskraftreserve i det offentlige, fordi så mange arbejder på deltid. Det er også en god ide, at man tilskynder, at langt flere tager del i vagtarbejdet, og at man lokalt kan belønne dem, der gør en særlig indsats. Det har manglet.
Spiller faggrupper ud mod hinanden
Marianne Priskorn, tillidsrepræsentant på Hvidovre Hospital, kvitterer for, at der bliver serveret godt seks milliarder kroner til ekstra løn til ansatte i en presset offentlig sektor.
Som sygeplejerske er hun blandt de “udvalgte”, der kan se frem til en lønstigning. Alligevel er hun ikke udsøgt begejstret, snarere tværtimod.
– Ved at favorisere udvalgte velfærdsfag, så spiller man fagforeninger og faggrupper ud mod hinanden. Det er et smart kneb fra politikernes og arbejdsgivernes side, nu hvor vi står over for de offentlige overenskomstforhandlinger, siger Marianne Priskorn til Arbejderen og tilføjer:
– Nogle vil måske mene, at jeg skal være tilfreds med at være blandt de udvalgte grupper. Men jeg føler ikke, at jeg er mere værd end så mange andre ansatte i det offentlige, som ikke bliver tilgodeset med aftalen. Jeg ser det som en politisk agenda, at der bliver peget specifikke grupper ud, hvor der virkelig er rekrutteringsproblemer.
Aftalen er dyrt betalt
Præcis hvordan lønstigningerne for de forskellige faggrupper kommer til at se ud, afhænger af de kommende overenskomstforhandlinger, men der er blevet nævnt lønstigninger på mellem 1500 og 3000 kroner om måneden før skat.
– Lønstigningerne kommer jo med en pris, og jeg synes, vi har solgt os selv for dyrt, mener den sjællandske sygeplejerske med henvisning til konkrete punkter i aftalen.
Parterne er således enige om, at man lokalt kan aftale at sætte hviletiden ned til 8 timer for at “medvirke til mere lokal fleksibilitet i arbejdstidstilrettelæggelsen.”
– En nedsættelse af hviletiden fra 11 til 8 timer er voldsomt. Hvis man har haft en vagt, hvor man har ligget vandret og også skal bruge en time eller mere på transport hver vej, så er det ikke lang tid, man får hjemme til at restituere.
Med aftalen bliver der også taget skridt mod en “mere fleksibel offentlig løndannelse” med øget brug af lokalløn. Heller ikke det huer Marianne Priskorn:
– Det har været arbejdsgivers ønske, at der er afsat noget til lokalløn. På den måde får de et redskab i hænderne og kan tilgodese enkelte sygeplejersker og grupper.
En sidste “pris”, som fremgår af aftalen, er en ny praksis for adgang til seniordage. I dag er det en ret, der typisk træder i kraft, når man fylder 58 år. I fremtiden følger den grænse den politisk besluttede pensionsalder, så man først kan holde seniordage 10 år før, man kan gå på pension. Det gælder dog kun for de faggrupper, der kan se frem til højere grundløn og anciennitetstillæg via trepartsaftalen. Alle øvrige grupper fortsætter som hidtil.
Som med løndelen skal også de regler ændres i overenskomsterne, og de vil træde i kraft fra 2026.
Efterlyser reel politisk vilje
Marianne Priskorn savner, at der er politisk vilje til for alvor at gøre noget ved udfordringerne og bekymringerne i sundhedsvæsenet.
– Helt generelt så synes vi sygeplejersker jo ikke, at det er os, der skal give noget for at få. Vi står reelt set i en alvorlig situation, der udfordrer det offentlige sundhedsvæsen, hvor vi foruden udfordringer med fastholdelse og rekruttering må se konsekvenserne med dårlige patientforløb og udfordret patientsikkerhed.
– Vi har givet så rigeligt og betalt med fleksibilitet, familieliv og fritidsliv, vist samfundssind, dækket huller i vagtplanerne, og så kommer der både modkrav og betingelser, der forringer vores arbejdsliv og vores arbejdsvilkår, lyder det fra Marianne Priskorn.
Drop privathospitaler
Hun tvivler på, at aftalen får flere sygeplejersker til at blive eller unge til at vælge faget til, fordi sygeplejerskerne igen skal give meget mere, end de får.
– I virkeligheden er der sygeplejersker og læger nok i Danmark. Problemet er, at mange af dem er blevet fristet af det private eller udlandet, hvor de kan tjene mere.
– Min løsning er: Luk det private sundhedsvæsen. Det er de raskeste af de syge, der behandles der. Jeg kan virkelig ikke fatte, at man bliver ved med at sende penge til private, som så er med til at undergrave det offentlige sundhedsvæsen.
Ud af det samlede beløb på 6,8 milliarder kroner tilfalder der regionerne 0,93 milliarder kroner til lønløft i 2024. Det stiger til 2,53 milliarder kroner i 2030.
– Aftalen klinger hult, når man samtidig hører, at Region Nordjylland skal nedlægge over 200 stillinger og spare 300 millioner kroner for at få budgettet til at hænge sammen.
Oversete faggrupper
I forbindelse med pressemødet, hvor aftalen blev fremlagt, talte Morten Skov Christiansen, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), direkte til de faggrupper, der ikke bliver tilgodeset i trepartsaftalen:
– Til de faggrupper, som føler sig overset i den her aftale, så vil jeg sige, at vi står lige på tærsklen til overenskomstforhandlingerne på det offentlige område, hvor vi også vil kæmpe for et lønløft til alle medarbejdere i den offentlige sektor, sagde Morten Skov Christiansen.
En af de grupper, som føler sig overset, er socialrådgiverne. Formand for Dansk Socialrådgiverforening Signe Færch mener, at socialrådgiverne skulle have haft del i lønløftet, da de også er en essentiel del af velfærdssystemet.
Hun påpeger, at lønløftet til at starte med handlede om at komme problemet med uligeløn i særligt kvindedominerede fag til livs, men at det ikke er afspejlet i den endelige aftale.
– Sammen med mange andre faggrupper kan vi konstatere, at arbejdsgiverne og regeringen ikke har været villige til at ændre markant på den liste over faggrupper, som Mette Frederiksen spillede ud med. Vores kamp for et lønløft handlede oprindeligt om ligeløn, men sammen med arbejdsgiverne har regeringen mest af alt fokuseret på rekrutteringsudfordringer, siger Signe Færch i en pressemeddelelse.
Også Kost- og Ernæringsforbundet føler sig overset i trepartsaftalen. I en pressemeddelelse skriver de, at aftalen er et udtryk for “et skævt syn på, hvilke grupper der udgør velfærdssamfundet”. Forbundet henviser blandt andet til Lønstrukturkomiteens rapport, som viste, at en lang række faggrupper i det offentlige havde et lønefterslæb, når man sammenlignede med andre faggrupper med samme uddannelsesniveau.
– Hele grundlaget for trepartsforhandlingerne peger på, at mange flere har fortjent et lønløft for at imødekomme samfundsudfordringen med manglen på arbejdskraft. Men regeringen har ignoreret dette og kun haft et fåtal af faggrupper for øje i forhandlingerne, siger Ghita Parry, formand for Kost- og Ernæringsforbundet i pressemeddelelsen.
Glad FOA-forhandler
Tilbage til en af de grupper, der får højere løn via trepartsaftalen – sosu’erne.
Mona Striib er formand for FOA, der organiserer de sosu-ansatte. Da Arbejderen fanger hende på telefonen, er hun både træt og glad:
– Jeg er særdeles glad for, at vi med den her aftale kan give et varigt lønløft ved siden af lønreguleringen. Og så er det da også yderst tilfredsstillende, at flere faggrupper, end dem regeringen pegede på, får glæde af et forhøjet genetillæg for at arbejde på skæve arbejdstider.
Der er samlet afsat 1,9 milliarder kroner til en forhøjelse af genetillægget. Inden for døgnområdet vil det komme omsorgs- og pædagogmedhjælperne samt pædagogiske assistenter til gode. Også ufaglærte på sosu-overenskomsten, portører i regionerne, erhvervsuddannede serviceassistenter og husassistenter vil blive honoreret for at arbejde, mens de fleste andre sover eller holder fri.
– Endelig er det ganske positivt, at midlerne er fremrykket til 2026 frem for 2030, så pengene kan udmøntes før.
Den præcise udmøntning af lønløftet bliver først afgjort til overenskomstforhandlingerne i foråret 2024. For selv om trepartsaftalen er faldet på plads, så skal indholdet med til forhandlingerne om nye offentlige overenskomster og vil først blive gældende, når overenskomsterne er vedtaget.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
