Kunst var for politisk til Brøndby Kommune
“Vi er guld værd – ligeløn nu!”
Sådan lød det igen og igen fra de fagforeningsaktivister, der fredag den 9. juni var mødt op foran Beskæftigelsesministeriet i København.
Her skulle medlemmerne af Lønstrukturkomitéen holde sit efter sigende sidste møde, og de faglige aktivister var kommet for at give dem et “sidste hep”, hvilket skete med manér.
Den røde løber var rullet ud foran Beskæftigelsesministeriet, belagt med chokoladeguldmønter og budskabet om, at ligeløn er afgørende for at bevare vores fælles velfærd. Samtidig stod en række fagforeningsaktivister klar med løbesedler, skilte og guldflag, som blev hængt op på ministeriet.
Initiativet bag hedder “Lønløftet – vi er mere værd” og har siden sygeplejerskekonflikten i 2021 gjort opmærksom på, at der eksisterer en skævvridning af lønforholdene for de ansatte i den offentlige velfærdssektor. Særligt mellem de traditionelle “kvindefag” og “mandefag”.
Lønstrukturkomitéen har fået til opgave at undersøge lønforholdene for offentlige ansatte. Lønnen er nemlig for lav, skævt fordelt og afspejler ikke de ansattes uddannelsesniveau, fortæller Rasmus Hangaard Balslev, regionsformand for Dansk Socialrådgiverforening Region Øst.
– Vi er her i dag for at gøre opmærksom på, at vores offentlige ansatte er guld værd. Der skal flere penge i deres lønposer, men pengene skal også fordeles mere retfærdigt, siger han og tilføjer:
– Vi kan se, at der er forskel på forskellige faggruppers løn, selvom de har en lige lang uddannelse. Det er en forskel, som vi håber at kunne gøre op med.
Foto: Aage Christensen
Lovindgreb og løfter
Lønstrukturkomitéen blev nedsat af den daværende socialdemokratiske regering i 2021, da den efter 10 uger valgte at gribe ind og ved lov sætte en stopper for sygeplejerskernes overenskomststrejke.
Konflikten startede den 19. juni 2021, efter at sygeplejerskerne havde stemt nej til det overenskomstforslag, som Dansk Sygeplejeråd havde forhandlet med regionerne. Sygeplejerskerne stemte også nej til et forslag fra Forligsinstitutionen, fordi sygeplejerskerne ikke mente, at de havde fået en tilstrækkelig lønstigning.
Blandt andet pegede sygeplejerskerne på, at de med Tjenestemandsreformen fra 1969 var blevet fastholdt på et lavere løntrin end de mere mandsdominerede fag. Det var den kønsmæssige ulighed, de håbede at kunne begynde et opgør med ved en markant lønstigning.
- Tjenestemandsreformen er en omfattende reform af tjenestemandsområdet vedtaget af Folketinget den 18. juni 1969. Forud for vedtagelsen lå fem års kommissionsarbejde.
- Formålet med reformen var blandt andet at sikre en større ensartethed i ansættelsesforholdene og en øget central styring med lønudviklingen på tværs af den offentlige sektor. Reformpakken bestod blandt andet af en revision af tjenestemændenes pensionsordning.
- Det blev fastsat som et forhandlingsmæssigt princip, at staten forhandlede sine forhold først – og at tjenestemændenes forhandlinger gik forud for de overenskomstansattes.
- Ved siden af Tjenestekommissionens arbejde var der en selvstændig forhandling, hvor Folketingets politikere besluttede indplaceringen af de forskellige offentligt ansatte faggrupper på lønskalaen. Her blev de kvindedominerede fag indplaceret omkring 18 procent under de mandedominerede fag.
Kilder: Kvindefag i historisk skruetvinge – en analyse at tjenestemandsreformens betydning for hierarkiet i offentlige lønninger fra 1969 til 2019 samt arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, har netop udgivet en undersøgelse af lønforskellene blandt funktionæransatte i den private sektor. I den konkluderer de, at bruttoforskellen mellem mænd og kvinders løn i 2019 var på 19,7 procent.
Mette Verner, seniorforsker hos VIVE, der står bag undersøgelsen, udtaler i en pressemeddelelse:
– Det er bemærkelsesværdigt, at der for de funktionæransatte i den private sektor er så store kønsmæssige lønforskelle. For tiden er der stor fokus på lønulighed i den offentlige sektor, hvor alle reelt er ansat på funktionærlignende vilkår. Men for de funktionæransatte i den private sektor ser vi altså også en høj lønmæssig ulighed, som der indtil nu ikke har været tilsvarende fokus på.
Som et led i det politiske indgreb i sygeplejerskernes strejke i august 2021 lovede regeringen at nedsætte Lønstrukturkomitéen.
Blandt mange af de strejkende sygeplejersker var der stor utilfredshed med indgrebet. Marianne Priskorn, tillidsrepræsentant på mave-tarm-kirurgisk afdeling på Hvidovre Hospital udtrykte det således til DR:
– Jeg er nærmest rystet. Jeg synes, det er uansvarligt og respektløst, at vi bliver spist af med et lovindgreb, der ikke indeholder så meget som bare en lillebitte forbedring i forhold til det, vi har stemt nej til to gange.
Også sygeplejerskernes formand Grete Christensen var skeptisk overfor regeringsindgrebet. Dog håbede hun på, at Lønstrukturkomitéen kunne bidrage til positive forandringer i fremtiden.
– Det har jeg store forventninger til, at vi kan få noget ud af. Forstået på den måde, at vi kan få kigget på den offentlige lønstruktur. Men det giver ikke penge her og nu, og der er heller ikke nogen sikkerhed for, at der er penge til at udmønte de anbefalinger og konklusioner, der kommer hos den lønkomité, udtalte hun i august 2021 til Kristeligt Dagblad.
Foto: Aage Christensen
Lækkede konklusioner
Tilbage ved den faglige ligelønshappening er de omkring 30 deltagere ved at have klappet samtlige medlemmer af komitéen ind. Blandt andre Claus Jensen fra Dansk Metal, Morten Skov Christiansen fra Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Michael Ziegler fra Kommunernes Landsforening og Mona Striib fra FOA får alle en pose chokoladeguldmønter og en klapsalve med på vej ind i ministeriet.
Også Grete Christensen ankommer til jubel og højt humør. Hun stopper foran indgangen og vender sig mod de fremmødte. Hun fortæller, at arbejdet langt fra er slut, og erklærer, at “de får kamp til stregen!”
Lige præcis sygeplejerskerne kan dog blive én af de grupper, som ikke vil få gavn af Lønstrukturkomitéens konklusioner. Den 26. maj blev et udkast til komitéens rapport lækket. Ifølge TV2 står der blandt andet i udkastet, at sygeplejersker i dag får en løn, som afspejler deres ledelsesansvar, erhvervserfaring og uddannelsesniveau. Til gengæld får faggrupper som pædagogmedhjælpere, rengøringsassistenter og dagplejere for lidt i løn ifølge udkastet.
De fremmødte til fredagens ligelønshappening vil ikke forholde sig til læk, men afventer i stedet for den endelige rapport.
Ifølge Rasmus Hangaard Balslev skal man også huske på, at Lønstrukturkomitéen ikke kommer med en retfærdighedsdom i deres rapport.
– Komitéen arbejder ud fra et slags nulsumsspil, hvor man ser på lønniveauerne ud fra nogle forskellige kriterier. Derfor kan man ikke sige, at rapporten vil vise, om nogle får en uretfærdig løn, men blot om den løn, de får, afspejler for eksempel længden på deres uddannelse, siger han og tilføjer:
– Man skal altså ikke se det her som en blåstempling af, at nogle får for meget, men derimod se på, hvordan lønnen for de forskellige faggrupper er sammenlignet med andre, som har samme længde uddannelse for eksempel. Dem, der så ligger under gennemsnittet, dér skal man tilføre flere midler og få rettet op.
Lønstrukturkomitéens endelige rapport bliver offentliggjort tirsdag den 13. juni.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
