Dagpengesatsen til nyuddannede skal skæres ned – for forsørgere til 11.600 kroner om måneden før skat og til 9.555 kroner for ikke-forsørgere.
Sådan lyder et helt nyt forslag fra Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen, der i dag afslutter partiets sommergruppemøde i Kolding.
Forslaget skal skaffe midler til nye klimatiltag og også skubbe på, så de arbejdsløse hurtigere kommer i arbejde.
“Det vil frigøre 1,7 mia. kr. til den grønne omstilling hvert eneste år. Og det vil samtidig øge beskæftigelsen med 5.700 personer i en situation, hvor der er akut mangel på arbejdskraft i erhvervslivet,” skriver en storsmilende partiformand i et opslag på Facebook.
Det mindste, man kan forlange af en diskussion om dagpengeniveauet, er, at den foregår på et sagligt grundlag og ikke er drevet af fordomme om de ledige.
Verner Sand Kirk, direktør i Danske A-kasser.
Sidst der blev pillet ved dagpengeudbetalingen til dimittender, som nyuddannede også kaldes, var den 1. januar 2017. Siden har en fuldtidsforsikret nyuddannet fået 15.844 kroner henholdsvis 13.815 kroner om måneden før skat, afhængig af om vedkommende er forsørger eller ikke-forsørger.
Til sammenligning får et fuldtidsforsikret medlem af en a-kasse udbetalt 19.322 kroner om måneden før skat.
I en artikel i Berlingske giver Jakob Ellemann-Jensen udtryk for, at den nuværende dagpengesats for nyuddannede er for høj og ikke “tilskynder de unge mennesker til at komme ud på arbejdsmarkedet.”
– Der er noget skævt i, at den største indtægtsstigning, som mange oplever i tilværelsen, er, når man går fra SU til dagpenge, siger partiformanden.
Det fremgår af artiklen, at Venstre har fået hjælp af den liberale tænketank Cepos til beregning af den årlige besparelse og den forventede beskæftigelseseffekt.
– Venstre har lov til at mene, at nyuddannede får for meget, men vil de rejse en diskussion om dagpengeniveauet, så er det mindste, man kan forlange, at den foregår på et sagligt grundlag og ikke er drevet af fordomme om de ledige, siger Verner Sand Kirk, der er direktør i brancheorganisationen Danske A-kasse, til Arbejderen:
– Forslaget bygger på en forventning om, at ledigheden er for høj, fordi dagpengesatsen er for høj. De tror, at det giver flere i arbejde hurtigere, når man sætter satsen ned, men det holder ikke i virkeligheden.
Danske A-kasser har set på, hvordan det er gået siden 2017, hvor dimittendsatsen sidst blev beskåret. Selve satsen blev forringet med op til 13 procent, og dertil kommer forringelser af satsen på 4,6 procent som følge af “afdæmpet regulering og satsregulering” i perioden 2017-2021.
“Når man ser på den efterfølgende udvikling i dimittendledigheden fra 2017, er der absolut
intet, der tyder på, at det har haft nogen positiv effekt på ledigheden,” fremgår det af et notat fra brancheorganisationen.
– Argumentet for at skære ned på satsen til dimittender var, at de ville komme hurtigere i arbejde. Efter fire år kan vi dokumentere, at det er der ikke belæg for, understreger Verner Sand Kirk.
Han nævner et andet eksempel, der modsvarer fordommene hos dem, der mener, at arbejdsløse skulle være dovne. Selv om indtaget af kandidater til de videregående uddannelser er fordoblet i de sidste 10 år, så er arbejdsløsheden for dimittender ikke steget.
– Sagen er den, at det forholder sig stik modsat de fordomme, der luftes. Dimittender søger med lys og lygte efter noget at lave, og beskæftigelsen for de nyuddannede er steget, siger Verner Sand Kirk.
Det har resulteret i et andet problem, som går under betegnelsen gøgeungeeffekten. Det dækker over, at personer med videregående uddannelser træder ind over faggrænserne for folk med kortere eller ingen uddannelse og skubber dem ud af arbejdsmarkedet.
Skulle man være i tvivl, så giver A-kassedirektøren ikke meget for det, han kalder arbejdsudbudsreformer, og som der er gennemført mange af i de seneste 10 år for at presse flere i beskæftigelse:
– Den økonomiske teori bag de mange reformer og forringelser af dagpenge og sociale ydelser har været, at det handler om at øge arbejdsudbuddet via strammere dagpengeregler, lavere ydelser for en række grupper og generel udhuling af ydelsernes dækningsgrad i forhold til en løn.
– Teorien går så videre ud på, at hvis arbejdsudbuddet øges, så flere ønsker et arbejde, så opstår jobbene automatisk, så der kommer flere i arbejde. Det korte svar er, at der ikke er noget, der tyder på, at de reformer har virket efter hensigten.
Fagbevægelsen og a-kasserne har løbende kritiseret den udhuling af dagpengesystemet, der har foregået gennem 25 år. Både dagpengesats og dagpengeperiodens længde er blevet forringet, og samtidig er kravene for at blive dagpengeberettiget blevet skærpet. Modsat Venstre kræver fagforeninger og a-kasser derfor, at dagpengesatsen bliver hævet til mellem 23.000 og 25.000 om måneden.
Når de politiske modstandere argumenterer imod det forslag, så glemmer de efter Verner Sand Kirks mening en vigtig pointe, nemlig at medlemmerne af a-kassen gennem deres kontingent er med til at betale en stor del af dagpengene.
– En del af kontingentet dækker de fulde administrationsudgifter i den enkelte a-kasse, men den største del af kontingentet ryger direkte i statskassen i form af et statsbidrag. Og det er fra statskassen, pengene bliver hævet, når a-kassen udbetaler dagpenge til arbejdsløse medlemmer, har a-kassedirektøren tidligere udtalt til Arbejderen.
Han understreger, at incitamentet til at lade sig forsikre mod arbejdsløshed i en a-kasse falder, i takt med at dagpengesystemet og dagpengedækningen forringes.
Ændringer i dagpengesystemet forventes at indgå i forhandlingerne om finansloven for 2022, og forslaget fra Venstre bliver umiddelbart godt modtaget af de øvrige borgerlige partier. Også Socialdemokratiet erklærer sig parat til at drøfte forslaget nærmere, skriver Netavisen Pio.
Omvendt tager to af S-regeringens støttepartier skarpt afstand fra forslaget.
I et tweet skriver Rune Lund, der er Enhedslistens finansordfører: “Et helt igennem asocialt, usympatisk og ungdomsfjendsk forslag fra Venstre, som ønsker at sende regningen for den grønne omstilling til nyuddannede unge frem for de mest velbjærgede i samfundet.”
SF-formand Pia Olsen Dyhr er lige så tydelig: “Venstre angriber solidariteten i hele vores dagpengesystem med forslaget om at skære i dimittendsatserne. Vi risikerer, at færre melder sig i a-kasse, og derved svækkes den danske model. Helt skævt!”
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Det er et mislykket forsøg på politisk at komme af landmændenes miljøsvinekrog på, ved at fejlforsøge med afdøde Glistrup taktik. DF er sociale socialister ved siden af i en sammenligning med gyllebaronen, sønnesøn af Fyns Tidende redaktør J P Jensen, der ikke havde miljøsvineri forklædt som antisocial bedrageri overfor sine vælgere.
Log ind for at svareHvorfor er der slet ikke nogen der stiller spørgsmål ved regnestykket? Hvordan kan en, rundt regnet, besparelse pr. dimmitend på 4000 kr., give 1,7 mia? Det ville svare til, at mere end den samlede arbejdsstyrke er dimmitender på dagpenge?! Er der noget jeg overser?
Log ind for at svareDet er godt også at vise det generelle billede: Arbejderen.dk/blog/finanssektor
Log ind for at svare… fortsættes der lidt til, har hele manøvren, hvis Socialdemokratiets reaktion på udspillet regnes med, retning mod at imødegå både S og V’s problemer med byggeriet på Amager Fælled, hvor de for alvor er i klemme. Så, der trækkes på denne udemokratiske beton-alliance i Socialdemokratiets positive reaktion på V’s udspil. Et dilemma som også sætter SF under pres, da de delvis er med i støtten til byggeriet.
For få dage siden udtalte Elleman tillige, at der ikke var plads til “narkomaner i Venstre”. Men ses han og de andre efter i sømmene, er det tydeligt at opstemtheden på billedet kommer efter besøg af PET-agenter, der er indlæste i blandt andet narko og andre ulovlige giftgasser fra krig. mvh jannfp
Hele opsætningen er et PET-arrangement, inklusive det politiske indhold. Lille Elleman’s far, Uffe Elleman var ansat af PET i mange år, og får vel personlig beskyttelse derfra endnu. I Polen var han PET-agent og var raget i med regeringen og Jaruselsky, der var leder af den polske efterretningstjeneste. Det kostede danske skatteydere over 2 millioner skattekroner, at få ham købt fri fra fængslet. Der skulle han være blevet. Venstre ved man har! Altid i de offentlige kasser fra danske arbejderes skatteindbetalinger.
Log ind for at svare…ved man hvor man har…rettet vhjannfp
Log ind for at svareFælles militærøvelse, Den Russiske Føderation og Den Kinesiske Folkerepublik i Kina:
rt.com/russia/532033-zapad-military-exercise-china/.com
http://news.cgtn.com/news/2021-08-14/china-russia-conclude-joint-military-excercise-12l7Thrhcze/index.html
Politisk fokus: arbejderen.dk/debat/koebenhavn-for-mennesker-og-natur-faelles-kamp/
Log ind for at svareDu skal være logget ind for at skrive en kommentar.
