Læserbrev
Da finansminister Nikolaj Wammen (S) fremlagde regeringens forslag til finanslov, gjorde han et nummer ud af at sige, at den var sjovere end tidligere års, fordi det går godt med dansk økonomi.
Den udlægning har folkeskolelærerne svært ved at genkende, hvilket kom klart til udtryk på kongressen i Danmarks Lærerforening (DLF), der sluttede torsdag.
– Undskyld mit sprog – der er fandme ikke noget at grine ad i Rødovre. Jeg håber, at der er nogen på Christiansborg, der snart vågner op fra deres tornerosesøvn, lød det fra Anders Liltorp, da han som lokal lærerformand og medlem af hovedstyrelsen i DLF blandede sig i debatten.
Han fortalte, at økonomien i Rødovre Kommune er så presset, at selv de lokale politikere er dybt berørt af situationen.
– Jeg ved, at der til budgetseminarer er politikere, der har siddet og grædt, sagde Anders Liltorp.
Den anstrengte økonomi i Rødovre betød, at lærerne startede dette skoleår med en besked om, at der var lukket ned for brug af vikarer resten af 2023.
Heller ikke forbundsformand Gordon Ørskov Madsen synes, der er meget at grine af. I den mundtlige beretning konstaterede han, at det generelle billede ude i kommunerne desværre ser slemt ud.
– Over hele landet sparer kommunerne på skolerne og næste års budgetter, og det gør mig faktisk vred, sagde han og indledte en rundrejse i landet:
– I Aalborg vil man nedlægge mere end 100 lærerstillinger.
– I Rødovre har man ikke rigtig længere råd til vikarer, men vil sende eleverne hjem og undervise sig selv.
– I Sønderborg skal man spare 23 millioner alene på folkeskolerne til næste år.
– I Lejre budgetterer man konsekvent med en lavere lærerløn, der ligger omkring 60.000 kroner for lavt, og så må den enkelte skole bare finde pengene.
– I Guldborgsund skal man spare 29 millioner på børneområdet næste år, året efter 52 millioner og i 2027 62 millioner. Det er helt vanvittigt.
Afgående næstformand Dorte Lange præsenterede de delegerede for resultaterne af den nyeste rundspørge blandt DLF’s lokale lærerkredse. De lokale lærerkredse i 70 procent af kommunerne vurderer, at der er udsigt til besparelser på skoleområdet næste år i de budgetter, som kommunalpolitikerne forhandler for tiden.
Som eksempler på konsekvenserne af den pressede økonomi nævnte hun færre timer med to lærere, og at færre elever får støtte i den almene undervisning.
– Vi vidste godt, at det stod slemt til, men vi kan se, at budgetterne for 2024 er endnu værre, end vi havde frygtet, lød det fra Dorte Lange.
Vi mærker intet til de mange penge
Frustrationerne over folkeskolens generelle tilstand bliver ikke mindre af, at regeringen bryster sig af, at der er pænt med penge i statskassen.
– Pengene er der. Økonomien er opjusteret. Regeringen har flere gange fundet nye milliarder. Som statsministeren sagde for nylig: Penge har vi mange af. Jeg tror ikke, det er intentionen, men det virker provokerende, sagde Gordon Ørskov Madsen og fortsatte:
– Vi kan ikke mærke ude i skolen, at vi har penge nok. Næste år er der afsat sølle 35 millioner kroner til folkeskolen på finansloven. Det er sådan cirka 70 kroner pr. elev. Samtidig vil regeringen give skattelettelser for milliarder – det er dybt, dybt, dybt uansvarligt.
Lærerforeningen gør opmærksom på, at der på skoleområdet i 2023 er budgetteret med 860 millioner kroner mindre end de reelle udgifter i 2022, og at det er i det lys, at de 35 millioner kroner på finansloven skal ses.
– Kommunerne er sat i en skruetvinge – pengene er slet ikke fulgt med, konstaterede forbundsformanden og henviste til en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).
Den viser, at folkeskolen sammen med øvrige velfærdsområder fra 2015 til 2023 er blevet underfinansieret med 22,5 milliarder kroner sammenlignet med et scenarie, hvor udgifterne havde fulgt både det stigende antal børn og ældre samt den generelle velstandsudvikling.
Gordon Ørskov Madsen mente da også, at politikerne på Christiansborg nøjedes med at “kaste lidt håndører på i toppen”, hvilket resulterer i, at pengene “fosser ud i bunden af kassen”:
– Ude i kommunerne står man med milliardstore regninger til inflation, demografi, det sociale område og specialområder, der i det hele taget bare vokser. Og gaverne fra Christiansborg, ja de bliver til sparemål i de kommunale budgetter.
– Mens politikerne kaster bolden og ansvaret frem og tilbage, ja så taber folkeskolen og med den fremtidens generationer, fremtidens samfund. Vi er nødt til at skabe et fælles billede af skolens økonomiske situation. Det fælles billede er en forudsætning for, at vi også kan skabe fælles løsninger. For det skal vi, og det haster.
Forbundsformanden efterlyste, at regeringen/Folketinget prioriterer folkeskolen og tager et politisk ansvar for skolens rammer og økonomi.
– Og skrot så den budgetlov! sagde Gordon Ørskov Madsen som afslutning på den del af den mundtlige beretning, der omhandlede kommunernes og dermed folkeskolernes økonomi.
Budgetloven blev vedtaget i 2012. Loven er en konsekvens af Danmarks tilslutning til EU’s finanspagt, der stiller skrappe krav til at spare på den offentlige sektor.
Budgetloven forudsætter, at Folketinget fire år frem fastlægger et loft over serviceudgifterne i stat, kommuner og regioner. Bliver den årlige økonomiske ramme ikke overholdt, falder hammeren, og kommuner og regioner bliver udsat for økonomiske sanktioner gennem beskæring af bloktilskuddet.
- Folketinget vedtog i 2012 budgetloven, som betyder, at det strukturelle offentlige underskud årligt højst må udgøre 0,5 procent af BNP, og at der fire år frem skal fastlægges etårige lofter over serviceudgifterne i kommuner og regioner. I juni 2022 blev budgetloven ændret, så det offentlige underskud nu må udgøre en procent af BNP. Det skete som led i finansieringen af beslutningen om øget oprustning.
- For budgetloven stemte Socialdemokratiet, SF, Radikale, Venstre og Konservative. Imod stemte Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance.
- Budgetloven blev vedtaget, efter at Thorning-regeringen tidligere i 2012 besluttede, at Danmark skulle tilslutte sig EU’s finanspagt. Budgetloven implementerer finanspagtens krav om balance på de offentlige finanser.
- EU anbefaler, at de lande, som er med i finanspagten, skal indføre en budgetlov med automatiske sanktioner overfor kommuner og regioner, som ikke overholder de aftalte økonomiske rammer.
- De danske sanktionsregler betyder, at hvis kommunerne eller regionerne samlet set overskrider deres udgiftslofter, nedsættes bloktilskuddet tilsvarende. 40 procent af nedsættelsen fordeles på alle kommuner/regioner, mens 60 procent fordeles mellem de kommuner/regioner, der har overskredet den økonomiske ramme.
- Oprindelig skulle budgetloven evalueres i 2018-2019. Det er efterfølgende blevet udskudt flere gange. Med ændringen af budgetloven i juni 2022 blev det samtidig besluttet at skubbe evaluering og eventuelt andre ændringer til 2033.
Frygten for sanktioner har i årevis fået kommunerne til at bruge færre penge, end de har mulighed for i henhold til økonomiaftalerne. Fagbevægelsens Hovedorganisation har beregnet, at kommunernes underforbrug i perioden 2011 til og med 2020 var på 27,7 milliarder kroner. Penge som den kommunale velfærd er gået glip af.
Der skal handles, og det haster
Som afslutning på debatten om trængslerne i folkeskolen vedtog de knap 300 delegerede enstemmigt et opråb til politikerne på Christiansborg.
Her står blandt andet:
“Folkeskolen har brug for øjeblikkelig politisk og økonomisk opbakning og prioritering nationalt, så kommunerne har mulighed for at handle lokalt. Der skal handles, og det haster. Folkeskolens økonomi er efter årtiers løbende besparelser presset helt i bund.”
Udtalelsen slutter med ordene:
“I Danmarks Lærerforening vil vi gøre alt, vi kan, for at vende udviklingen og skabe en stærk og attraktiv folkeskole. Vores medlemmer ønsker at undervise, så alle elever løftes fagligt og trives i et stærkt fællesskab. Men vi kan ikke skabe bedre undervisning for færre midler.”
Som nogle af de sidste punkter på kongressens dagsorden stod valg af formand og næstformand. Gordon Ørskov Madsen blev genvalgt som formand. Ny næstformand bliver Niels Jørgen Jensen.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
