Dyrt at sagsøge staten
Fagbevægelsen mister medlemmer, det har været en trend de sidste mange år. I 2000 var det 70 procent af lønmodtagerne, som var organiseret i en overenskomstbærende fagforening, i 2018 var det tal nede på 53 procent.
Den udvikling har en gruppe fagligt aktive nu sat sig for at vende. De har startet kampagnen “Medlemmernes Overenskomst” og foreslår, at der i overenskomsterne skal indføres særlige fordele, som kun skal gælde medlemmer af en overenskomstbærende fagforening.
– Vi vil gerne have, at vores tillidsrepræsentanter ude på arbejdspladserne får noget mere vind i sejlene, når de skal organisere. Så synes vi grundlæggende set, at der skal være en ekstra fordel, når man er med til at betale for, at vi kan have vores overenskomster, fortæller Dan Kirkel, formand for HK Privat i Sydjylland, som er aktiv i kampagnen.
Medlemmernes Overenskomst har på nuværende tidspunkt en facebookprofil, hvor de deler materiale om deres kampagne. De har også en gruppe på det sociale medie, hvor andre fagligt aktive kan bidrage med deres syn på medlemsfordele i overenskomsterne.
Mere uddannelse
Men det er ikke alle, som ser medlemsfordele som løsningen på den faldende organiseringsgrad. Nicklas Stærke, bestyrelsesmedlem i 3F Transport, Logistik og Byg (TLB), mener, at vejen frem er større synlighed på arbejdspladserne og mere personlig relationsarbejde i organiseringsindsatserne.
– Jeg kan ikke se, hvordan nogle få fordele i overenskomsterne skulle ændre noget. Jeg mener, at mere uddannelse af tillidsrepræsentanter og benarbejde på selve arbejdspladserne kan gøre meget mere, siger han og tilføjer:
– Jeg møder også mange, som ikke ved, hvad de skal bruge deres fagforening til i hverdagen. Dér skal vi jo virkelig sætte ind, så folk finder ud af, hvad de kan bruge fagforeningen til, og bliver en del af fællesskabet.
Jeg tror virkelig ikke, at nogen går rundt og er uorganiseret, fordi de ikke kan få et lille gode som for eksempel en forsikring.
Nicklas Stærke, bestyrelsesmedlem, 3F TLB
Dan Kirkel er for så vidt enig i, at mere uddannelse af tillidsrepræsentanter og oplæring i, hvordan man bruger fagforeninger, er vigtigt. Han mener dog også, at det har været forsøgt før, uden at udviklingen i medlemstallene er blevet vendt.
– Jeg har været en del af fagbevægelsen i 18 år, og i den tid har vi forsøgt med mange af den slags ting. Vi holder en masse TR-kurser, vi har været ude på skoler og gjort alt muligt for at vise, hvad en fagforening er og kan, men det har simpelthen ikke virket, understreger han.
Hvilke goder?
Til spørgsmålet om, hvilke konkret goder der skal være eksklusive for medlemmer i overenskomsterne, svarer Dan Kirkel mindre konkret. Han mener, at det skal være op til de enkelte foreninger, så de kan tilpasses deres medlemmers specifikke behov.
– Det kan for eksempel være en tandlægeforsikring, en sundhedsforsikring eller en nedsættelse af deres kontingent. Men det er den slags ting, som vi taler om. Vi vil jo ikke tage bestemmelserne om løn- og arbejdsforhold væk fra ikke-medlemmer, bare give noget ekstra til dem, som også er med til at betale for festen, siger han.
For Nicklas Stærke er den slags fordele dog ikke afgørende. Han mener, at der allerede er mange goder i de kollektive overenskomster, og at de ekstra ting, som Medlemmernes Overenskomst vil have indført, ikke batter meget.
– Jeg tror virkelig ikke, at nogen går rundt og er uorganiseret, fordi de ikke kan få et lille gode som for eksempel en forsikring. Jeg tror ikke på, at det er ting som det, der vil få folk ind i fagforeningerne. Der mener jeg stadig, at det handler mere om relevans for arbejdernes hverdag og ikke goder, understreger han.
Han påpeger også, at man kan risikere, at arbejdsgiverne hellere vil ansætte uorganiseret arbejdskraft, fordi de derved undgår at betale for de ekstra goder. En anden bekymring er, om det også vil give arbejdsgiverne en undskyldning for at forhandle med de gule fagforeninger frem for de røde for at undgå medlemsgoder.
Fondsløsning
Dog har Medlemmernes Overenskomst et løsningsforslag på netop det problem. De ser nemlig, at man finansierer de ekstra goder gennem en fond, som både arbejdsgiver og arbejdstager skal betale ind til.
– På den måde bliver det udgiftsneutralt og ikke noget, som vil spille ind i, hvem man ansætter. Fondene skal også gå til selve foreningernes medlemmer og ikke bare dem, som er på arbejdspladsen, hvor overenskomsten gælder, siger Dan Kirkel.
På den måde mener han, at man undgår, at medlemmer af fagforeninger på arbejdspladser uden overenskomst ikke får ret til de ekstra goder.
– Modellen skal selvfølgelig være så solidarisk som muligt, men der skal noget ekstra til medlemmerne, hvis vi skal stoppe folk fra at melde sig ud. Vi må jo bare konstatere, at hvis folk får muligheden for at få det samme gratis, så gør de det. Og det kan vi ikke være tjent med i fagbevægelsen, siger Dan Kirkel.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
