Modstand
Omkring 200 fagligt aktive fra hele landet var mandag den 28. april mødt op på Flemløse Biogasanlæg på Fyn. Det var de for at markere, at det var international arbejdsmiljødag. Og valget af lokation for markeringen var ikke tilfældig.
I november 2024 døde tre rumænske arbejdere i en ulykke, da en silo, som de tre arbejdede ovenpå, styrtede sammen på biogasanlægget. De er blot tre ud af de i alt 30 mennesker, som aldrig kom hjem fra arbejde i 2024.
En af de deltagende til mindeaktionen var Claus Salomon Ørskou, formand for Byggefagenes Samvirke i Aarhus. Han fortæller, at de rumænske arbejdere flere gange op til ulykken havde påpeget, at siloens top virkede ustabil.
– De fik bare at vide, at de skulle arbejde videre og ikke bekymre sig om det. Det var i sidste ende det, som endte med at koste dem livet. Det er jo en helt forfærdelig sag, og ingen skal tage på arbejde uden at komme hjem igen bagefter, siger han og tilføjer:
– Derfor er det vigtigt, at vi holder den her aktion lige præcis i dag. Så vi kan sætte fokus på det gode arbejdsmiljø, hvor ingen skal dø af at gå på arbejde.
Fagbevægelsen som enmandshær
Selvom der var mange deltagere til aktionen, så mener Claus Salomon Ørskou, at fagbevægelsen står meget alene i kampen. Selvom der er blevet lavet politiske aftaler på Christiansborg om for eksempel strakspåbud og entreprenørstop udstedt af Arbejdstilsynet, så er systemet stadig ikke godt nok.
– Det er en meget lang proces, hvor en entreprenør skal have påbud op til flere gange, før der kan udstedes et strakspåbud om at stoppe et byggeri. Det tager altså alt for lang tid, før der reelt kan gøres noget, og til den tid er nogen måske døde, fordi sikkerheden ikke har været i orden, understreger han.
Det er et fælles ansvar, at man sikrer et godt arbejdsmiljø, hvor den her slags ulykker ikke sker.
Claus Salomon Ørskou, formand, Byggefagenes Samvirke Aarhus
Det var for eksempel tilfældet på Flemløse Biogasanlæg. Her kunne Fagbladet 3F i februar 2025 vise billeder af arbejdere på en af siloerne før ulykken i november 2024, hvor sikkerheden var helt fraværende.
Blandt andet at folk arbejdede i over 20 meters højde uden sikkerhedsliner og uden nogen form for sikkerhedsudstyr på.
– Det er at pisse på folks sikkerhed. Det er helt uansvarligt, sagde Flemming Hansen, arbejdsmiljøkonsulent i 3F’s Byggegruppe, dengang til Fagbladet 3F.
EU-regler og mindesten
Siden ulykken har ejerne af biogasanlægget rejst en mindesten for de døde rumænske arbejdere. Claus Salomon Ørskou medgiver, at det er en flot gestus, men at det føles som alt for lidt og alt for sent.
– Hvis de havde taget det seriøst før ulykken, så var der slet ikke behov for en mindesten. Det er et fælles ansvar, at man sikrer et godt arbejdsmiljø, hvor den her slags ulykker ikke sker, siger han.
Han påpeger, at EU også har spillet en stor rolle i, at ulykken kunne ske. I byggeprojekter for mere end fem millioner kroner skal de sendes i udbud blandt virksomheder.
– Så vælger man selvfølgelig det billigste, som så også ofte er det værste tilbud. Det kombineret med at Arbejdstilsynets processer med byggestop er så langsomme og bureaukratiske, og så er det en hård kamp at sikre mod arbejdsulykker, understreger Claus Salomon Ørskou.
Det var ikke kun på Fyn, at international arbejdsmiljødag blev markeret. Også i Aalborg var der en aktion ved museet ved den gamle eternitfabrik i byen for at mindes dem, som døde af at arbejde med asbest på fabrikken.
Samtidig skulle markeringen vise, at der stadig er problemer med farligt arbejde med asbest i Aalborg. Det er set for nylig i sagen om byggeriet på Badehusvej i Aalborg, som Arbejderen tidligere har skrevet om.
Læs også
Fagligt
Farligt renoveringsprojekt
Meldt til politiet: Op mod 300 håndværkere udsat for farlig asbest
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
