Er du indvandrer fra enten Tyrkiet, Ukraine eller Syrien og arbejder i Danmark, så får du med stor sandsynlighed ikke udbetalt den samme løn som din etnisk danske kollega.
Et nyt, omfattende studie, offentliggjort i tidsskriftet Nature, dokumenterer, at en indvandrer i Danmark tjener i gennemsnit 9,2 procent mindre end en etnisk dansker.
Studiet er baseret på data fra 13,5 millioner ansatte og arbejdsgivere i Canada, Danmark, Frankrig, Tyskland, Holland, Norge, Spanien, Sverige og USA.
Forskellen i løn for førstegenerationsindvandrere varierede meget fra land til land. Spanien og Canada havde de største løngab på henholdsvis 29,9 procent og 27,5 procent. Norge (20,3 procent), Tyskland (19,6 procent), Frankrig (18,9 procent), og Holland (15,4 procent) lå midt i feltet. I USA var løngabet for førstegenerationsindvandrere på 10,6. I Danmark var den gennemsnitlige lønforskel som nævnt 9,2 procent, mens løngabet i Sverige var 7,0 procent.
Indvandrere har markant sværere adgang til højtbetalte brancher og virksomheder. Det er den primære årsag til løngabet.
Lasse Folke Henriksen, professor ved Copenhagen Business School
Størstedelen af lønforskellen skyldes, at indvandrere er koncentreret i lavtlønnede brancher og virksomheder. Den resterende forskel – cirka 4,6 procent – skyldes lavere løn for samme arbejde.
– Indvandrere har markant sværere adgang til højtbetalte brancher og virksomheder. Det er den primære årsag til løngabet, siger Lasse Folke Henriksen.
Han er professor ved Copenhagen Business School (CBS) og medforfatter til studiet.
Ifølge Lasse Folke Henriksen er det afgørende at forstå, hvilke mekanismer der ligger bag de store lønforskelle mellem personer med dansk oprindelse og indvandrere.
Nogle af de vigtigste resultater af studiet, baseret på data fra 13,5 millioner ansatte og arbejdsgivere i Canada, Danmark, Frankrig, Tyskland, Holland, Norge, Spanien, Sverige og USA:
- På tværs af de ni lande tjente indvandrere i gennemsnit 17,9 procent mindre end personer født i landet.
- Omtrent tre fjerdedele af forskellen skyldtes, at indvandrere var koncentreret i lavtlønnede brancher og virksomheder. Den resterende fjerdedel skyldtes lavere løn for samme arbejde, hvor forskellen var 4,6 procent.
- Forskellen i løn for førstegenerationsindvandrere varierede meget fra land til land. Spanien (29,9 procent) og Canada (27,5 procent) havde de største løngab. Norge (20,3 procent), Tyskland (19,6 procent), Frankrig (18,9 procent) og Holland (15,4 procent) lå midt i feltet. De mindste forskelle blev fundet i USA (10,6 procent), Danmark (9,2 procent) og Sverige (7,0 procent).
- For andengenerationsindvandrere var lønforskellen reduceret til gennemsnitligt 5,7 procent. Tallene fordelt på lande: Norge (8,7 procent), Tyskland (7,7 procent), Holland (5,5 procent), Sverige (5,3 procent), Danmark (5,2 procent) og Canada (1,9 procent). Omkring 80 procent af denne forskel skyldtes placering i lavtlønnede job. Forskellen for samme job var 1,1 procent.
- Når man ser på oprindelsesregioner, var de gennemsnitlige forskelle: Afrika syd for Sahara (26,1 procent), Mellemøsten og Nordafrika (23,7 procent), Asien (20,1 procent), Latinamerika (18,5 procent) og Europa, Nordamerika og øvrige vestlige lande (9,0 procent).
Han fremhæver, at selv om beskæftigelsen blandt indvandrere og efterkommere i Danmark er høj og stigende, og lønforskellene herhjemme er relativt beskedne sammenlignet med lande som Spanien og Canada, eksisterer der stadig væsentlige barrierer. Disse begrænser adgangen til de bedst betalte stillinger, som i høj grad besættes af personer med dansk baggrund.
– Vi har et velfærdssamfund, der bygger på idealet om lige muligheder. Men vores studie viser tydeligt, at strukturelle barrierer hindrer indvandrere – og deres børn – i at få adgang til store dele af arbejdsmarkedet, udtaler CBS-professoren.
Ifølge Lasse Folke Henriksen bør integrationspolitikken fremover fokusere på at fjerne disse barrierer. Det kan ske gennem opkvalificering, sprogtræning, støtte til jobsøgning, anerkendelse af udenlandske kvalifikationer samt indsats mod diskrimination i rekruttering og forfremmelse.
Ingen af de ni undersøgte lande kunne dokumentere fuld ligeløn mellem indvandrere og majoritetsbefolkning, selv når arbejdet var identisk.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.