Økonomisk kvælertag
Urafstemningen om de nye overenskomster, der berører cirka 850.000 ansatte på det private arbejdsmarked, er i gang.
Overenskomstforhandlingerne i 2025 skiller sig markant ud fra mange tidligere forhandlinger, blandt andet ved at fagforbund og arbejdsgivere selv er blevet enige om aftaler for hele 99 procent af de privatansatte, der er omfattet af en overenskomst.
– Det er historisk højt, og det er jo rigtigt, rigtigt flot, sagde forligsmand Jan Reckendorff fredag i sidste uge, da han fremlagde den mæglingsskitse, som samler op på den sidste procent af lønmodtagerne. En mæglingsskitse som Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens Hovedorganisation er blevet enige med forligsmanden om.
Flere lokale fagforeninger og klubber har holdt eller planlægger at holde informationsmøder om de indgåede forlig. Og i takt hermed florerer anbefalingerne om at stemme ja eller nej flittigt på de sociale medier.
Ikke overraskende er de faglige forhandlere, fagtoppen og arbejdsgiverorganisationerne generelt tilfredse med de indgåede forlig og anbefaler at stemme ja. Men bevæger man sig ud i lokale fagforeninger og brancheklubber, så lyder der anderledes kritiske toner fra især murere, betonarbejdere, tømrere og andre håndværkergrupper i byggeriet.
Fortsat problemer med social dumping
Lad os dykke ned i nogle af kritikpunkterne i en branche, hvor forhandlingerne var tæt på at bryde sammen – ikke mindst på grund af uenighed om udenlandsk arbejdskraft.
– Det allerstørste problem, vi har i byggebranchen, er social dumping. Det er, at vores udenlandske kollegaer bliver snydt i løn, bliver underbetalt og udsat for farligt arbejdsmiljø. I den nye overenskomst er der ingen redskaber til at organisere vores udenlandske kollegaer. Der er ingen redskaber til at begrænse den sociale dumping eller lønsnyd eller styrke arbejdsmiljøet, siger Helga Mathiassen.
Hun er formand for Snedker-Tømrernes Brancheklub i København.
“Vi gik til overenskomstforhandlingerne med klare krav om reelle værn imod den grove udnyttelse og misbruget af udenlandsk arbejdskraft, som vi dagligt oplever i byggebranchen”, skriver klubben i en udtalelse, der anbefaler at stemme nej til OK25.
Klubben skriver videre, at social dumping er et problem, der ikke er isoleret til byggebranchen.
“Social dumping rammer i stigende grad også resten af arbejdsmarkedet og udgør på sigt en reel trussel mod hele den danske aftalemodel. Derfor skal der gøres op med social dumping nu, mens vi stadig har organiseringen og styrken til at tage kampen… Hvis arbejdsgiverne ikke vil imødekomme os ved forhandlingsbordet, må vi tvinge dem til det ved at nedlægge arbejdet og gå i strejke.”
- Landsklubben for Murer, Stenhugger og Stukkatørsvende
- Murerbranchens Klub KBH
- Rør og Blik (KBH Blik og Rør)
- 3F BJMF
- Byggegruppen i 3F Aalborg
- Snedker-Tømrernes Brancheklub KBH
- Murerarbejdsmændene, Jord og Betonernes Klub Aalborg
- Tømrer- og Bygningssnedkernes Brancheklub Aarhus
- Murersvendenes Klub i Aarhus
- Struktør og betonklubben København
- BJMF Ungdom
- 3F Københavns Chauffører & Vestegnen
- Byggegruppen 3F Aarhus
- Murerklubben Randers
- Byggegruppen i 3F Randers
- Bygge- og Grøn gruppe i 3F Vejle
- Tømrer og bygningssnedkere brancheklub Aalborg
- 3F Kolding
- Den polske klub i BJMF
- Struktør- og betonklubben
- 3F Esbjergs byggegruppe
- 3F Esbjergs Grønne gruppe
- 3F Esbjerg Industri
- Dansk El-Forbund Ungdom
- DEF-Ungdom København
- Malernes Fagforening Storkøbenhavn
- Akkordklubben København
- Malernes Fagforening Nordjylland
- Værkstedsklubben Nielsen og Kromann
- Byggegruppen 3F Djursland
- Branchebestyrelse for Bygge-og Anlæg i 3F Horsens & Omegn
- Transportgruppen i 3F Horsens & Omegn
- Privat Service, Hotel og Restauration i 3F Horsens & Omegn
Kritikken af manglende værn mod social dumping går igen i hovedparten af de udtalelser, der anbefaler at stemme nej.
Kritisk, men anbefaler stadig ja
Der findes også fagforeninger / branchegrupper, der trods omfattende kritik anbefaler at stemme ja. Det gælder eksempelvis Byggegruppen i 3F Midtjylland.
Gruppen er både stærkt utilfreds med, at barselssatsen er uændret, og at lærlinges løn reguleres i procenter frem for i kroner. Dansk Industri får på puklen for ikke at tage branchens største problem alvorligt og for at afvise “at drøfte bedre værktøjer til at stoppe plat og svindel.”
Den midtjyske byggegruppe konkluderer, at den langt fra er tilfreds, men alligevel lander anbefalingen på et ja, og gruppen lover, at den “vil bruge tiden frem mod OK28 på at øge presset og sikre, at DI ikke slipper afsted med at ignorere vores krav endnu en gang.”
Bestyrelsen i Malernes Fagforening Midtjylland er et andet eksempel på, at kritik ikke per automatik udløser en nej-anbefaling: “Ja til overenskomsterne 2025. Ikke fordi de er perfekte – men fordi de indeholder vigtige skridt i den rigtige retning.”
Eksempler på uoverensstemmelser i samme branche i vurderingen af de indgåede forlig ses også hos malerne. Bestyrelsen i Malernes Fagforening Storkøbenhavn når således til en anden konklusion end midtjyderne:
“De generelle økonomiske “goder” i forliget er for små og lever ikke op til de rimelige krav, medlemmerne har sendt ind. De økonomiske gode tider, som arbejdsgivere har haft i en lang årrække, har givet overskud og afkast til de få, men når de ikke fordeler til dem, der sørger for deres indtjening, bidrager overenskomsterne med at skævvride samfundet. De mange selvbetalte friheder stemmer ikke overens med den tid, vi lever i.”
Arbejdsnedlæggelse og glemte lærlinge
Utilfredsheden med forhandlingsresultatet er også kommet til udtryk blandt buschaufførerne i Transportgruppen ved 3F Københavns Chauffører & Vestegnen. De nedlagde arbejdet i protest mod, at de fra 1. marts 2026 vil få længere arbejdsdage. Formand for afdelingens transportgruppe Jakob Andersen og den samlede bestyrelse for rutebilchaufførerne i Branche 6 anbefaler medlemmerne at stemme overenskomstforslaget ned.
Landsudvalget i Dansk El-Forbund Ungdom tilslutter sig koret af nej-sigere til deres egen overenskomst. De har roser til dele af elektrikeroverenskomsten, men har også kritikpunkter:
“Den tidligere grænse på 46 timers planlagt overarbejde er nu hævet til 60 timer – noget, vi ser som et problem. Samtidig oplever vi fortsat social dumping i branchen, især på store byggeprojekter. Vi mener, at fagforeningen skal beskytte alle arbejdere.”
De unge elektrikere i København er helt på linje: “Kun fulde lærlingekontrakter – dette er ikke blevet hørt. Lige ret til pension – lærlinge under 18 år får i dag stadig ikke pension, hvilket er absurd. Ret til en andel i akkorden – som lærling har du ikke krav på akkordoverskud, selv om du har arbejdet der. Dette er for dårligt!” skriver DEF Ungdom København på Facebook.
Og i modsætning til flertallet på industriens område så siger 3F Esbjergs Industribestyrelse “tak, men NEJ TAK” til OK25. Her er der fuld forståelse for kravet om effektive værn mod den omfattende sociale dumping og en opfordring til at stemme i solidaritet med netop byggeriet:
“Hvor er sikringen mod social dumping? Vi har store danske virksomheder, der bruger uorganiseret arbejdskraft alene for at presse prisen. Hvor er kædeansvaret? Burde vi ikke stemple sammen med vores kammerater i andre brancher, der kæmper mod dette hver eneste dag?” skriver bestyrelsen.
Kræver reelle forhandlinger
Tømrer & Bygningssnedkernes Brancheklub Aalborg deler kritikken af manglende værn mod social dumping. Selve forhandlingsprocessen får heller ingen roser, påpeger klubben i sin udtalelse.
– Vi kan jo se, at byggeriet skubbes længere og længere bag i køen, når der forhandles. Vi er åbenbart de besværlige. De store områder som industri, transport og HK bliver lukket, og så bliver byggeriet bare mere eller mindre dikteret industriens forlig, både når det gælder de økonomiske rammer og protokollaterne, forklarer klubbestyrelsesmedlem Kasper S. Pedersen til Arbejderen og tilføjer:
– Det kan man ikke betegne som en reel forhandling om bygningsoverenskomsten. Vi vil selv bestemme indholdet i vores overenskomst i stedet for at få trukket et industriforlig ned over ørerne.
Samme toner lyder fra Struktør- og Betonklubben af 1997:
“Det indgåede forlig er én lang omskrivning af industriforliget med lidt tilføjelser, som vores modpart, Dansk Industri, har dikteret. Det er skuffende og ikke klædeligt for branchen, at den altoverskyggende arbejdsgiverorganisation slet ikke vil indgå i realitetsforhandlinger om at løse problemerne med underbetalt udenlandsk arbejdskraft, der bliver udnyttet af virksomheder, hvor der højere oppe i entreprisekæderne som regel findes velrenommerede entreprenører og virksomheder med nyvaskede hænder og en påtaget forargelse over de uhyrligheder, som foregår på deres byggepladser.”
Mere solidaritet
At industrigruppen i Esbjerg italesætter behovet for at stemme i solidaritet med andre brancher, er helt i tråd med tankerne hos snedkerne og tømrerne i Aalborg. De efterlyser også mere solidaritet på tværs af forbundene og internt i 3F, hvor fem private grupper har forhandlet nye overenskomster i år. Det gælder Byggegruppen, Den Grønne Gruppe, Industrigruppen, Privat Service, Hotel og Restauration og Transportgruppen.
– I dag har Dansk Industri held med at spille de faglige organisationer ud mod hinanden. Det sker endda internt i 3F. Kigger vi alene på 3F, kunne man så forestille sig, at industrigruppen rækker ud til de andre grupper og siger til DI, at der ikke bliver skrevet under på en aftale, før alle andre grupper er i mål, siger Kasper S. Pedersen, der kunne ønske sig, at der bliver lavet en tilsvarende aftale på tværs af alle fagforbund.
Et sidste kritikpunkt fra den aalborgensiske brancheklub drejer sig om selve afstemningen.
Klubben er slet ikke begejstret for, at den igangværende urafstemning nu er underlagt reglerne om sammenkædning:
“Vi anfægter sammenkædningen, som den er i dag, hvor vi stemmer om overenskomsten sammen med industrien, transporten, HK’ere og andre, som vi rent arbejdsmæssigt intet har til fælles med”, skriver bestyrelsen.
Sammenkædning er en juridisk bestemmelse i forligsmandsloven, som giver forligsmanden mulighed for at sammenkæde resultatet fra flere forskellige brancher og fagforbund til ét samlet mæglingsforslag.
Sammenkædningen kan ske på tværs af fag. Der kan kun sammenkædes, hvis forhandlingsmulighederne er udtømte. Det er også en betingelse, at ingen af hovedorganisationerne har modsat sig det.
I praksis er afstemningen sammenkædet. Det vil sige, at alle stemmer lægges sammen, og at det er det samlede ja- eller nej-flertal, der er afgørende.
At afstemningen sammenkædes har eksempelvis den betydning, at en organisation kan få fornyet sin overenskomst, selvom et klart flertal af dens medlemmer har stemt nej, fordi der samlet set er flertal for mæglingsforslaget.
For at forkaste et mæglingsforslag skal et flertal af de afgivne stemmer stemme nej. Hvis den samlede stemmedeltagelse er mindre end 40 procent, så skal mindst 25 procent af de afgivne stemmer have stemt imod forslaget.
Hvis mæglingsforslaget stemmes ned, kan en konflikt tidligst begynde på 5.-dagen efter, at svaret på mæglingsforslaget er givet til forligsmanden.
Som konsekvens af at de sidste forhandlinger blev lagt ind under Forligsinstitutionen, træder reglerne om sammenkædning i kraft. Det betyder, at alle stemmer på tværs af brancher og fagforbund tælles sammen, og at det er det samlede ja- eller nej-flertal, der afgør udfaldet af afstemningen. Dermed kan en organisation få fornyet sin overenskomst, selv om et klart flertal af dens medlemmer har stemt nej.
For at forkaste et mæglingsforslag skal et flertal af de afgivne stemmer stemme nej. Hvis den samlede stemmedeltagelse er mindre end 40 procent, så skal mindst 25 procent af de afgivne stemmer have stemt imod forslaget.
Afstemningen kører frem til den 8. april klokken 23.59, og resultatet bliver offentliggjort dagen efter.
Læs også
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
