Læserbrev
Færre unge end tidligere søger ind på erhvervsuddannelserne, når de er færdige med niende klasse, og i stedet stiger ansøgningerne til gymnasiet. I år søgte 72 procent af folkeskolens afgangselever ind på gymnasiet, mens kun 20 procent søgte ind på erhvervsuddannelserne. I 2008 var der en næsten ligelig fordeling af unge på erhvervsuddannelser og unge på gymnasiale uddannelser.
Fagbevægelsens Hovedorganisation vurderer, at vi i 2030 kommer til at mangle omkring 100.000 faglærte i Danmark, hvis udviklingen fortsætter på samme måde.
Ole Heinager er direktør for Next København og bestyrelsesformand i Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne (DEG-L). Han ser én af forklaringerne som et levn fra en gammel socialdemokratisk forestilling om social mobilitet, hvor arbejderklassens børn har bevæget sig op ad den sociale stige.
– Nu er vi kommet til en samfundsudvikling, hvor hovedparten af middelklassen i Danmark er veluddannede, så de har en forventning om, at alle deres børn skal have den samme uddannelse som dem selv, og det betyder, at man sender flere og flere af de unge i gymnasiet, udtaler han til Arbejderen.
En rapport fra Undervisningsministeriet om den danske befolknings uddannelsesniveau understøtter den tendens, som Ole Heinager beskriver. Rapporten viser, at der sker en støt udvikling i andelen, der tager videregående uddannelser, mens andelen af erhvervsuddannede og uuddannede falder.
Uddannelsessnobberi
Kulturen om, at nogle uddannelser er finere eller bedre end andre, hersker i bedste velgående. Det mener i hvert fald Julie Kølskov Madsen, der er formand for Erhvervsskolernes ElevOrganisation (EEO).
– Ja, det ser jeg helt sikkert, netop på grund af de karakterer der er og den måde, man omtaler diverse uddannelser på i medierne og siger: “Gymnasiet har alt det fede, og det er det, som åbner alle mulighederne,” og man samtidig siger, at der ikke er lige så mange muligheder ved erhvervsuddannelserne, så er det jo klart, at man får den opfattelse, når det er det, man bliver mødt med hele tiden.
I erhvervsskolereformen fra 2015 løftede man kravene for, hvad der skal til for at komme ind. Det har for eksempel betydet, at man mindst skal have karakteren 2 i gennemsnit i dansk og matematik på afgangsbeviset fra niende eller tiende klasse for at komme ind på erhvervsuddannelserne. Det mener Ole Heinager har været godt for erhvervsskolerne.
– Det var blevet sådan, at dem der ikke kunne komme på gymnasiet, gik på erhvervsskole. Det er ved at ændre sig, men i vejledningssammenhæng er det stadig sådan, at hvis du ikke er uddannelsesparat, så kan du gå på erhvervsskole, og hvis du får gode karakterer, så skal du gå på gymnasiet og ikke spilde dit talent på en erhvervsskole. Det ligger stadig dybt i hele grundskole- og vejledningskulturen.
Folkeskolen er blevet for teoretisk
Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) udtaler, at folkeskolen er blevet for teoretisk, og at der skal mere fokus på de praksisorienterede fag, så det ikke virker lige så fremmed for eleverne.
– Jeg er virkelig glad for, at den positive udvikling fortsætter i år, så flere får en aftale om en læreplads med en virksomhed. Samfundet har i den grad brug for faglærte, og derfor skal vi sikre, at erhvervsskoleeleverne kan få praktisk erfaring hos virksomheder og gennemføre deres uddannelse. Vi skal fejre, at det går den rigtige vej, men samtidig holde øjnene på bolden, så endnu flere får en uddannelsesaftale i de kommende år. Det er et af målene med trepartsaftalen om lærepladser, som vi har lavet med parterne på området.
Samme tendens ser Ole Heinager og Julie Kølskov Madsen. De kritiserer begge en folkeskole, der har haft for meget fokus på det teoretiske.
– Det er et kæmpestort problem, at man har så lidt praktisk faglighed i folkeskolen, fordi erhvervsskolerne bevæger sig længere og længere væk fra den hverdag, man er vant til i folkeskolen, siger Julie Kølskov Madsen.
En løsning kunne være en mere praktisk tilgang til de traditionelle fag. Det mener Ole Heinager er nødvendigt, og han kalder på en nytænkning af den måde, unge undervises på i dag, så erhvervsfagligheden ikke virker så ukendt.
– Vi har fået en folkeskole i dag, som er meget teoretisk, og man er meget fokuseret på de almene fag matematik, dansk og så videre. Man kunne lave nogle længerevarende forløb, for eksempel matematik, hvor man laver det på en erhvervsskole, så man får lov til at bruge værksteder og bruge de fede faciliteter. Så tror jeg, at det sker helt af sig selv. Lige nu er der samlet set tre dage i ottende klasse, hvor man skal besøge en erhvervsskole, hvor du skal introduceres til 101 forskellige fag. Det er ikke det, der giver en bedre overgang til erhvervsuddannelsen, det gør derimod det lange seje træk med at få bygget erhvervsfagligheden ind hele vejen igennem systemet.
Er der for få praktikpladser?
Fagbladet 3F har tidligere skrevet om, at 16.000 unge på erhvervsuddannelserne manglede praktikpladser. Det tal blev hentet fra databasen laerepladsen.dk, hvor elever kan søge om lærepladser og virksomheder søge efter lærlinge. Her kan man dagligt se, hvor mange elever, der leder efter en læreplads. Der er daglig trafik i databasen, men en generel tendens er, at antallet af aktivt søgende elever er højere end de tilbudte lærepladser.
Tallet den 8. april er 22.824, som er aktivt søgende, men det er ikke ensbetydende med, at det er de samme 16.000 som tilbage i september, da Fagbladet 3F skrev om det. Der bliver hele tiden indgået nye aftaler, og de elever, som ikke kan få en læreplads, starter i de fleste tilfælde i skolepraktik i stedet for. Nogle elever vælger at tage et ufaglært job, imens de leder efter læreplads i stedet for at gå i skolepraktikken, da de ikke kan leve for deres SU alene, men har brug for lønnen fra en læreplads.
Ole Heinager siger dog, at han ikke synes, at fokus skal være på de 5.000 elever, der bliver nødt til at gå i skolepraktik, men i stedet på de 80.000 som får lærepladser.
– Det er et problem indenfor nogle brancher. Man skal nuancere det med lærepladser. Der er nogle, der altid har råbt og skreget om mangel på lærepladser, hvor jeg siger: “Hvorfor snakke om de 5.000, der ikke har en læreplads, når man kan snakke om de 80.000, der har?”
– Lærepladserne er meget brancheafhængige – jo, der mangler lærepladser, hvis du gerne vil være fotograf eller guldsmed, men det er fordi, man kun uddanner 10-12 stykker om året, og der ikke er brug for flere. Det er i høj grad også et spørgsmål om udbud og efterspørgsel. Hvis du ikke er fleksibel i valg af erhvervsuddannelsen, men drømmer om en helt specifik en, hvor der ikke er pladser, så mangler vi lærepladser, fordi det er et fag, hvor der kun bliver uddannet få om året, udtaler Ole Heinager.
For høje krav til eleverne
En anden problematik i forhold til lærepladserne er de såkaldte EMMA-kriterier, som er de egnethedskriterier, der ligger til grund for, om du kan komme i skoleoplæring. EMMA står for egnet, mobilt geografisk, mobilt fagligt, aktivt lærepladssøgende. Kriterierne har fået en del kritik for at stille for høje krav til eleverne, der eksempelvis forventes at acceptere enhver læreplads, de bliver tilbudt – også hvis den ligger i den anden ende af landet.
– Det er nogle meget voldsomme krav, man stiller til nogle meget unge mennesker. Man forventer, at de skal rejse tværs over landet, og ellers så er det bare ærgerligt. Hvis du er i gang med at blive dyrepasser og bliver tilbudt en slagterlæreplads, så kan du ikke komme i skolepraktik, hvis du siger nej til den læreplads. Det går simpelthen ikke, at vi behandler de unge på den måde, mener Julie Kølskov Madsen.
Ole Heinager er enig i, at kravene er for høje, når det kommer til helt unge mennesker, der lige er gået ud af niende klasse, og han påpeger ironien i, at alle er oppe at køre over det nye fordelingskrav til STX, hvor eleverne ikke længere kan vælge deres gymnasium i samme omfang, men at de fleste ikke engang ved, at EMMA-kriterierne findes.
– På erhvervsskolerne bliver du regnet som en voksen. Der er en ny elevfordeling på gymnasierne, hvor mange græder salte tårer, hvis lille Peter, der skal på gymnasiet, skal køre en halv time i bus, for det er sørme synd for ham. Men der er ingen, der græder, hvis lille Peter har valgt en erhvervsuddannelse, hvor han kan blive smidt ud af skolen, hvis han ikke tager en læreplads i Nordjylland, selvom han bor i København. Der er helt andre regler, der gælder. For de helt unge, som stadig er hjemmeboende, så er EMMA ret hård, fordi der forventes, at du har en vis mobilitet, og det er ret voldsomt.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
