Læserbrev
I næsten seks uger har knap ti procent af landets sygeplejersker været i strejke. De er på gaden over hele landet hver eneste dag. Der bliver gennemført demonstrationer, aktioner, happenings og andre aktiviteter.
Samtidig arbejder de resterende mere end 90 procent af sygeplejerskerne stadig på sygehuse og i det kommunale sundhedsvæsen. Deres situation er meget forskellig. Nogle steder betyder strejken voldsomt øget arbejdspres, andre steder er situationen uændret. Men alle steder har sygeplejerskerne fokus på deres strejkende kollegaer.
I Aalborg Kommune er hjemmesygeplejen udtaget til strejke. Det har store konsekvenser på Aalborg Universitetshospital, hvor færdigbehandlede patienter hober sig op på gangene, fordi de ikke kan udskrives. Der er tale om patienter, der kun kan sendes hjem, hvis de kan få besøg af en hjemmesygeplejerske.
Overbelægning og arbejdspres
Rebekka Bisgaard Jensen er sygeplejerske på Endokrinologisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital. Afdelingen tager sig blandt andet af patienter med diabetes, stofskiftesygdomme og knogleskørhed.
– Vi oplever en voldsom travlhed på afdelingen lige nu. Vi har 14 sengepladser. Derudover kan vi skaffe plads til fem patienter på gange og andre steder. Lige nu har vi næsten hele tiden alle de fem pladser optaget. Op mod halvdelen af alle patienterne er færdigbehandlede, men kan ikke sendes hjem, fordi de skal have besøg af en hjemmesygeplejerske, siger Rebekka Bisgaard Jensen.
Vi støtter strejken, men det er hårdt at stå i den her travlhed hver evig eneste dag. Vi er udkørte hver dag, når vi går hjem.
Rebekka Bisgaard Jensen, sygeplejerske
– Der er tit tale om tunge patienter, der kræver meget personlig pleje, og hvor kroppen skal holdes i gang. Det betyder, at vi har meget travlt, tilføjer hun.
Også inden strejken var der stort pres på afdelingen, der i lighed med mange andre afdelinger har svært ved at besætte ledige sygeplejerskestillinger.
– Vi støtter strejken, men det er hårdt at stå i den her travlhed hver evig eneste dag. Vi er altid udkørte, når vi går hjem, fastslår Rebekka Bisgaard Jensen.
Et andet sted på Aalborg Universitetshospital arbejder Christina Rytter Rasmussen på Akut Modtagerafdeling. Udover jobbet som sygeplejerske er hun også kapacitetskoordinator. Det betyder konkret, at hun arbejder med at fordele de ekstra patienter på andre af sygehusets matrikler for eksempel i Thisted eller Hobro.
– Vi har en konference hver dag klokken 11.30, hvor vi danner os et overblik over situationen og arbejder med at fordele patienterne. Onsdag manglede der 100 sengepladser samlet set. Vi er meget pressede og voldsomt udfordrede på vores arbejdsvilkår. Vi havde travlt og var pressede allerede inden konflikten, men nu er det blevet endnu værre, forklarer Christina Rytter Rasmussen.
– Vi vil godt støtte op om konflikten, men vi er som lus mellem to negle, fordi vi samtidig er så pressede. Vi ønsker at kæmpe for bedre løn og arbejdsforhold. Strejken er vores eneste våben, men samtidig gør strejken situationen endnu værre. Strejke er et dårligt redskab at bruge, men vi har ikke andre redskaber i den her situation, konstaterer hun.
Trods det voldsomme arbejdspres har mange af Christina Rytter Rasmussens kollegaer deltaget i forskellige strejkeaktiviteter i deres fritid.
– Det har jeg ikke selv haft mulighed for på grund af mine arbejdstider, og fordi jeg har to små børn. Men jeg er aktiv på de sociale medier og i debatterne om konflikten.
For lidt tid til kræftpatienter
Arbejdspresset er også stort på Gastrokirurgisk Afdeling på Hvidovre Hospital. Her behandles mave-tarmsygdomme.
– Vores opvågningsafdeling er udtaget til strejke. Det betyder, at nogle ikke-akutte operationer er blevet udsat, men det er ikke mange. Alle operationer af kræftpatienter gennemføres, og vi får også stadig akutte patienter ind, siger Line Alnøe, der er sygeplejerske på afdelingen.
De ansatte er hårdt belastede af mange ekstra vagter. Det skyldes dels mangel på sygeplejersker og mange ubesatte stillinger, dels afvikling af sommerferie.
I Region Hovedstaden er det 20 procent af sygeplejerskerne, der et år efter uddannelsen forlader faget helt. Det er jo alarmerende.
Ida Rindorf, sygeplejerske
– Når man endelig har en fridag efter mange aften- og nattevagter og gerne vil ud og demonstrere sammen med de kollegaer, der er i strejke, så bliver man kaldt ind på arbejde. Vi står i et dilemma, på den ene side vil vi godt vise solidaritet med kollegerne, der er i strejke, ved ikke at tage ekstra vagter, på den anden side er det svært at se på, at afdelingen ikke kan køre rundt, forklarer Line Alnøe.
– Vi har med kræftramte patienter at gøre. De har brug for meget støtte og omsorg, men det er svært at få den nødvendige tid og plads til det. Jeg har oplevet, at måtte sige til kræftpatienter, der var meget kede af det, at jeg desværre ikke har tid til at snakke med dem. Det sker oftere og oftere, at der ikke er tid nok til at yde den omsorg, der er brug for. Vi mangler erfarent personale, tilføjer hun.
På grund af mange ubesatte stillinger var afdelingen også presset inden strejken. Men her hjalp sygeplejersker fra ambulatoriet med at tage nogle af ekstravagterne, men det kan de ikke nu, fordi de er udtaget til strejke. Så afdelingen skal sikre bemandingen ud af egne rækker.
– Det er en vanvittig situation. Vi vil godt bakke de strejkende op, men arbejdspresset betyder, at der ikke rigtigt er mulighed for det. Har vi endelig en fridag vælger mange at være lidt sammen med deres børn og familie, siger Line Alnøe.
Støtte fra patienter
På Hjertemedicinsk Laboratorium på Rigshospitalet kører hverdagen til gengæld videre på stort set samme vis som før strejken.
– Vi mærker ikke strejken i vores daglige arbejde. Men vi har fokus på den. Vi taler meget om konflikten. Vi kender mange, der er udtaget til strejke, og vi ved, at det er hårdt. Mange af os er med til strejkeaktiviteter i fritiden, siger Ida Rindorf, der er sygeplejerske på afdelingen.
– Patienterne snakker også om strejken. De er utroligt forstående og forstår godt, at vi kræver højere løn. Mange bliver overraskede over, at vores løn ikke er højere. En nyuddannet sygeplejerske har en grundløn uden pension på 25.114 kroner, og lønnen stiger først efter otte års arbejde, tilføjer hun.
Læs også
Ida Rindorf oplever stor opbakning fra folk på gaden, når hun er med ude sammen med de strejkende i sin fritid.
– Mange klapper, vinker og råber til os. Man bliver helt rørt over det. Befolkningen er bag os, det hører jeg også fra andre sygeplejersker.
En anden af de få sygehusafdelinger, der er uberørt af strejken, er den højt specialiserede Intensiv NISA på regionshospitalet i Silkeborg. Her behandles svært skadede patienter med neurologiske sygdomme som for eksempel blodpropper i hjernen samtidig med, at genoptræningen startes op.
Her arbejder sygeplejerske Marietta Annie Petersen, der også er formand for Foreningen af Danske Sygeplejersker. Foreningen kæmper for at sætte sygeplejerskernes løn og arbejdsvilkår på den politiske dagsorden. Et væsentligt krav er et opgør med den lave indplacering af kvindefagene, der skete i forbindelse med tjenestemandsreformen i 1969.
– Jeg mærker ikke strejken på arbejdet. Vi har en meget specialiseret funktion i sundhedsvæsenet. Men alle mine vågne timer udover arbejdsdagen bruger jeg på sygeplejerskernes vilkår. Jeg oplever også, at mine kollegaer er meget engagerede i konflikten. Vi mener, at det er på tide, at der sker en forandring, der er brug for handling, siger Marietta Annie Petersen.
Mangel på sygeplejersker
De fem sygeplejersker er enige om, at det er nødvendigt med bedre løn og arbejdsforhold til sygeplejerskerne, hvis den nuværende negative spiral skal stoppes, hvor færre uddanner sig til sygeplejerske, og det bliver stadig sværere at rekruttere og fastholde sygeplejerske på arbejdspladserne. Mange vælger helt at forlade faget.
– I Region Hovedstaden er det 20 procent af sygeplejerskerne, der et år efter uddannelsen forlader faget helt. Det er jo alarmerende, konstaterer Ida Rindorf, der er medlem af bestyrelsen i Dansk Sygeplejeråd Hovedstaden.
– På landsplan mangler vi i dag at kunne besætte 4700 sygeplejerskestillinger i kommuner og regioner. Det svarer til det antal, der er ude i konflikt lige nu. Beregninger viser, at i 2030 vil der mangle over 8000 sygeplejersker. Så vi kan se ind i en sort fremtid for sundhedsvæsenet, hvis ikke der gøres noget for at sikre bedre forhold. Problemerne med at rekruttere og fastholde sygeplejerske hænger tæt sammen med for lav løn og for dårlige arbejdsforhold, tilføjer hun.
Christina Rytter Rasmussen fortæller, at de mange ledige sygeplejerskestillinger betyder, at der er lukket medicinske sengepladser på Aalborg Universitetshospital. Og der er planer om at lukke endnu flere i de kommende uger.
– Det virker helt umuligt at få det til at hænge sammen. Vi er enormt udfordret, siger hun
Advarsel mod lovindgreb
Sygeplejerskerne advarer regeringen mod at gribe ind i konflikten og ophøje mæglingsforslaget til lov.
– Det vil kunne få mange sygeplejersker til at sige op og forlade faget, forudser Line Alnøe.
I stedet opfordrer hun Danske Regioner og regeringen til at trække i arbejdstøjet og finde en løsning på det alvorlige problem, som manglen på sygeplejersker er for sundhedsvæsenet. Der er brug for højere løn og bedre arbejdsforhold.
– Det er nødvendigt, hvis vi vil have et velfungerende sundhedsvæsen om ti år, siger Line Alnøe.
Samme melding kommer fra de fire andre sygeplejersker.
De første fem uger af konflikten er 45.588 ambulante kontakter og kirurgiske indgreb blevet udskudt, viser de nyeste opgørelser fra regionerne. Tallet dækker både udredninger, forundersøgelser, behandlinger, kontrolbesøg og operationer.
Lige nu er 4750 sygeplejersker i strejke. Den 10. august kommer yderligere 700 med i strejken, der derefter udvides hver uge.
Den 17. august kommer 225 flere med og den 25. august yderligere 215, så der i alt vil være næsten 5900 i konflikt på det tidspunkt.
De områder, der kommer i strejke, er nøje udvalgt, så de påvirker så meget som muligt.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
