Læserbrev
Kommuner og regioner har svært ved at skaffe tilstrækkeligt med uddannede social- og sundhedsassistenter og -hjælpere, pædagogiske assistenter og andre, der arbejder med børn, unge og ældre.
Problemet har stået på i årevis, og havde Mette Fuglsig Schjødt, formand for FOA Århus, løsningen på rekruttering til velfærdsfagene, så er hun sikker på, at hun ville vinde en pris.
Hun har dog nogle bud:
– Det er virkelig komplekst. Ingen er i tvivl om, at hverdagen er presset. Det gælder, uanset om du arbejder på et ældrecenter, i en daginstitution, på en skole eller et sygehus. Der er simpelthen for mange opgaver til for få medarbejdere.
Man er nødt til at se på lønnen. Det bliver – set over et helt liv – ofte dem, der tager de tungeste job, der ender med at have tjent mindst.
Derfor er man nødt til at snakke om, hvordan man gør arbejdsmiljøet bedre, mener hun. Og også snakke om hvordan man kan gøre arbejdet på velfærdsområdet mere spændende og attraktivt.
– De mennesker, der går ind i de her fag, de brænder for det – de vil gøre en forskel. Derfor er det helt legitimt at spørge: Hvad skal der til, for at jeg kan holde til at være i det, og hvordan får jeg mest mulig indflydelse på mit arbejde? Hvilke udviklings- og karrieremuligheder er der i jobbet? Kan jeg uddanne mig videre?
– Og så er man nødt til at se på lønnen. Det bliver – set over et helt liv – ofte dem, der tager de tungeste job, der ender med at have tjent mindst, konstaterer den aarhusianske FOA-formand.
I dag skriver hun sin første faglige blog på Arbejderen.dk. Mette Fuglsig Schjødt har overtaget stafetten fra den tidligere formand for FOA Århus, Inge Jensen Pedersen.
Løn og oversete medlemsgrupper
Inden længe kommer Lønstrukturkomiteen, der er en udløber af de forrige offentlige overenskomstforhandlinger i 2021, med sin rapport. Om den resulterer i en hjælpende hånd fra politikerne i form af ekstra penge til bedre løn- og arbejdsvilkår, vil tiden vise.
Forventningerne fra Aarhus er beherskede.
– Det er jo ikke ligefrem politikerne hverken lokalt eller i Folketinget, der er med til at tale velfærdsfagene op. Generelt mangler der anerkendelse af de offentligt ansattes indsats fra politikernes side, mener Mette Fuglsig Schjødt.
Mange medlemmer er ansat i fag, hvor vigtigheden af deres arbejde i dag er total overset. Det gælder eksempelvis en serviceassistent, der har såkaldt understøttende funktioner på et sygehus:
– Serviceassistenterne gør stuerne klar til operation, transporterer patienter rundt og gør rent. Hvis de ikke var der, så blev der ikke opereret. Alligevel hører de til en af de faggrupper, der godt kan blive overset.
Andre medlemmer tager fra overfor utilfredse borgere. Det gælder p-vagter eller rådhusbetjente.
– Det samme gør dem, der arbejder i hjemmeplejen og psykiatrien. De udsættes ofte for vold eller trusler om vold.
Presset arbejdsmiljø
Flere end 4.000 FOA-medlemmer på tværs af forbundets faggrupper medvirkede tidligere i år i en arbejdsmiljøundersøgelse. 30 procent svarede, at de inden for det seneste år har været udsat for fysisk vold på deres arbejde. For danskerne generelt drejer det sig om fire procent.
Særligt slemt står det til i social- og sundhedssektoren, hvor 38 procent af personalet svarer, at de har været udsat for fysisk vold, mens 47 procent har været udsat for trusler om vold. Hårdest ramt er medlemmer, der arbejder i psykiatrien, plejecentre og på special- og handicapområdet.
– De her medlemmer har jo med syge og udsatte mennesker at gøre, og dem opdager vi. Mens rådhusbetjenten, vagten på Dokk1 eller Jægergården, der håndhæver regler og love, dem hører vi ikke så ofte om, hvis de udsættes for vold eller trusler om vold.
Kampen for et godt arbejdsmiljø har altid været en mærkesag for Mette Fuglsig Schjødt, der opfatter sig selv som lidt af en arbejdsmiljønørd.
Læs også
Fagligt
Afslørende medlemsundersøgelser
Vold og trusler på jobbet er alarmerende højt for ansatte i velfærdsfagene
At 55-årige Mette Fuglsig Schjødt i dag bestrider en tillidspost som formand for godt 10.000 medlemmer af FOA Århus lå ikke i kortene, og så alligevel.
– Jeg er vokset op i Aarhus i en helt almindelig kernefamilie med far, mor og en lillesøster. Ingen af mine forældre var fagligt aktive, men vi har altid identificeret os som en arbejderfamilie. Min onkel var buschauffør og aktiv i sin faglige klub, og når der var familiefester, så sang vi tit arbejdersange.
I familien var der således en underliggende bevidsthed om arbejderrettigheder, og at de ikke var kommet af sig selv, men opnået gennem en stærk faglig organisering og faglig/politisk kamp.
Fra tillidspost til tillidspost
– På den måde kan man sige, at det ligesom har boet i mig. Så da jeg i 1994 blev valgt som tillidsrepræsentant i den vuggestue, hvor jeg arbejdede, gik der ikke lang tid, før jeg kom ind i bestyrelsen i pædagogmedhjælpernes fagforening, PMF Aarhus.
Mette Fuglsig Schjødt havde, mens de to drenge var små, prioriteret at have så meget tid med dem som muligt. Nu var de blevet henholdsvis syv og tre år og hun selv 27 år.
Hun søger orlov fra jobbet i vuggestuen for at begynde på uddannelsen til pædagogisk assistent. Da den er vel overstået, vender hun i 1998 tilbage til vuggestuen. I 1999 stiller hun – på opfordring fra kollegaerne og bestyrelsen i PMF – op til valget som fællestillidsrepræsentant (FTR) for alle pædagogmedhjælpere i Aarhus Kommune og bliver valgt. Det er et fuldtidsjob, og hun stopper i vuggestuen.
– Siden har jeg ikke set mig tilbage. Kort tid efter at jeg er valgt til FTR, er der en faglig sekretær i PMF Aarhus, der stopper. Igen bliver jeg prikket på skulderen, om det ikke er noget for mig. Jeg stiller op og bliver valgt.
I 2005 bliver PMF og FOA Århus slået sammen, og Mette Fuglsig Schjødt bliver formand for den pædagogiske sektor. I 2016 bliver titlen ændret til næstformand for afdelingen, og den 20. april i år vælger deltagerne på fagforeningens generalforsamling hende til formand.
– Det var først som faglig sekretær, at jeg for alvor blev grebet af det faglige arbejde. Det var en stor tilfredsstillelse at opleve, at jeg kunne være med til at gøre en forskel for dem, der ikke møder den største anerkendelse på deres arbejde.
– Den rejse, jeg har været på, startede, da jeg selv arbejdede som pædagogmedhjælper. Jeg måtte hele tiden høre for, hvorfor jeg ikke tog den rigtige uddannelse (pædagoguddannelsen, red.). Jeg havde oplevet, hvordan det var at arbejde som pædagogmedhjælper. De blev – og bliver stadig – set ned på som dem, der bare skal være på arbejdspladsen i et års tid. Det kan betyde, at de bliver holdt ude af arbejdsfællesskabet, og det er hårdt.
– Som sektorformand kommer jeg også tæt på dagplejerne og de øvrige faggrupper i pædagogisk sektor – og finder ud af, at alle andre faggrupper også har deres at slås med. Man kan sige, at min faglige horisont blev udvidet, og jeg indså, at hvert fag har sit at kæmpe for.
Opgaver lokalt og centralt
Årene i det faglige arbejde har indtil nu været spændende og budt på mange udfordringer. Kigger man det næste år frem, så bliver der også nok at se til.
Internt i FOA Århus er der generelt stort fokus på tillidsrepræsentanterne. Det handler både om at sikre, at der bliver valgt tillidsrepræsentanter på arbejdspladserne, og at sørge for at de har nogle ordentlige vilkår at arbejde under.
– Og så skal vi som fagforening understøtte og uddanne dem, så de får den ballast, der skal til, så de kan varetage deres tillidshverv.
Snart går forberedelserne af OK24 i gang. Også her spiller tillidsrepræsentanterne en central rolle. Senere i juni måned indkalder FOA Århus alle tillidsrepræsentanterne til det første af tre stormøder.
– På mødet skal vi snakke om deres krav og forventninger til overenskomstforhandlingerne og om, hvordan vi får så mange som muligt af de øvrige medlemmer aktiveret. Forbundets næstformand Thomas Enghausen kommer og fortæller om, hvordan overenskomstforhandlingerne foregår.
Mette Fuglsig Schjødt har en fornemmelse af, hvor de tillidsvalgtes og medlemmernes fokus er ved OK24.
– Løn er altid et tema. Ved de sidste tre overenskomster har medlemmerne meget klart sagt, at de vil have lønstigninger i kroner, ikke procenter. Så længe lønnen bliver ved med at stige med procenter, så er det dem, der i forvejen tjener mest, der får den største lønstigning. Det øger skellet mellem top og bund, og det skal der gøres op med.
Her ser Mette Fuglsig Schjødt imidlertid nogle udfordringer. FOA er med i det faglige samarbejde Forhandlingsfællesskabet, der forhandler overenskomster med de kommunale og regionale arbejdsgivere på vegne af cirka 556.700 ansatte. Skal det lykkes at komme igennem med et krav om, at lønnen skal stige i procenter i stedet for kroner, forudsætter det, at de 50 faglige organisationer i Forhandlingsfællesskabet kan blive enige indbyrdes.
– Det er ikke helt nemt. Vi snakker om sammenhold og solidaritet, men vi har oplevet, at FOA tit kommer i konfrontation med de andre forbund på det her spørgsmål. Det er ikke særligt konstruktivt. Vi bliver nødt til at snakke om det her på en måde, så vi kommer til at stå på samme side af gaden og kræve ligeløn.
Medlemmerne i FOA Århus har også et andet spørgsmål, som afdelingsformanden er sikker på vil blive rejst som et krav ved OK24.
– De vil have have mere i løn, når de bliver kaldt på arbejde i deres fritid. Hvis arbejdsgiverne vil bruge os i vores fritid, så skal det være dyrt, siger de.
FOA’s medlemmer følger også med i nyhederne, og de har bemærket, at staten var i stand til at finde ekstra 5.000 kroner i løn om måneden til flyvelederne, der i forvejen er højtlønnet. Fik alle offentligt ansatte et tilsvarende lønløft, så ville det pynte gevaldigt på den uligeløn, der er udbredt i de traditionelle kvindefag.
Det er Mette Fuglsig Schjødt sikker på, at medlemmerne i FOA Århus er helt med på.
Forbundet skal matche opgaverne
Ud over forberedelserne til OK24 så holder FOA kongres i november. En del af kongressen kommer til at handle om forbundets struktur.
– Hvordan skal FOA se ud i fremtiden? Vi bliver nødt til at forny os, så vi kan løse de opgaver, vi står med, bedst muligt. Her er den nuværende struktur måske ikke den bedste, mener Mette, uden at ville komme nærmere ind på, hvordan strukturen så skal se ud.
Arbejdsmarkedet ændrer sig, og det gør også den generation, der nu kommer ud på arbejdsmarkedet. De vil arbejde på en anden måde. De vil have indflydelse på, hvornår og hvor længe de skal arbejde, mener Mette Fuglsig Schjødt og sætter lidt flere ord på:
– Vi skal være modige i fagbevægelsen, og vi bliver nødt til at anerkende, at den her generation vil noget andet og anderledes. Vi tænker traditionelt, at man ikke skal arbejde syv dage eller 12 timer i træk. Det siger alle arbejdsmiljøundersøgelser, at der er helbredsrisici ved. Og at komprimere arbejdstiden – de 37 timer – på fire dage, vil udfordre arbejdsmiljøet gevaldigt, hvis der ikke tages nøje højde for fordelingen af arbejdsopgaverne.
– Men vi skal samtidig passe på med at lyde formynderiske. Man kan sige, at det er ærgerligt, at vi ikke bare kan holde fast i, hvordan det altid har været, men vi kan også vælge at se det som udtryk for, at den nye gereration ønsker at tage ansvar for deres eget liv.
– Hvis vi ikke lytter og prøver at finde alternative veje til, hvordan de kan få de bedst mulige arbejdsvilkår, hvis de vil arbejde på en anden måde, så forsvinder de væk fra faget.
For Mette Fuglsig Schjødt er det dog vigtigt at understrege, at i bestræbelserne på at imødekomme nye krav og behov så kommer kollektivet stadig før individet.
– Det skal vi holde fast i. Indenfor den fælles ramme skal vi undersøge, om der kan slippes nogle kræfter fri, som ikke bliver det i dag.
Problemerne med rekruttering
Nu er vi tilbage ved starten – problemerne med rekruttering i velfærdsfagene. En del af efterspørgslen på kvalificeret arbejdskraft kunne imødekommes ved, at flere gik fra deltid til fuld tid. Noget som FOA århus snakker meget om med de tillidsvalgte.
– Det er jo næsten umuligt at komme på fuld tid, hvis man arbejder i en daginstitution, og på social- og sundhedsområdet vil man gerne have folk på fuld tid, men medlemmerne er bekymrede for deres arbejdsmiljø og dermed deres helbred, for det kan de sgu ikke holde til.
– Hvis alle fik tilbudt fuld tid, så ville det gøre en forskel. Det forudsætter, at de har et arbejdesmiljø, de kan holde til og ikke kører med 120 i timen i hele arbejdstiden.
Tydeligvis er der rigeligt af faglige udfordringer at tage fat på, og i FOA Århus siger Mette Fuglsig Schjødt og kollegaerne da også tit til hinanden: Vi bliver aldrig arbejdsløse.
Læs også
Fagligt
Opbakning til velfærdsarbejdere
Danskerne er ikke i tvivl: Velfærdsarbejdere skal have mere i løn og bedre arbejdsvilkår
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
