Læserbrev
Forholdene i vuggestuer, børnehaver og SFO’er er velkendte. Personalemangel er udbredt, andelen af pædagoger er lav, og i hverdagen vrimler det med skiftende og ofte meget unge vikarer.
Forventningerne fra pædagoger, medhjælpere og forældre er derfor, at loven om minimumsnormeringer kommer til at gøre en forskel.
Loven, der trådte i kraft 1. januar 2024 stiller krav til, hvor meget pædagogisk personale, der skal være ansat i daginstitutionerne, hvordan minimumsnormeringer gøres op, og hvordan de nye krav indfases.
Pædagogandelen er faldet fra 54 procent i 2021 til 52 procent i 2022.
Fra årsskiftet skal der være minimum 1 pædagogisk personale til 3 børn i vuggestuer og minimum 1 pædagogisk personale til 6 børn i børnehaver.
Hvordan ser det så ud her ved starten på 2024? Det har Arbejderen spurgt Signe Nielsen, formand for Forældrenes Landsorganisation (FOLA) om.
– Status er, at vi faktisk ikke ved noget, for tallene kommer med en del forsinkelse. Udviklingen i 2023 får vi først i slutningen af 2024. Dertil kommer, at den måde, tallene bliver gjort op på, ikke viser, hvor mange pædagoger forældrene møder, men hvor mange penge kommunerne bruger.
Københavns Kommune tæller således klyngeledere, der eksempelvis kan være leder for 12 institutioner, med i den pædagogiske normering, på trods af at de ikke har “timer på gulvet”. Det samme gælder talepædagoger, tilsynspædagoger og flyverpædagoger ansat i forvaltningen.
– Det er med til at give et forkert billede af, hvordan det står til i den enkelte institution, mener Signe Nielsen.
Hun tilføjer, at nogle kommuner vælger at have en leder ansat på matriklen, og de er således tættere på forældre og børn i dagligdagen.
Viser et årligt gennemsnit
Minimumsnormeringerne opgøres som et årligt gennemsnit på kommuneniveau.
Det pædagogiske personale består som udgangspunkt af pædagoger, pædagogiske assistenter, pædagogmedhjælpere, ledere, pædagogstuderende og pædagogisk assistentelever. Som en del af aftale om minimumsnomeringer er det aftalt, at lederne indgår med en vægt på 85 procent i opgørelsen af minimumsnormeringer. Tidligere har ledere indgået i opgørelsen af normeringer med 100 procent.
Opgørelsen af normeringer tager ikke højde for, hvor meget tid personalet bruger sammen med børnene, som er den tid, Signe Nielsen kalder timer på gulvet, altså ansigt til ansigt med børnene. Personalet og lederens vægt i normeringsopgørelsen er således ikke fastsat på baggrund af den præcise tid, som det pædagogiske personale eller lederen har med barnet.
– Opgørelsen tager eksempelvis heller ikke højde for, om børnene eller personalet er syge eller holder ferie. Det eneste fravær, opgørelsen tager højde for, er, hvis en af medarbejderne er på barsel, forklarer FOLA-formanden.
Flere voksne – men færre pædagoger
Som tidligere nævnt kommer tallene over udviklingen med cirka et års forsinkelse. Den seneste opgørelse over normeringerne i dagtilbud er således fra den 17. november 2023. Her viste tal fra Danmarks Statistik for perioden 2021 til 2022 en lille forbedring i forholdet mellem antal voksne pr. barn. Men tallene viste samtidig, at det – stik imod den politiske aftale om minimumsnormeringer fra december 2020 – går den gale vej med andelen af pædagoger i landets daginstitutioner.
Pædagogandelen er nemlig fortsat med at falde, mens der er blevet flere ufaglærte medhjælpere og pædagogiske assistenter. I perioden 2021-2022 kom der 4300 flere børn i daginstitutionerne, men ud af det samlede antal på 1738 nyansatte var blot 12 af dem pædagoger. Pædagogandelen er faldet fra 54 procent i 2021 til 52 procent i 2022.
Opgørelsen fik BUPL-formand Elisa Rimpler på banen:
– Vi har en national faglighedskrise, som spænder ben for, at daginstitutionerne kan garantere børn og forældre den kvalitet, de har krav på. Lige så vigtigt som det er, at vi får en bund under normeringerne, lige så vigtigt er det, at dem, der tager sig af vores børn, rent faktisk er uddannet til det, lød hendes reaktion.
Kvalitet kræver bedre uddannelse og flere uddannede
Signe Nielsen og FOLA deler bekymringen over manglen på faglært personale. En bekymring, som ikke blev mindre efter en rapport om kvaliteten i dagtilbud til børn i alderen 0 til 2 år lavet af Det Nationale Forsknings- og Analyseinstitut for Velfærd (VIVE) og Danmarks Evalueringsinstitut (EVA).
Den rapport fra maj 2023 dokumenterede, at det halter gevaldigt med kvaliteten i vuggestuer og dagpleje, og at dagtilbuddene slet ikke er gode nok.
Forskerne havde undersøgt 97 kommunale daginstitutioner og 170 stuer fordelt på 53 kommuner. Resultaterne viste, at 13 procent havde god kvalitet, 49 procent havde tilstrækkelig kvalitet, mens 38 procent havde utilstrækkelig kvalitet, og færre end tre stuer havde ringe kvalitet.
Ligeledes blev der foretaget stikprøver ved 99 dagplejere, hvor resultatet var, at otte procent havde god kvalitet, 39 procent havde tilstrækkelig kvalitet, mens 46 procent havde utilstrækkelig kvalitet, og seks procent havde ringe kvalitet.
– Kvaliteten er stadig helt ad h… til. Masser af børn er i mistrivsel og har det rigtig dårligt. Og når forskere ligefrem kan binde det op på dårlige vilkår i daginstitutionerne, så er det åbenlyst, at der er brug for et mærkbart løft, lyder det fra Signe Nielsen.
For hende handler det ikke alene om flere voksne til at tage sig af børnene. Det er nok så vigtigt, at personalet bliver udstyret med de rette pædagogiske kvalifikationer:
– Indholdet i pædagoguddannelsen skal løftes, så den studerende bliver klædt på til at varetage jobbet som pædagog. Uddannelsen skal i det hele taget gøres bedre, så det bliver mere attraktivt at blive pædagog, og så skal vi efter- og merituddanne medhjælperne. Kun på den måde får vi hævet uddannelsesniveauet i institutionerne og får en højere pædagogandel.
Flere børn – flere pædagoger
Loven betyder, at kommunerne uanset udviklingen i børnetallet og andre forhold skal leve op til minimumsnormeringerne.
Når aftalen er fuldt indfaset, vil det svare til et løft i normeringerne på op til 5000 pædagogiske årsværk i forhold til niveauet i 2019.
Børnetallet forventes at stige med 53.000 børn i vuggestue- og børnehavealderen frem mod 2030. For at følge med den demografiske udvikling og leve op til loven om minimumsnormeringer vil det kræve sammenlagt 14.000 pædagogiske årsværk.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
