Læserbrev
Det er ved at være sidste udkald, hvis EU-direktivet om mindsteløn skal stoppes. Derfor skal regeringen anlægge sag – et annullationssøgsmål – ved EU-domstolen for få underkendt direktivet.
Sådan lyder opfordringen fra et enigt forretningsudvalg i Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), der tirsdag holdt møde med EU’s mindstelønsdirektiv på dagsordenen.
I en kortfattet pressemeddelelse gør FH opmærksom på, at direktivet er i strid med EU-traktaten. I traktatens artikel 153, stykke 5, står der, at EU ikke kan blande sig i lønforhold.
– Vi mener, at det kan underminere det danske aftalesystem, at EU blander sig i lønforhold. EU skal ikke blande sig i, hvordan vi indretter vores arbejdsmarked i Danmark, siger formand for FH Lizette Risgaard.
FH har 64 faglige medlemsorganisationer og repræsenterer 1,3 millioner lønmodtagere på private og offentlige arbejdspladser.
Dansk Metal er med i FH’s forretningsudvalg, og forbundsformand Claus Jensen er yderst tilfreds med, at det er en samlet dansk fagbevægelse, der står bag anbefalingen til regeringen.
– EU-direktivet kan gøre uoprettelig skade på den danske arbejdsmarkedsmodel. Løn og overenskomster er et spørgsmål for arbejdsmarkedets parter – ikke for politikere. Selvom vi i Dansk Metal bakker helhjertet op om det europæiske samarbejde, så overskrider det her direktiv EU-rettens røde linjer, siger Claus Jensen.
Han gør opmærksom på, at direktivet går ind og lovgiver om mindstelønninger i EU’s medlemslande. Samtidig vil direktivet lægge en lovramme om blandt andet danske overenskomstforhandlinger.
Forsøg på at berolige
Tirsdag var der debat i EU-parlamentet i Strasbourg. Her forsøgte EU-kommissær for beskæftigelse og sociale rettigheder Nicolas Schmit at berolige om konsekvenserne af mindstelønsdirektivet.
– Jeg gentager og insisterer på, at ingen medlemslande kan forpligtes på at indføre en lovbestemt mindsteløn. Direktivet vil fuldt ud respektere forskellene i de nationale systemer og respektere de nationale kompetencer, sagde Nicolas Schmit.
3F’s forbundsformand Henning Overgaard anerkender da også, at der undervejs i den politiske forhandlingsproces og behandling af direktivet er sket ændringer. Nogle af de – set med danske øjne – værste bestemmelser er fjernet, og EU-kommissionen har forsøgt at indhegne de kollektive arbejdsmarkedsmodeller som den danske og den svenske.
– Men på trods af det er der ingen garanti for, at vores måde at forhandle løn- og arbejdsvilkår på og danske lønmodtagere ikke vil blive påvirket af direktivet på sigt. Og hvis man her bøjer nakken og accepterer EU-indblanding i nationale arbejdsmarkedsforhold på trods af den manglende kompetence og klare traktattekst, så er det en farlig glidebane for, hvad EU skal lovgive om i fremtiden, siger Henning Overgaard.
EU-domstolen får vide rammer for fortolkning
Konsekvensen af ikke at anlægge søgsmål kan fortolkes som en accept af direktivet, og at det dermed har den fornødne hjemmel. Det understregede professor i arbejdsret Jens Kristiansen, da FH den 1. september havde inviteret til morgenbriefing om EU-mindsteløn:
– Juridisk ser jeg ingen ulemper ved at anlægge søgsmål. Hvis ikke man gør noget, og ingen andre medlemsstater gør det, så kan det betragtes som accept af direktivet.
På spørgsmålet om, hvad Danmark kan opnå ved et søgsmål, svarede professoren:
– Direktivet kan bliver tilsidesat som ugyldigt eller opretholdt som gyldigt.
Jens Kristiansen sagde, at han aldrig før har set et direktiv med så mange henvisninger til grundlæggende rettigheder i EU-traktaten. Direktivets regler er så generelle og vage, at EU-domstolen derfor vil have et vidt spillerum for fortolkning.
Dansk modstand skal omsættes til søgsmål
3F’s formand håber, at den danske enighed og brede modstand imod mindstelønsdirektivet de sidste godt tre år – fra arbejdsgiverne og fagbevægelsen, regeringen og Folketinget og de danske medlemmer af Europa-Parlamentet – nu også omsættes til enighed om at indbringe direktivet for EU-domstolen.
Selvom det på ingen måde er sikkert, hvorvidt Danmark får helt eller delvist – eller slet ikke får – medhold i et annullationssøgsmål, så vil det som minimum få Domstolen til at forholde sig kritisk til lovligheden af det vidtgående direktiv, som er det første, hvor EU lovgiver direkte om løn. Og ved at rejse annullationssøgsmålet kan Danmark trække en tydelig streg i sandet i forhold til EU-indblanding i national løndannelse og dermed den danske arbejdsmarkedsmodel.
– Et annullationssøgsmål vil tvinge EU-domstolen til at tage stilling til lovligheden af direktivets indhold i forhold til traktaten. Dermed vil vi som minimum få anlagt nogle klare præmisser for en eventuel fortsat anvendelse af direktivet, mener Henning Overgaard.
S-regeringen tøver
Efter at EU-parlamentet i dag onsdag har givet direktivet den endelige blåstempling, skal forslaget godkendes endnu engang af Ministerrådet, hvorefter det kan underskrives. Den videre proces går gennem godkendelse af direktivet i de enkelte medlemslande. Efterfølgende bliver direktivet offentliggjort i EU-Tidende, hvorefter den danske regering har to måneder til at anlægge annullationssøgsmålet.
Om S-regeringen ender med at anlægge sag ved EU-domstolen, er stadig uafklaret, sagde beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard ved FH’s briefing den 1. september.
– Vi vil undersøge konsekvenserne grundigt, og det har vi tid til, sagde han.
Hummelgaard bemærkede også, at selv om der historisk har været og er tætte bånd mellem fagbevægelsen og Socialdemokratiet, så er det ikke altid, at partiet retter sig efter, hvad fagbevægelsen ønsker.
Den melding til trods så vil FH i den kommende tid indgå i en dialog med regeringen om de næste skridt.
Læs også
Fagligt
Demonstration mod EU-mindsteløn
Signal fra demo i Aalborg: Det kan ende med, at vi skal overveje medlemskabet af EU
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
