Hele 11 procent af de deltidsansatte i det offentlige vil gerne arbejde mere, men kan ikke få et job på fuldtid. Konkret drejer det sig om cirka 22.000 deltidsansatte i det offentlige, som udtrykker ønske om at få flere arbejdstimer.
Det viser en særkørsel fra Danmarks Statistik lavet for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH).
Kommunerne er arbejdsgivere for hovedparten af de offentligt ansatte, der arbejder i blandt andet børnehaver og vuggestuer, på skoler og i ældreplejen. De 98 kommuners interesseorganisation Kommunernes Landsforening (KL) peger selv på, at “Arbejdskraftudfordringen i Danmark er åbenlys.”
I en analyse skriver KL, at “den offentlige sektor får behov for cirka 44.000 ekstra medarbejdere frem mod 2030, hvis vi ønsker at fastholde det nuværende serviceniveau, når demografien udfordrer os.”
Derfor undrer Lizette Risgaard, formand for FH, sig over det store antal deltidsansatte, når der samtidig mangler arbejdskraft.
– Når vi nu ved, at der mangler hænder i det offentlige, så er det jo fjollet, at man ikke tilbyder fuldtid til alle dem, der gerne vil arbejde mere, siger Lizette Risgaard til Ritzau.
Udtryk for vanetænkning
Hun mener, at mange af deltidsstillingerne kan forklares med vanetænkning hos de offentlige arbejdsgivere, som også tæller regionerne og staten.
– Det er et udtryk for vanetænkning at udbyde deltidsjob, men det går altså ikke, at vi ikke bruger vores færdiguddannede fuldt ud, når så mange tydeligt tilkendegiver, at de gerne vil arbejde mere, og vi har personalemangel, siger Lizette Risgaard og tilføjer:
– På den måde får vi jo ikke så meget glæde af vores gode uddannede velfærdsmedarbejdere, som vi ellers kunne få. Vi skal sørge for, at alle bliver tilbudt fuld tid.
Af konkrete tiltag foreslår FH blandt andet, at alle nyopslåede stilling i kommune og regioner som udgangspunkt skal være fuldtidsstillinger, ligesom alle nyuddannede som udgangspunkt skal arbejde på fuldtid og tilbydes en fuldtidsstilling.
Det foreslår FH:
- Deltidsansatte skal have ret til at gå på fuld tid.
- Alle nyopslåede stillinger i kommuner og regioner skal som udgangspunkt slås op som fuldtidsstillinger med mulighed for drøftelse af antal arbejdstimer, hvis ansøgeren ønsker færre arbejdstimer som følge af ansøgers aktuelle livssituation.
- Nyuddannede skal som udgangspunkt arbejde fuldtid og tilbydes en fuldtidsstilling.
- Oprettelsen af flere fuldtidsstillinger skal gå hånd i hånd med sikring i det fysiske og psykiske arbejdsmiljø.
- Kommuner og regioner forpligtes til at nedbringe antallet af timelønsansættelser og tidsbegrænsede ansættelser.
Spørgsmålet er, hvorfor kommunerne ikke bare opslår alle stillinger som fuldtidsstillinger? Det vil Michael Ziegler, der er formand for KL’s Løn- og Personaleudvalg og konservativ borgmester i Høje Taastrup, gerne komme med nogle bud på.
Han medgiver, at deltidsarbejde er meget udbredt i den offentlige sektor, og siger videre til Arbejderen:
– Jeg er nødt til at sige, at det her er noget mere kompliceret end som så. Historisk har der været nærmest en skyttekrig omkring deltidskulturen på det offentlige arbejdsmarked.
Han opfatter, at der er tale om en fastgroet kultur hos både arbejdsgivere og personalet.
– De faglige organisationer har sagt til os i kommunerne, at vi ikke opslår stillinger på fuld tid, og vi har sagt, at personalet ikke ønsker at arbejde på fuld tid. Der er sandhed i begge dele. Der er en udbredt kultur blandt de ansatte, og blandt de kommunale arbejdsgiverne er der hensynet at tilpasse personalet til varierende opgaver i løbet af dagen.
Efter Michael Zieglers mening kræver det et langt og sejt træk at ændre kulturen, og det er nødvendigt, at de kommunale arbejdsgivere og de faglige organisationer gør det i fællesskab.
– Derfor aftalte vi i 2018 projekt fuld tid med Forhandlingsfællesskabet, og jeg tror på, at en ambitiøs fælles indsats er det, der skal til for at knække koden.
For cirka et år siden kiggede tænketanken Cevea nærmere på mulighederne for at øge beskæftigelsen ved at give deltidsansatte i den offentlige sektor flere timer. Beregninger viste, at blot 2,9 timer mere om ugen i gennemsnit til deltidsansatte på det offentlige arbejdsmarked ville øge beskæftigelsen med 20.885 fuldtidspersoner.
En oplagt mulighed for øget beskæftigelse
De tre forfattere bag analysen – Stine Laurberg Myssen, Ask Lund Jakobsen og Asbjørn Sonne Nørgaard – ønskede at gøre opmærksom på en stor skjult arbejdskraftreserve i den offentlige sektor.
Undersøgelsen baserede sig på alle ansatte i det offentlige med under 35 timers arbejdsuge, hvilket på daværende tidspunkt var 271.134 personer. De arbejdede i gennemsnit 25,7 timer om ugen, men havde i gennemsnit et ønske om at øge den ugentlige arbejdstid med 2,9 timer.
“Her er altså en mulighed for at øge beskæftigelsen for personer med et ønske om mere arbejdstid – og dét helt uden at skrue på overførselsindkomster eller skattesatser,” lød konklusionen fra de tre forfattere.
På den baggrund anbefalede de, at man i stedet for at insistere på at presse mere arbejde ud af personer, som ikke er i stand til at arbejde, bør “udnytte arbejdskraftreserven blandt de offentligt deltidsansatte, der ønsker at arbejde mere, end de gør nu, men ikke får muligheden.”
KL anerkender potentialet
På spørgsmålet om, hvad der skal til, for at kommunerne griber den oplagte mulighed for øget bemanding alene ved at give allerede deltidsansatte flere arbejdstimer, svarer Michael Ziegler:
– Undersøgelsen er en indikation på, at der er et potentiale, og at en del af løsningen ligger i at få en del af de allerede ansatte op i tid. Men vi er i den barske virkelighed, at når vi slår stillinger op på fuld tid, så er det ikke altid, at de bliver besat.
Derfor afviser han, at løsningen alene er, at kommunerne slår stillinger op på fuld tid. Michael Ziegler gentager, at han ser vejen til løsningen i aftalen fra 2018.
– Vi har udvalgt 26 frontløberkommuner – halvdelen på ældreområdet – som i samarbejde med parterne skal finde lokale løsninger på de strukturelle og kulturelle barrierer, der forhindrer, at flere medarbejdere kommer op i tid. Målet er, at den fælles indsats skal føre til forandring i den offentlige sektor, og at arbejde på fuld tid bliver det normale.
Gammelkendt problemstilling
Deltidsansatte i det offentlige er en velkendt problemstilling. Det har således været på bordet ved flere forhandlinger om nye overenskomster på det offentlige arbejdsmarked. I 2011 blev der indgået aftaler mellem fagbevægelsen og de kommunale og regionale arbejdsgivere om deltidsansattes adgang til et højere timetal.
Igen i 2018 blev der underskrevet den omtalte aftale mellem Forhandlingsfællesskabet og de offentlige arbejdsgivere – En fremtid med fuldtid.
Læs også
Fagligt
Undersøgelse fra Cevea
Flere timer til ansatte på nedsat tid kan øge beskæftigelsen med 35.000 fuldtidsansatte
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
