Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) foreslår, at særloven – ‘lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine’ – bliver strammet op.
Særloven blev vedtaget af et stort flertal i Folketinget i marts måned med det formål at sikre de ukrainere, der var flygtet fra deres krigsramte hjemland, en hurtig og ubureaukratisk adgang til at blive en del af det danske samfund og arbejdsmarked.
Det har imidlertid vist sig, at nogle arbejdsgivere har været hurtige til at udnytte flygtningene som billig arbejdskraft. Blandt andet har Fagbladet 3F afsløret, hvordan arbejdsgivere under hashtagget #JobsForUkraine søger målrettet efter ukrainske arbejdere på forskellige jobportaler og Facebook. Lønnen, de tilbyder, ligger på helt ned til 70 kroner i timen.
Hvis en arbejdsgiver underbetaler, så skal hammeren falde. Sådan er det ikke i dag, og det er vi altså nødt til at lave om.
Lizette Risgaard, FH-formand
– Loven blev vedtaget med tillid til, at arbejdsgivere selvfølgelig ikke vil underbetale ukrainere i en sårbar situation. Den tillid har nogle arbejdsgivere desværre ikke kunnet leve op til. Vi ser nu jobopslag målrettet ukrainere til en timeløn på 70-85 kroner før skat. Det er vi nødt til at reagere på, siger FH-formand Lizette Risgaard.
FH vil hurtigst muligt have skrevet ind i særloven, at ukrainere skal have en løn, der svarer til “de mest repræsentative overenskomster på det givne område”. Arbejdsgivere skal have bøde, hvis de underbetaler ukrainske ansatte, og endelig skal en arbejdsgiver kunne fratages retten til at drive virksomhed, hvis vedkommende tages i underbetaling flere gange.
– Vi deler regeringens ambition om, at ukrainerne skal have hurtig adgang til arbejdsmarkedet, og vi ønsker ikke at lægge myndighederne ned med ansøgninger om arbejde. Men hvis en arbejdsgiver underbetaler, så skal hammeren falde. Sådan er det ikke i dag, og det er vi altså nødt til at lave om, lyder det fra Lizette Risgaard.
Umiddelbart får FH opbakning til sine forslag fra Enhedslisten og Dansk Folkeparti, skriver DR Nyheder.
Formidler: Vi tvinger dem ikke til at tage job
Det er især ufaglært arbejde så som rengøring eller landbrugsarbejde, arbejdsgiverne søger ukrainere til. Fagbladet 3F beretter om eksempelvis vikarbureauet WorkInDK, der tilbyder deres ansatte en månedsløn på 7500 kroner efter skat for at arbejde på gårde overalt i landet. Fagbladet har med hjælp fra en ukrainsk krigsflygtning kontaktet flere virksomheder og på den måde fået bekræftet, at løn og arbejdstid er som beskrevet. Endvidere blev det oplyst, at vedkommende skulle betale 750 kroner til bureauet for formidlingen af jobbet.
Jens Arnholtz, lektor ved Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS) ved Københavns Universitet, udtaler til Fagbladet 3F, at det klinger en anelse hult, når arbejdsgiverne – efter al den debat om solidaritet og støtte til ukrainske flygtninge – så ikke har lyst til at give dem en ordentlig løn.
Til det siger Andreas Kauders, ejer af et andet selskab der formidler kontakt mellem arbejdsgivere og ukrainske flygtninge, at ukrainske flygtninge ligesom så mange andre skal betales ud fra evne, og at der jo ikke er nogen, som tvinger flygtningene til at tage disse jobs, hvis de mener, at vilkårene er for dårlige.
Danmark er populært
Den 17. juni kan man i Danske Kommuner læse, at det ikke går helt så hurtigt med at få de ukrainere, der er flygtet fra krigen, i job som forventet.
Indtil videre er 1.141 fordrevne ukrainere kommet i beskæftigelse på det danske arbejdspladser. Sproglige, kulturelle og praktiske forhindringer spiller ind, viser tal fra Beskæftigelsesministeriet, der gør tallet op hver uge.
I alt har 21.775 ukrainere fået ophold i Danmark efter særloven den 12. juni. Langt størstedelen af dem er kvinder, og 7.553 af dem er børn. 6442 er tilmeldt Jobnet, og 5580 af dem er kvinder.
Allerede inden krigen brød ud i Ukraine, var der mange ukrainere i job i Danmark. På ti år er antallet af ukrainere i Danmark fordoblet, og før flygtningestrømmen begyndte, var der 8.900 ukrainere i job herhjemme, skriver Fagbladet 3F. Her fremgår det, at landbruget er den absolut største aftager af ukrainsk arbejdskraft.
Kan ukrainere blive en ny underklasse?
Fagbladet 3F har snakket med flere eksperter, der lufter deres bekymring om, at det bliver svært at integrere de ukrainske flygtninge på det danske arbejdsmarked.
– Vi skal passe på, at de ukrainske flygtninge ikke bare bliver mere billig arbejdskraft. I forvejen har vi set, hvordan ukrainere bliver udsat for social dumping herhjemme, siger migrationsforsker ved Aarhus Universitet Marlene Spanger.
Marie Louise Schultz-Nielsen, seniorforsker og projektchef ved Rockwool Fonden med speciale i indvandring og integration, påpeger også problematikken i, at de ukrainske flygtninge, ligesom man har set med mange andre flygtninge, vil have svært ved at få jobs i Danmark svarende til den uddannelse, de har fra deres hjemland.
En anden problematik er, at de ukrainske arbejdere sjældent bliver organiseret på det danske arbejdsmarked. Det gælder både dem, der kommer hertil efter krigen, og dem, der arbejdede her i forvejen. Det er kun hver tredje ukrainske arbejder i Danmark, der er medlem af en fagforening eller en a-kasse. Et begrænset kendskab til den danske model og sprogbarrierer gør dem i langt højere grad modtagelige over for udnyttelse fra arbejdsgivere.
Hvorfor kan de ukrainske flygtninge udnyttes?
Spørgsmålet er, hvordan det overhovedet har kunnet lade sig gøre for arbejdsgivere at misbruge særloven?
På trods af at Ukraine ikke er medlem af EU, så sidestiller særloven i praksis de ukrainske flygtninge med borgere fra andre EU-lande, der arbejder i Danmark. Dermed er de ikke beskyttet mod underbetaling og kan således påtage sig et arbejde, uden at der stilles krav om, at aflønningen skal være sædvanlig efter danske forhold.
Da det ikke er et lovkrav, at lønnen er sædvanlig efter danske forhold, fører SIRI (Styrelsen for International Rekruttering og Integration) ikke tilsyn med niveauet for aflønning, ligesom SIRI ikke har nogen handle- eller sanktionsmuligheder, hvis styrelsen bliver bekendt med aflønning på et niveau under sædvanligt niveau, da det alene er et anliggende for arbejdsmarkedets parter.
Da loven blev vedtaget, advarede Enhedslisten om, at ukrainerne risikerede først at flygte fra en krig for efterfølgende at blive udnyttet som billig arbejdskraft, som der nu ses eksempler på.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund
med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp
Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød
journalistik:
MobilePay: 87278
Abonnér
