Folketingets åbningsdag var en begivenhedsrig dag, hvor både faglige, klimaaktivister, antiracister og mange flere var på gaden. Her markerede ungdommen sig i høj grad.
De unge fagligt aktive var både til stede ved Lærlingeoprørets markering og ved 3F’s store demonstration, der gik fra forbundshuset i Kampmannsgade til Berthel Thorvaldsens Plads ved siden af Christiansborg.
Ved Lærlingeoprørets fremstød om morgenen deltog unge fra 3F Ungdom, Metal Ungdom, Blik og Rør og flere andre. Efter markeringen gik flere af de unge mod 3F’s lokaler, hvor en stor demonstration mod EU’s mindstelønsdirektiv fandt sted.
Lærlinge delte morgenbrød ud
Lærlingeoprøret, som en stor gruppe unge fagligt aktive fra forskellige forbund kalder sig, var tidligt inde på Christiansborg Slotsplads, hvor der blev delt morgenmad i form af håndværkere ud til de politikere, som mødte ind på Borgen.
“Vil du have en håndværker, må du investere i vores uddannelser”, lød budskabet til politikerne.
Formanden for 3F Ungdom Morten Ryom var til stede. Han vurderer, at der i løbet af morgenen var omkring 80-100 deltagere i aktionen, der mødte opbakning fra flere ungdomspartier.
Morten Ryom fortæller, at morgenens markering egentlig ikke handlede om at gennemføre en protest, der pressede på “med bulder og brag”, men i stedet om at gøre opmærksom på, at Lærlingeoprøret findes, og at det stadig er i gang.
– Der er en masse politikere, der siger, at de bakker op, men så må vi jo se, om der kommer reel handling, siger Morten Ryom til Arbejderen.
I regeringens nye udspil ved navn “Danmark kan mere III” er erhvervsuddannelserne ikke blevet prioriteret i lige så høj grad, som mange af de aktive i Lærlingeoprøret kunne tænke sig, hvilket kunne mærkes ved markeringen tirsdag morgen.
– Vi var mange, der havde forventet noget mere, end hvad der kom. Vi havde håbet på, at vi i hvert fald ville få lige så meget som FGU. Efter at have talt med flere politikere i morges så tror jeg ikke, at der er nogen derinde, som ikke vil give os mere. Spørgsmålet er bare, hvor langt de er villige til at gå for at finde pengene, og hvordan de vil finde dem, forklarer Morten Ryom.
Han lægger også vægt på, at lærlingene under ingen omstændigheder er interesserede i, at investering i deres uddannelser skal ske på bekostning af andre grupper. Morten Ryom påpeger i den forbindelse, at man jo sagtens kunne vælge at tilbagerulle Arne-pensionen og investere de penge i erhvervsuddannelserne, men at det ikke er på den bekostning, at lærlingene ønsker at blive prioriteret.
Det hjælper altid med en vis mængde røde faner
Til 3F’s demonstration dukkede over 500 fagligt aktive fra hele landet op. Demonstrationen havde kun været planlagt i fem dage og var en idé, som medlemmer af blandt andet 3F København fik i sidste uge under 3F’s ordinære kongres i Aalborg. Her var 3F Ungdom naturligvis også repræsenteret.
– Vi er her i dag for at kræve søgsmål mod EU og dets mindstelønsdirektiv, fordi det er et tydeligt brud på loven og et klart angreb på arbejderklassen, siger Nicklas Stærke, som er aktiv i 3F Aarhus og 3F Ungdom, til Arbejderen.
Hans kammerat fra 3F Esbjerg, Oliver Kaasing, supplerer:
– Selvfølgelig hjælper det, at vi viser vores ansigt, og at vi er utilfredse. Det er bedre end bare at lave et Facebook-opslag. Nu står vi allesammen i samlet flok og siger fra. Jeg er overrasket over, at vi blev så mange på kort tid, siger han til Arbejderen.
Morten Ryom var også med til demonstrationen sammen med flere andre fagligt aktive unge.
– Det virker som om, at hvis EU’s mindsteløn går igennem, så bliver diskussionen om, hvorvidt EU er det bedste sted at samarbejde, åbnet her i fagbevægelsen. Der er ikke noget medlemskab – uanset om det er abonnement på Anders And eller et medlemskab af EU – som skal være skåret i sten. Vi skylder vores medlemmer at tage den diskussion, siger formanden for 3F Ungdom.
Nicklas Stærke er også overbevist om, at en vis mængde røde faner altid har en betydning, og at det er ekstremt vigtigt at gå på gaden for sager som denne. Men han er faktisk skuffet over, at der ikke er endnu flere, der har taget fri, fordi det er noget, som vedrører os allesammen, siger han.
Det kan den 15-årige Markus Brand Hollænder genkende. Det er hans første gang til faglig demonstration, og han elsker stemningen. Han fortæller, at hans mor er meget aktiv i 3F, og at det var hende, som tog ham med.
– Jeg tænkte, at jeg lige så godt kunne tage med til demonstrationen, for man lærer mere af at være med her end at være i skole. Jeg går i folkeskole til daglig, og så skal jeg være elektriker bagefter, siger han til Arbejderen.
Mindstelønnen har ikke virket
Morten Ryom giver udtryk for, at EU ikke har dårlige hensigter med mindstelønnen, da den forsøger at rette op på problemer, som den frie bevægelighed indenfor Unionen har skabt. Men han understreger samtidig, at man ikke kan finde ét eneste land, hvor en lovbestemt mindsteløn har givet mening.
– Mindstelønnen kommer jo et godt sted fra. Den frie bevægelighed har skabt social dumping, og det var ikke det, EU havde tænkt. Hvordan løser de det? Her havde vi håbet, at EU var voksne nok til at sige, at det er et problem, EU selv har skabt, men som EU ikke selv kan løse. Når vi kigger på det historisk og geografisk, så giver to stærke parter det mest fleksible, sikre og fair marked, udtaler Morten Ryom.
Selvom mindstelønnen ifølge Morten Ryom er skabt for at rette op på nogle problematikker, som EU selv har skabt, så anser mange 3F’ere mindstelønnen som endnu et søm i kisten, når det kommer til EU.
– Når jeg snakker med den gængse 3F’er, er vedkommende meget skeptisk, når det kommer til EU. EU har også gjort gode ting, for eksempel i forhold til rejser, men det er ikke det, der fylder i hverdagen. Det, der fylder i hverdagen, er de udenlandske kolleger, som bliver udnyttet og lever under kummerlige forhold, siger Morten Ryom.
– Det er skidt for dem, fordi de bliver udnyttet, og skidt for os, fordi det er med til at presse vores lønninger ned gennem unfair konkurrence. Så længe det er dét, den gængse 3F’er møder, så vil der aldrig være fuld opbakning til EU i 3F, slutter han.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.