Kritikken har haglet ned over SVM-regeringen, siden den i december første gang luftede planen om at rive store bededag ud af kalenderen og gøre den til en almindelig arbejdsdag fra 2024. Det er et indgreb i den danske model, mener fagbevægelsen.
I sidste uge – den 12. januar – kom så det konkrete lovforslag. På side otte står der direkte: “Den foreslåede lov ændrer i de kollektive overenskomster, og dermed vil tvisterne også i vidt omfang handle om fortolkning af overenskomsterne.”
Regeringen har tidligere afvist, at afskaffelse af helligdagen er politisk indblanding i arbejdsforhold, som arbejdsgivere og lønmodtagere tager sig af.
Den her regering gør ikke noget godt for os arbejdere.
Emil Olsen, Murersvendenes Brancheklub i Nordjylland
Lovforslaget har da også sat ekstra fut under protesterne, og nu begynder faglige klubber også at røre på sig. De vil ikke acceptere politisk indblanding i den danske aftalemodel, men heller ikke at de med et pennestrøg bliver pålagt en ekstra arbejdsdag om året.
– Det her er et alvorligt indgreb i vores arbejdstid, og det vil vi ikke finde os i. I forvejen er os, der arbejder i byggebranchen, blandt dem, der er allerhårdest ramt af nedslidning. Alt for mange er tvunget til at tage smertestillende medicin for at slæbe sig igennem en arbejdsdag, og mange kan slet ikke blive ved, til de når pensionsalderen, siger Emil Olsen, der er 3F’er og formand for Murersvendenes Brancheklub i Nordjylland, til Arbejderen.
Regeringen er arbejderfjendsk
Sidste år gennemførte fagforbundet 3F en undersøgelse, der viste, at hele 67,5 procent af medlemmerne i alderen 40 til 59 år det seneste år har taget smertestillende medicin for at kunne passe deres arbejde.
– Når regeringen nu vil stjæle en af vores fridage, så er det jo direkte arbejderfjendsk, lyder det fra Murersvendenes Brancheklub og seks andre nordjyske brancheklubber, der organiserer jord- og betonarbejdere, tømrere, stilladsarbejdere, kranførere, tagdækkere og gulvlæggere.
Utilfredsheden vender de nordjyske bygningsarbejdere særligt mod Socialdemokratiet. På et møde i mandags besluttede de at gennemføre en symbolsk begravelse af partiet torsdag klokken 16 foran dets lokaler på Boulevarden i Aalborg.
– De skal vide, at ude på arbejdspladserne vil vi ikke acceptere det. Skuffelsen over Socialdemokratiet er enorm, og på mødet var det tydeligt, at mange ikke længere opfatter Socialdemokratiet som et arbejderparti, og da slet ikke ser partiet som arbejderklassens værner, som de ellers bryster sig af at fortælle, fortæller Emil Olsen.
Merarbejde skal betale våben og skattelettelser
Angrebet på en helligdag er ikke det eneste, de nordjyske bygningarbejdere kritiserer. De er også utilfredse med regeringens planer om at nedlægge seniorjobordningen og forringe retten til seniorpension.
– Den her regering gør ikke noget godt for os arbejdere. Med den ene hånd begår regeringen overgreb på den danske model og vil have os til at arbejde mere, for at der skal være råd til øget oprustning. Med den anden hånd forringer de vilkårene for dem, der knokler hårdest, og smider om sig med skattelettelser til de rigeste. Det er noget forbandet svineri, mener Emil Olsen.
Også andre steder i landet reagerer faglige klubber og tillidsvalgte på udsigten til en fridag mindre om året.
3F Transport, Logistik & Byg i Aarhus har holdt nytårskur for afdelingens tillidsvalgte. Det benyttede de til at optage en video, som er lagt på Facebook.
Arbejdsgivervenligt lovforslag
I København vækker det forargelse i HK-klubben for administrative medarbejdere i LFS (Landsforeningen for Socialpædagoger), at politikerne ikke alene blander sig i aftaleforhold, men også at “lovforslaget gør det ubetinget til fordel for arbejdsgiversiden.”
Klubben henviser til, at der i lovforslaget står, at alle aftaler om frihed, erstatningsfrihed og særlig aflønning for arbejde på store bededag bortfalder.
“Det er grotesk at opleve dette frontalangreb på danske lønmodtagere fra en socialdemokratisk ledet regering,” skriver klubben, der opfordrer kollegaer i alle brancher, klubber og på alle arbejdspladser til at mødes og diskutere lovforslaget med henblik på at få lovforslaget fjernet og lægge maksimalt pres på regeringen.
Endelig opfordrer HK-klubben for administrative medarbejdere i LFS den samlede fagbevægelse til “at tage utvetydig afstand, aktionere og bekæmpe dette historiske angreb på vores frihed og vores rettigheder. Det kan for eksempel ske ved at indkalde til landsdækkende demonstrationer, aktionsdage eller lignende.”
FH indkalder til demo og samler underskrifter
Tirsdag den 17. januar satte Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), der repræsenterer 1,3 millioner lønmodtagere, ekstra tryk på regeringen. Efter et møde om formiddagen i organisationens forretningsudvalg trådte FH-formand Lizette Risgaard frem foran pressen med opfordring til regeringen om at udskrive folkeafstemning om store bededag.
Samtidig satte FH gang i en underskriftsindsamling på www.bevarstorebededag.dk. Inden midnat havde den rundet 220.000 underskrifter.
Endelig varslede Lizette Risgaard en landsdækkende demonstration, som skal være med til at lægge yderligere pres på politikerne. Dato for den forventes på plads en af de nærmeste dage, oplyser FH’s presseafdeling til Arbejderen.
Jo flere aktiviteter, jo bedre
Det er super, at FH har sat sig i bevægelse, men allerede i morgen torsdag klokken 8.15 sker der noget, siger Jan Hoby, næstformand i LFS, til Arbejderen:
– Vi er nogle fra forskellige offentlige fagforeninger i København, der står klar i Rigsdagsgården til at byde Folketingets politikere og ministre velkommen, når de møder op til debat af statsminister Mette Frederiksens redegørelse.
Han tilføjer, at der til redegørelsesdebatten er stillet en del §20-spørgsmål, og ni af dem handler om SVM-regeringens afskaffelse af store bededag. Det vidner om, at den utilfredshed, som lovforslaget har skabt i fagbevægelsen og bredt i befolkningen, er nået ind bag Christiansborgs tykke mure.
– Den utilfredshed er det vigtigt at gøre synlig. Jo flere aktiviteter, jo bedre, mener Jan Hoby.
Fredag mødes det tværfaglige samarbejde ‘Skulder ved skulder’ i København for at aftale flere aktiviteter mod bededagsforslaget – blandt andet den dag lovforslaget sættes til førstebehandling i Folketinget.
Læs også
Fagbevægelsen kræver folkeafstemning, samler underskrifter og planlægger demonstration for at bevare store bededag
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.