Ikke med i FN-forbud
Studerende mod besættelsen vil have Københavns Universitet til at droppe sine investeringer i virksomheder, som opererer på den besatte Vestbred i Palæstina. Derfor har de slået lejr på en græsplæne på det samfundsvidenskabelige fakultet. Og her vil de blive, indtil deres krav bliver mødt.
Arbejderen har tidligere været ude og besøge lejren med navnet “Rafah Garden”. Her fortalte aktivister om, hvorfor de har valgt at sætte telte op på universitetet.
– Jeg er en del af lejren for – sammen med en masse andre medstuderende – at vise solidaritet med befolkningen i Gaza. Vi håber på at ændre Københavns Universitets støtte til Israel, sagde Rana, som er én af de mange aktivister i lejren.
Vi skal råbe op omkring en våbenhvile og støtte fredsbevægelsen i det her spørgsmål. Fagbevægelsen kunne have en ekstremt stor magt i sagen, hvis toppen gad udtale sig.
Rasmus Emil Hjorth, formand Madbudenes Organisation
Men det er ikke kun studerende, som bakker op om protesten mod KU’s Israel Investeringer. Også madbudenes organisation, som under 3F organiserer de mange forskellige madbude i København, støtter op om de studerende. De har i den forbindelse startet en indsamling til støtte for lejren.
– Vi er en organisation, hvor mange medlemmer har familie i både Palæstina og de øvrige arabiske lande. De er meget bekymret for, hvordan situationen dernede kan udvikle sig, fortæller Rasmus Emil Hjorth, formand for Madbudenes Organisation og tilføjer:
– Derfor virkede det helt naturligt, at vi selvfølgelig skulle støtte op om de studerende og deres protest.
Et konkret formål
Madbudenes Organisation oprettede derfor en indsamling til Rafah Garden. På bare nogle få dage var der allerede samlet omkring 2000 kroner ind. Pengene skulle gå til en strømgenerator, og det var ikke tilfældigt, at det var blevet udvalgt som målet.
– Vi fik snakket med lejrenes såkaldte “proviantgruppe” for at høre, hvilke konkrete ting de manglede i lejren. Det var nemlig vigtigt for os, at pengene gik til noget specifikt og ikke bare endte i en kasse uden at have et konkret formål, siger Rasmus Emil Hjorth.
Hele grunden til, at man valgte at gå indsamlingsvejen fra madbudenes side handler om, hvilken slags medlemmer, organisationen har. Formanden fortæller, at mange af de organiserede madbude kan være nervøse for, om det at deltage i lejren kan påvirke deres opholdstilladelser.
Det kan være lige fra at miste deres job, hvis deres arbejdsgiver ser dem deltage i protesten, men også med udgangspunkt i, hvordan lejrene er blevet mødt i USA.
– Vi har jo set, at politiet har været ude og rydde tilsvarende lejre på universiteter i USA. Derfor var der mange, som ikke vil deltage i lejren fra vores side, da de frygter for, at de mister deres opholdstilladelse, hvis politiet rydder lejren med dem i, fortæller Rasmus Emil Hjorth.
Lejren har også fået sindene i kog hos flere politikere. Blandt andet har Anders Vistisen fra Dansk Folkeparti skrevet på det sociale medie X, at han håber, at de studerende bliver eksluderet fra universitetet. Også Inger Støjberg har på X udtalt sig om lejren.
– Gem nu bare jeres telte langt væk, indtil I skal på Roskilde Festival til sommer. Selvfølgelig skal Københavns Universitet ikke give det mindste ind i forhold til de seks krav, som uroskaberne har stillet. Det lugter langt væk af antisemitisme. Jeg føler med de jødiske studerende! Skriver formanden for Danmarks Demokraterne.
Fagbevægelsen må råbe op
Ifølge Rasmus Emil Hjorth, så er strømgeneratoren den eneste konkrete støtte fra madbudene indtil videre. Dog tror han, at der kan blive brug for mere støtte fra deres side i fremtiden.
– Vi er jo udefrakommende, så vi skal høre på, hvad de studerende selv siger, at de har brug for. Derfra finder vi så ud af med os selv, hvad vi kan gøre for at hjælpe, siger han.
Og generelt mener han, at fagbevægelsen skal råbe mere op og støtte de forskellige protester, som foregår imod Israel. Både de studerende på KU, men også generelt i hele Palæstina-solidaritetsbevægelsen.
– Jeg synes, at det har været ret sløjt med støtte til Palæstina i fagbevægelsen. Særligt når man stadig bryster sig meget af den modstand mod apartheid i Sydafrika, som bevægelsen var involveret i, så har man været utroligt stille omkring Israels besættelse og deres apartheid, siger Rasmus Emil Hjorth.
Særligt peger han på, hvordan Fagbevægelsens Hovedorganisation hurtigt var ude og kræve Ruslands hovedorganisation eksluderet fra den internationale fagbevægelse, da landet invaderede Ukraine i 2022.
– Men nu vil toppen af fagbevægelsen ikke sige noget om Israel eller Palæstina. Kan godt mærke min stemme diger lidt, fordi det er så frustrerende, fortæller madbudenes formand og tilføjer:
– Vi skal råbe op omkring en våbenhvile og støtte fredsbevægelsen i det her spørgsmål. Fagbevægelsen kunne have en ekstremt stor magt i sagen, hvis toppen gad udtale sig. Det håber jeg, at vi aktive kan være med til at påvirke dem til.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
