Underbetalt arbejdskraft
Medlemsmøder, kursus for tillidsvalgte og demonstrationer er på tegnebrættet, når en række fagforeninger i den kommende tid sætter fokus på den igangværende proces for at indføre en EU-bestemt mindsteløn.
Kampen om mindstelønnen har stået på over længere tid, og siden november sidste år, hvor først EU-parlamentets Beskæftigelsesudvalg og siden et flertal i EU-parlamentet gav grønt lys til at gå videre med reglerne for en europæisk mindsteløn, er det gået ekstra stærkt.
Torsdag den 13. januar gik kampen ind i sin afgørende fase, da der blev holdt det første såkaldte trilogmøde mellem Ministerrådet, Kommissionen og EU-parlamentet.
– Danmark har som et af de få lande været imod og har ikke kunnet stoppe processen, som pludselig er gået meget hurtig, siger Jakob Lykke, formand for 3F Esbjerg Transport, til Arbejderen.
Læs også
Fagligt
Svær kamp om EU-mindsteløn
EU's beskæftigelsesministre giver direktiv om EU-mindsteløn vind i sejlene
Han og 14 andre lokale 3F-formænd startede i december sidste år kampagnen ‘Stop EU’s mindsteløn’, der indtil nu primært har kørt på de sociale medier Facebook og Instagram. Nu forsøger afdelingerne med nye aktiviteter at sparke yderligere liv i det faglige initiativ.
– Det er gået op for vores tillidsfolk, at vi nok ikke undgår en EU-mindsteløn, og de kommer nu bekymret og spørger, hvilke konsekvenser det får for deres arbejdsplads og for samfundet som helhed, fortæller Jakob Lykke og fortsætter:
– På baggrund af henvendelserne har vi her i Esbjerg besluttet at lave en kursusrække, hvor vi vil forsøge at blive klogere på working poor, social dumping og EU’s mindsteløn. Hvad handler det om, hvilke konsekvenser har det eller kan det får for udviklingen på arbejdsmarkedet og det danske velfærdssystem, og hvordan ser arbejdsmarkedsforholdene egentlig ud i EU?
- 22 af EU’s 27 medlemslande har i dag en lovbestemt mindsteløn, mens Danmark, Sverige, Finland, Østrig, Italien og Cypern ikke har.
- EU’s kommissionsformand Ursula von der Leyen varslede ved sin tiltræden, at hun ville indføre en EU-mindsteløn. Det skete i udspillet “En mere ambitiøs Union. Min dagsorden for Europa”.
- Forslaget om en EU-mindsteløn blev fremlagt den 28. oktober 2020. EU-kommissionen lægger i sit forslag op til, at en lovbestemt EU-mindsteløn skal gennemføres som et direktiv, det vil sige en lov, der er juridisk bindende.
- Direktivforslaget lægger op til, at alle EU-lande, hvor andelen af lønmodtagere dækket af en kollektiv overenskomst er under 70 procent, skal gøre noget for at sikre en bedre mindsteløn. Det defineres ikke i direktivet, hvad mindstelønnen skal være.
- Da Danmark på nationalt plan har en overenskomstdækning på mere end 70 procent, vil vi ikke umiddelbart være forpligtet til at indføre en lovfastsat mindsteløn.
- Både den danske regering, Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens Hovedorganisation frygter imidlertid, at hvis der rejses en sag ved EU-domstolen, vil Danmark alligevel ende med at være omfattet af direktivet.
- Holdningen er, at en lovbestemt mindsteløn vil ødelægge den danske model, hvor lønforhold reguleres gennem kollektive overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter.
- Den danske regering og arbejdsmarkedets parter mener heller ikke, at EU har hjemmel til at blande sig i arbejdsmarkedsforhold. I Lissabontraktatens § 153, stk. 5 står der: “Bestemmelserne i denne artikel gælder ikke for lønforhold, organisationsret, strejkeret eller ret til lockout”.
Første kursus løber af stablen onsdag den 26. januar, og der er tilmeldt 30 personer. Der vil være tre kursusdage med skiftende program.
Indholdet for det tredje kursus er på plads på papiret. Dog mangler de sidste praktiske brikker at falde på plads, fordi de er afhængige af, hvordan coronaen udvikler sig.
– I februar måned arbejder vi på at få besøg af en englænder og en tysker, som kan fortælle om konsekvenserne af en lovbestemt mindsteløn i deres lande. Hvis det lykkes at få dem til Danmark, vil det være oplagt, at de kommer rundt til andre byer, siger Jakob Lykke.
Tema på afdelingens generalforsamling
Det kunne da meget vel være Aarhus, lyder det fra Thorkil Jansen, der er formand i 3F Transport, Logistik og Byg (TLB) i Aarhus, som er med i kampagnen Stop EU’s mindsteløn.
– Det er altid inspirerende at møde arbejdere fra andre lande og høre om deres hverdag og arbejdsliv. Kommer der internationale gæster, så skal vi nok få et eller andet stablet på benene, så de kan møde vores medlemmer, siger Thorkil Jansen.
Han fortæller, at afdelingen er i gang med planlægning af forårets generalforsamling, hvor temaet bliver EU’s mindsteløn.
– Vi satser på at få en af de danske medlemmer af EU-parlamentet til at holde oplæg. Og så er det ellers planen, at vi kobler os på, hvad der ellers måtte komme af lokale aktiviteter. Blandt andet har vi hørt, at der bliver en markering ved EU-kontoret i Viborg, fortæller Thorkil Jansen.
FH Nordjylland er på banen
3F Aalborg er også med i kampagnen mod den upopulære EU-mindsteløn, og i Aalborg/Nordjylland sker der også noget for at sætte gang i debatten om EU’s mindsteløn. Det fortæller Benny Vinther Jensen, formand for industrigruppen i 3F Aalborg og formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) Aalborg:
– Bestyrelsen i FH Nordjylland har nikket ja til tre aktiviteter. Den 3. februar er der repræsentantskabsmøde i den nordjyske FH-sektion. Her er Marianne Vind, EU-parlamentsmedlem for Socialdemokratiet, inviteret til at komme og fortælle om, hvad der sker i EU på det arbejdsmarkedspolitiske område, herunder konkret hvad EU’s mindsteløn drejer sig om, og hvor EU-systemet er i den proces.
FH Nordjylland forbereder også en konference for tillidsvalgte og medlemmer i hele Nordjylland. Her er hentet inspiration fra kursusrækken i Esbjerg, og planen er, at der skal deltage dansk valgte EU-parlamentsmedlemmer, så deltagerne kan få en debat om planerne i EU.
Endelig er der snak om at gennemføre en markering ved det lokale EU-kontor i Aalborg med deltagelse af alle FH-fagforeninger med faner.
Tyskland – til skræk og advarsel
I dag er mindstelønnen bestemt ved lov i 21 ud af EU’s 27 medlemslande. Undtagelserne er Danmark, Østrig, Cypern, Finland, Italien og Sverige, hvor mindstelønnen aftales ved overenskomstforhandlinger.
Jakob Lykke har et indgående kendskab til udviklingen i Tyskland, hvor den lovbestemte mindsteløn blev indført for mindre end ti år siden. I dag ligger mindstelønnen på 71,4 kroner i timen.
– Tyskland er et eksempel på, hvor uhyggeligt hurtigt det kan gå med at udhule arbejdernes løn og rettigheder. Den lave timeløn tvinger et stigende antal lønmodtagere til at tage et eller flere jobs for at kunne forsørge sig selv og familien. Det samme vil vi se i Danmark, siger Jakob Lykke.
Du kan følge med i aktiviteterne mod EU’s mindsteløn på Facebook.
Læs også
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
