World Socialism Forum 2024
På torsdag den 17. marts demonstrerer fagforeninger sammen med brugerorganisationer og bevægelser for at få afskaffet budgetloven. Det foregår foran Kommunernes Landsforenings bygning i København.
Samme dag starter Kommunernes Landsforening Kommunalpolitisk Topmøde i Aalborg, hvor velfærden er på dagsordenen.
– Med demonstrationen vil vi sende et signal til kommunalpolitikerne og opfordre dem til at komme ind i kampen mod budgetloven. Det er budgetloven samt dens service- og anlægsloft, der forhindrer en genopretning af velfærden efter mange års nedskæringer. Der bliver drysset nogle penge ud til minimumsnormeringer og andre ting, men det sikrer ikke en reel genopretning. Her skal kommunerne have lov til at bruge nogle af alle de penge, de har i kassen, siger Jan Hoby, næstformand i fagforeningen LFS og talsmand for Skrot Budgetloven.
FOA oplyser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og egne beregninger, at kommunerne samlet set havde en kassebeholdning på godt 57 milliarder kroner i efteråret 2021. Penge som de ikke bare må bruge løs af på grund af de økonomiske rammer, der er en konsekvens af budgetloven.
Jan Hoby beklager, at der ikke er nogen kommunalpolitikere, der har sat den problematiske budgetlov på dagsordenen til topmødet.
I Aalborg vil lokale fagforeninger byde politikerne velkommen med en faneborg og en opfordring til at sikre velfærden uden specifikt at komme ind på budgetlovens rolle.
– Det er jo ikke budgetloven, de skal diskutere på topmødet, forklarer Kristian Gaardsøe, formand for FOA Aalborg.
Hårde sanktioner i budgetlov
Bag demonstrationen i København står initiativet Skrot Budgetloven, der består af 24 forskellige organisationer. De fleste er fagforeninger, men der er også brugerforeninger som Forældrenes Landsforening FOLA og bevægelser som Handicapinitiativet.
Budgetloven blev vedtaget i Folketinget i 2012 som en konsekvens af dansk tilslutning til EU’s finanspagt. Med budgetloven blev finanspagtens krav om en stram økonomi for den offentlige sektor en del af dansk lovgivning.
- Folketinget vedtog i 2012 budgetloven, som betyder, at det strukturelle offentlige underskud årligt højst må udgøre 0,5 procent af BNP, og at der fire år frem skal fastlægges etårige lofter over serviceudgifterne i kommuner og regioner. I juni 2022 blev budgetloven ændret, så det offentlige underskud nu må udgøre en procent af BNP. Det skete som led i finansieringen af beslutningen om øget oprustning.
- For budgetloven stemte Socialdemokratiet, SF, Radikale, Venstre og Konservative. Imod stemte Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance.
- Budgetloven blev vedtaget, efter at Thorning-regeringen tidligere i 2012 besluttede, at Danmark skulle tilslutte sig EU’s finanspagt. Budgetloven implementerer finanspagtens krav om balance på de offentlige finanser.
- EU anbefaler, at de lande, som er med i finanspagten, skal indføre en budgetlov med automatiske sanktioner overfor kommuner og regioner, som ikke overholder de aftalte økonomiske rammer.
- De danske sanktionsregler betyder, at hvis kommunerne eller regionerne samlet set overskrider deres udgiftslofter, nedsættes bloktilskuddet tilsvarende. 40 procent af nedsættelsen fordeles på alle kommuner/regioner, mens 60 procent fordeles mellem de kommuner/regioner, der har overskredet den økonomiske ramme.
- Oprindelig skulle budgetloven evalueres i 2018-2019. Det er efterfølgende blevet udskudt flere gange. Med ændringen af budgetloven i juni 2022 blev det samtidig besluttet at skubbe evaluering og eventuelt andre ændringer til 2033.
Budgetloven betyder, at Folketinget fire år frem skal fastlægge et loft over serviceudgifterne i stat, kommuner og regioner. Bliver den årlige økonomiske ramme ikke overholdt, bliver kommuner og regioner udsat for økonomiske sanktioner gennem beskæring af bloktilskuddet.
Sanktionerne blev gradvist indført af Løkkeregeringen fra 2009, men blev strammet i forbindelse med vedtagelsen af budgetloven.
Frygten for økonomiske sanktioner har betydet, at kommunerne hvert år, siden de blev indført og frem til og med 2020, har brugt færre penge, end hvad den økonomiske ramme gav mulighed for.
De foreløbige regnskabstal for kommunerne viser, at corona-året 2021 er en undtagelse fra den mangeårige tendens. I 2021 har kommunerne ifølge netmediet NB-Økonomi overskredet servicerammen med 1,7 milliarder kroner, men til gengæld brugt 300 millioner kroner mindre end aftalt til anlæg.
Velfærden er gået glip af 27 milliarder
Fagbevægelsens Hovedorganisation har beregnet, at kommunerne i en ti-årig periode fra 2011 til og med 2020 har haft et underforbrug på samlet set 27 milliarder kroner i forhold til de beløb, der var sat af til service i de kommunale budgetter.
Det er 27 milliarder kroner, der skulle være brugt på velfærd, men som aldrig er kommet ud til ældreplejen, folkeskolerne, daginstitutionerne eller andre kommunale velfærdsområder.
FOA har beregnet, at alene underforbruget i 2020 svarer til, at alle 122.500 ældre, der får hjemmehjælp, kunne have fået en times ekstra rengøring om ugen.
“Hvis underforbruget fortsætter med samme takt, vil beholdningen i kommunekasserne alene på grund af underforbruget være vokset til svimlende 55,5 milliarder kroner i 2030. Det viser en fremskrivning af tal fra Danmarks Statistik”, skrev Lizette Risgaard, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation og Mona Striib, formand for fagforbundet FOA i et fælles debatindlæg i Jyllands-Posten den 21. januar.
Politikerne har ikke villet ændre budgetloven for at sikre velfærden, men nu ændres den lynhurtigt for at bruge flere penge til krig og militær.
Jan Hoby, Skrot Budgetloven
De to faglige formænd kræver i indlægget ikke afskaffelse af budgetloven, men opfordrer politikerne til at sikre ændringer, når budgetloven senere i år skal evalueres.
“Vi har brug for en fleksibel styringsmodel, hvor kommuner og regioner kan planlægge økonomien over flere år. Det vil mindske risikoen for underforbrug af midler afsat til velfærd. Af samme grund bliver vi nødt til at lempe de sanktioner, der presser kommunerne ud i et underforbrug”, skriver de to.
Som budgetloven er skruet sammen nu, giver den ikke kommunerne mulighed for at lave flerårige budgetter med overførsel af over- eller underskud mellem de enkelte budgetår. Det er en af de ting, fagbevægelsen ønsker ændret.
Kommunernes Landsforening og Danske Regioner har ligesom fagbevægelsen efterlyst ændringer af budgetloven. Også de økonomiske vismænd har peget på, at loven på nogle områder er unødvendig og ufleksibel.
Evaluering har været længe undervejs
Budgetloven skulle oprindeligt have været evalueret i folketingsåret 2018-2019. Men i marts 2019 udskød daværende finansminister Kristian Jensen fra Venstre evalueringen til næste folketingsår med henvisning til, at der manglede en række analyser.
Senere på året kom der en ny socialdemokratisk regering, der ikke fik sat gang i evalueringen, før coronapandemien ramte i 2020. Så blev evalueringen udskudt igen. I november sidste år lovede finansminister Nikolai Wammen så, at evalueringen vil finde sted i foråret 2022.
Finansministeriet oplyser, at der er igangsat en række analyser, der evaluerer budgetloven og samler op på de foreløbige erfaringer. Planen er, at analyserne offentliggøres i første halvår af 2022.
Det fremgår i øvrigt af regeringens lovprogram, at ændringen af budgetloven fremsættes i slutningen af april.
Mens evalueringen og de ændringer, der er ønsket af fagbevægelsen, brugerorganisationer, kommuner og regioner, har ladet vente på sig i årevis, viste det sig forrige søndag, at ændringer i andre situationer kan gå meget stærkt.
Det såkaldte nationale kompromis om øget oprustning og afskaffelse af forsvarsforbeholdet indeholder også en beslutning om ændring af budgetloven for at skaffe finansiering af aftalen.
“Aftalepartierne er enige om at revidere budgetloven med henblik på at øge grænsen for det strukturelle underskud i budgetloven til 1,0 procent af BNP (bruttonationalproduktet – red.)”, står der i aftalen.
Det strukturelle underskud er groft sagt det faktiske underskud på de offentlige finanser renset for konjunkturudsving.
Selvom Danmark hele tiden ifølge reglerne i finanspagten har kunnet sætte grænsen for det strukturelle underskud til 1,0 procent, valgte de danske politikere ved vedtagelsen af budgetloven en grænse for det offentlige underskud på kun en halv procent af bruttonationalproduktet.
Både fagbevægelsen og kommunerne har længe presset på for at få underskudsgrænsen hævet til 1,0 procent. Også de økonomiske vismænd har talt for det.
Nu sker det så, fordi der skal bruges flere penge til oprustning.
– Den melding burde have givet et ramaskrig fra fagbevægelsen og befolkningen. Politikerne har ikke villet ændre budgetloven for at sikre velfærden, men nu ændres den lynhurtigt for at bruge flere penge til krig og militær. 18 milliarder kroner skal der på sigt bruges ekstra på militæret hvert år. Det vil få konsekvenser for den kommunale og regionale velfærd og sætte hele ligelønsdagsordenen under pres, siger Jan Hoby.
Skrot Budgetloven bebuder nye demonstrationer mod budgetloven torsdag den 19. maj i København, Aarhus, Odense, Aalborg og Esbjerg. Det er på det tidspunkt, regeringen og Kommunernes Landsforening forhandler om økonomiaftalen for 2023.
Artiklen er opdateret med oplysninger fra Finansministeriet og om faneborgen i Aalborg.
Læs også
Indland
Strid om EU’s budgetstyring
Flertal i Folketinget afviser forslag fra Enhedslisten om at suspendere budgetlov
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
