Konsekvens af kandidatreformen
Strider EU’s mindstelønsdirektiv mod EU-forfatningen?
Det spørgsmål bliver afklaret den 11. november kl. 9:00, når EU-domstolen offentliggør den endelige afgørelse på det danske annullationssøgsmål for at få direktivet erklæret ugyldigt.
I dagens anledning – og tæt på to år og 10 måneder efter at den danske regering sendte annullationssøgsmålet afsted – inviterer Byggefagenes Samvirke og FH Hovedstaden til demonstration eller “Faglig samling på dommens dag” kl. 14:30-16 på Nørreport Station tæt på EU’s kontor i Gothersgade.
Selvom generaladvokaten i EU i januar i år kom med en klokkeklar anbefaling om at imødekomme det danske annullationssøgsmål, så påpeger de faglige arrangører tre mulige scenarier for dommen:
• Hel imødekommelse – direktivet bortfalder helt.
• Delvis imødekommelse – dele af direktivet bortfalder.
• Ingen imødekommelse – direktivet består……
Håber på fest
Mikkel Andersen, formand for FH Hovedstaden, har rollen som konferencier den 11. november. Han ser frem til, at der endelig kan komme en afklaring.
– Vi tror jo og håber på, at vi får ret, og så skal vi holde en fest. Men jeg er også nødt til at indrømme, at jeg vil have to taler med i lommen. Hvis ikke vi bliver imødekommet eller kun delvis, så skal vi i fagbevægelsen stoppe op og snakke sammen om, hvad vi så skal gøre, siger Mikkel Andersen, formand for FH Hovedstaden, til Arbejderen.
En anden, der venter på afgørelsen med spænding, men også en smule nervøsitet, er Claus Westergreen, formand for 3F Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening (BJMF). BJMF er sammen med 14 andre byggefagforeninger med i Byggefagenes Samvirke i København.
– Det vil ligne EU meget dårligt, at vi bare får medhold, siger han med en god portion skepsis i stemmen til Arbejderen.
Claus Westergreens skepsis er ikke ubegrundet. Blot en enkelt gang er et EU-direktiv blevet annulleret. Det skete med EU’s tobaksdirektiv, direktiv 98/43/EF, der blev annulleret i 2000.
– Uanset hvilken vej det går, så skal vi tolke på afgørelsen. Og går den os imod, så vil det være nødvendigt, at der er nogle politikere til at arbejde videre med det, siger Westergreen, der glæder sig over, at der i Danmark er den udbredte holdning, at mindstelønsdirektivet er politisk indblanding i lønforhold og vil skade den danske model.
Overenskomstdækning er afgørende
Som tidligere beskrevet her i Arbejderen bliver Danmark ikke påvirket af mindstelønsdirektivet og skal ikke indføre en lovbestemt mindsteløn, hvis den samlede overenskomstdækning forbliver på 80 procent eller mere.
Overenskomstdækningen fortæller, hvor stor en del af det samlede antal lønmodtagere på arbejdsmarkedet, der arbejder på overenskomstaftalte vilkår.
Direktivet fylder 15 sider og består af to forskellige dele:
- Et sæt indledende noter, der forklarer EU-kommissionens argumentation og begrundelser for de enkelte elementer i direktivet.
- Selve direktivteksten.
Direktivteksten er opbygget på følgende måde:
- Kapitel 1, artikel 1, 2 og 3 er almindelige bestemmelser, og definitioner. Derefter følger artikel 4, som er den artikel, der er helt central i forhold til Danmark, da den omhandler lande, som ikke har en lovbestemt mindsteløn, men kører med kollektive overenskomster på arbejdsmarkedet.
- Kapitel 2, artikel 5, 6, 7 og 8 omhandler alle lande, som i forvejen har en lovbestemt mindsteløn.
- Kapitel 3 omhandler det, der kaldes “horisontale bestemmelser”. Det vil sige, at de gælder for alle medlemslande, uanset om man tilhører den ene eller den anden kategori.
- Kapitel 4 omhandler regler for, hvornår og hvordan direktivet skal implementeres, hvornår det skal ajourføres og lignende. Direktivet skal være implementeret i landene senest 15. november 2024.
Både noter og selve teksten får betydning, hvis det kommer til en retssag om direktivet.
Det fremgår af direktivet, at medlemsstaten kan overlade til arbejdsmarkedets parter at implementere direktivet eller dele af det. Men “medlemsstaten tager alle nødvendige skridt til at sikre, at de forpligtelser, der er fastsat i dette direktiv, til enhver tid overholdes.”
Direktivet skal revideres i 2029. Du kan læse hele direktivet her.
Ifølge Dansk Arbejdsgiverforening (DA) er 82 procent af alle lønmodtagere i Danmark dækket af en overenskomst, fordelt på 100 procent i den offentlige sektor og cirka 75 procent i den private sektor.
– Derfor skal fagbevægelsen sikre så høj en overenskomstdækning og organisationsprocent som muligt, siger Henrik Juul Rasmussen til Arbejderen.
Han er formand for Rør og Blikkenslagernes Fagforening og Byggefagenes Samvirke i København.
– Det allervigtigste er, at man er medlem af en fagforening, og at vi solidarisk sikrer overenskomstdækning. Det er arbejdsmarkedets parter, der skal finde ud af, hvordan forholdene skal være. Det skal politikerne ikke blande sig i. Hvis politikerne med et EU-direktiv ligefrem får lov til at blande sig, så vil der helt sikkert komme et tidspunkt, hvor de vil gøre brug af det. Det så vi med Store bededag, det må ikke ske igen.
Håber på deltagelse fra hele landet
Claus Westergreen har sendt invitationen om demonstrationen den 11.11. til samtlige 60 lokale 3F-afdelinger, og det er nu op til dem, hvor mange de satser på at sende til København.
“Vi satser på at sende rigtig mange – mere end 70 – til København”, skriver Jakob Lykke, formand for 3F Esbjerg Transport, til Arbejderen.
I december 2021 dannede den vestjyske fagforening sammen med BJMF og en stribe andre 3F-afdelinger netværket ‘Stop EU’s mindsteløn’. Formålet var at oplyse om mindstelønsdirektivet og dets konsekvenser og gennem faglige aktiviteter forhindre EU i at vedtage direktivet. Det lykkedes som bekendt ikke, men det faglige pres fortsatte og resulterede i, at SVM-regeringen anlagde sagen ved EU-domstolen for at få direktivet annulleret.
3F Aalborgs formand Benny Vinther Jensen siger til Arbejderen, at de også vil “sende en flok til hovedstaden” for at deltage i den annoncerede demonstration.
Mikkel Andersen håber, at der kommer folk fra hele landet for at deltage i dommedags-arrangementet, men omvendt tror han ikke, det bliver i en skala, som da fagbevægelsen kaldte til protest mod afskaffelsen af store bededag.
– Mindre kan bestemt også gøre det. Det er nok mest realistisk, at der kommer et par hundrede, men det er også godt, mener Mikkel Andersen.
Domsafsigelsen er offentlig tilgængelig og kan følges på EU-domstolens hjemmeside. EU-domstolens endelige dom kan ikke ankes.
Læs også
Fagligt
Længe ventet dom
Er mindstelønsdirektiv i strid med EU-grundloven? Den 11. november falder der dom
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
