Arbejdspligt i form af nyttejob, virksomhedspraktik eller job med løntilskud bliver fra 1. januar 2025 en del af et fremtidigt kontanthjælpssystem.
Det har de tre regeringspartier aftalt med Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti.
Alle borgere, som ikke lever op til opholdskravet og beskæftigelseskravet – det vil sige ophold i Danmark i mindst ni ud af de seneste 10 år og fuldtidsbeskæftigelse i mindst 2½ år ud af de seneste 10 år – skal deltage i 37 timers arbejdspligt om ugen for at modtage fuld offentlig ydelse. Har borgeren fravær uden rimelige grunde, bliver hjælpen helt stoppet eller beskåret.
– I Danmark skal alle, der kan, arbejde og forsørge sig selv. Det er både rimeligt – og mest værdigt for den enkelte. Det drejer sig om ret og pligt. Indvandrere, især kvinder med ikke-vestlig baggrund, skal opleve, at de har noget at bidrage med og gør en forskel. At de har noget at stå op til om morgenen. Det sikrer vi nu med en arbejdspligt, udtaler beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S).
Det er svært at se, hvordan det at gøre offentlige toiletter rene eller samle affald ind på stranden løfter manglen på faglige kvalifikationer og sproglige kompetencer.
Helena Mikkelsen, forbundssekretær i FOA.
Beskæftigelsesordfører for Danmarksdemokraterne, Charlotte Munch, mener, at aftalen om arbejdspligt “sender et klart signal om, at det ikke skal være en badeferie at være på kontanthjælp.”
Ikke fordi fagbevægelsen har noget imod, at der bliver stillet krav til indvandrere og flygtninge om at yde en indsats for at få offentlig hjælp, men i Danmarks største fagforbund 3F frygter forbundssekretær Søren Heisel, at nyttejobbere fortrænger ansatte på helt ordinære løn- og arbejdsvilkår.
– Jeg kunne godt tænke mig at se en liste på de jobs, man havde tænkt sig, at folk på 37 timers arbejdspligt skulle udføre uden, at det fortrænger helt almindelige 3F’er, siger Søren Heisel i en kommentar til aftalen om 37 timers arbejdspligt, som skal sende især ikke-vestlige kvinder på offentlig forsørgelse i nyttejob.
Han henviser til, at aftalen nævner konkrete eksempler på nyttejob, så som at beskære træer og buske langs veje og cykelstier, opsamle affald i naturområder, tømme kælderrum på skoler og lave ekstra renhold og reparation af offentlige arealer.
– Det er næsten alle sammen funktioner, der allerede i dag er dækket af 3F’s overenskomster, og hvor en arbejdsgiver reelt bare kunne ansætte en almindelig medarbejder for at få opgaven løst. Når en kontanthjælpsmodtager i op til 37 timer om ugen løser disse opgaver til en langt lavere betaling end almindeligt lønnet arbejde, så risikerer man at fortrænge den almindelig arbejdskraft, lyder det fra en bekymret Søren Heisel.
Resultatet af den nuværende nyttejobordning viser, at næsten samtlige af de opgaver, der bliver udført, er der, hvor 3F har overenskomst som ordinært arbejde.
– 3F-jobs risikerer at blive afløst af nyttejobs, og det kan vel ikke være meningen, siger Søren Heisel.
Flere nyttejobbere
Både 3F og Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) ser med bekymring på, at nytteindsatsen fremover vil kunne bruges til en bredere målgruppe, hvilket bliver konsekvensen af, at det såkaldte rimelighedskrav forsvinder og varighedsbegrænsningen på maksimalt 13 uger sløjfes, så en nyttejobber kan være i sit job på ubegrænset tid.
Rimelighedskravet handler om forholdet mellem antallet af arbejdsløse i aktivering/nyttejob og ordinært ansatte. I dag må der være en person på nytteindsats for hver fem ordinært ansatte, hvis virksomheden har 0-50 ansatte – dog altid en person – og herudover en person for hver 10 ordinært ansatte.
– Beskæftigelsessystemet står over for store sparekrav på flere milliarder, og derfor er det oplagt, at kommunerne vil bruge mere nytteindsats, da det er en billig aktiveringsform. I dén situation udvider man så målgruppen for nytteindsats, fjerner varighedsbegrænsningen – og værst af alt afskaffer man rimelighedskravet, der har til formål at værne mod fortrængning af ordinært ansatte. Det er helt skævt, siger næstformand i FH Nanna Højlund.
Frygter mere bureaukrati og kontrol
FH mener, at der er lagt op til en bureaukratisk ordning med risiko for fejlsanktionering, der står i modsætning til ambitionen om afbureaukratisering.
– Kommunerne skal nu fuldtidsaktivere en meget stor gruppe ledige og løbende skære i ydelsen ved manglende aktivitet. Det bliver et omstændigt pindetælleri, og henset til kommunernes meget store vanskeligheder med at administrere sanktioner og fradrag korrekt, er vi bekymrede for den praktiske forvaltning, der bliver ressourcekrævende og indebærer stor risiko for fejlsanktionering, siger Nanna Højlund.
I praksis er det socialrådgiverne rundt om i landets kommuner, der skal administrere de fremtidige kontanthjælpsregler og kontrollere, om borgerne lever op til arbejdspligten.
Rådgivernes forbund – Dansk Socialrådgiverforening – deler derfor FH’s bekymring for, at arbejdspligten som betingelse for at modtage kontanthjælp ender i mere kontrol og bureaukrati i beskæftigelsessystemet.
– Socialrådgiverne savner allerede tid og fagligt handlerum til at lave meningsfulde indsatser for borgerne. Nu skal de også stampe nyttejob op af jorden og sikre, at borgerne aktiveres 37 timer om ugen. Jeg frygter, at en stor gruppe havner i endeløse og meningsløse nyttejob i stedet for at få de indsatser og den opkvalificering, som kan få dem i job, siger Signe Færch, forkvinde for Dansk Socialrådgiverforening.
Hellere uddannelse og opkvalificering
Socialrådgiverforeningen tvivler på, at reglen om 37 timers arbejdspligt vil have den ønskede effekt. Signe Færch mener, at man i stedet for arbejdspligt skal investere i helhedsorienterede indsatser, hvor der tages udgangspunkt i den enkelte borgers situation og fokusere på at få dem i ordinær beskæftigelse:
– Jeg er helt enig i, at borgerne skal hjælpes tættere på arbejdsmarkedet. Men det kommer de ikke ved at feje vandpytter op i nyttejob. I stedet skal vi fokusere på at få dem ud i rigtige jobs og sammensætte individuelle indsatser med afsæt i uddannelse, opkvalificering, sprogundervisning og borgerens helbred. Derfor er arbejdspligten den helt forkerte vej at gå.
Øget fokus på opkvalificering og uddannelse er også blandt de løsninger, som både 3F og fagforbundet FOA mener giver mest mening.
– Jeg mener, at det vil være meget bedre at hjælpe disse borgere med et forløb, hvor der indgår uddannelse og opkvalificering, så de får de kompetencer, der efterspørges på arbejdsmarkedet. Dermed kan de (på sigt) blive en del af arbejdsmarkedet på almindelige vilkår, siger 3F’s forbundssekretær Søren Heisel.
Fra Helena Mikkelsen, forbundssekretær i FOA, lyder det:
– Aftalepartierne fremhæver arbejdspligten som en vej ind i fællesskabet, men alt hvad vi ved, fortæller os, at de store barrierer for mange arbejdsløse indvandrere er mangel på faglige kvalifikationer og sproglige kompetencer. Det er svært at se, hvordan det at gøre offentlige toiletter rene eller samle affald ind på stranden løfter den opgave.
FOA er også kritisk overfor, at aftalen ophæver rimelighedskravet, så der ikke fremover vil være særlige regler for forholdet mellem ordinært ansatte og ansatte i nyttejob.
– Hvis det handler om, at man mangler arbejdskraft, så synes vi, at man skal gå efter at ansætte folk direkte og til en overenskomstmæssig løn, siger Helena Mikkelsen.
Tre nye satser
Aftalen om arbejdspligt kommer i forlængelse af to andre aftaler om ændringer i kontanthjælpssystemet:
Aftalen om skærpede optjeningsregler for kontanthjælp er underskrevet af SVM-regeringen, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti. Den aftale træder i kraft den 1. juli 2025, og som det fremgår af aftalen, betyder den, at “omkring 10.000 skønnede fuldtidspersoner i 2025 vil opleve en væsentlig nedgang i ydelsen. Af de 10.000 fuldtidspersoner vurderes cirka 90 procent at være ikke-vestlige indvandrere.”
Den anden aftale – Aftale om Nyt kontanthjælpssystem – flere i arbejde, enklere regler og færre børn i lavindkomst – ser underskrevet af SVM-regeringen, Socialistisk Folkeparti, Konservative Folkeparti og Radikale Venstre. Her tales om en forenkling af kontanthjælpssystemet – blandt andet ved at erstatte de nuværende ydelser i kontanthjælpssystemet med tre nye satser: Mindstesats, grundsats og forhøjet sats.
Forhøjet sats bliver på 12.064 kroner om måneden, grundsatsen på 6.955 kroner om måneden og mindstesatsen på 6.553 kroner om måneden – alle satser før skat.
Af aftaleteksten fremgår det, at et nyt kontanthjælpssystem, hvor 10.000 personer får deres ydelser sat væsentligt ned, samlet set øger arbejdsudbuddet med 750 fuldtidspersoner, når det er fuldt indfaset.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund
med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp
Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød
journalistik:
MobilePay: 87278
Abonnér
