Læserbrev
Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) har ikke tænkt sig at gøre som LO-Sverige, der har besluttet at stoppe kontingentbetalingen til og heller ikke mere vil deltage i møder i ETUC, Den Europæiske Faglige Sammenslutning.
– Vi i FH er klare modstandere af, at EU lovgiver om løndannelse – direkte eller indirekte. Vi er selvfølgelig skuffede over, at et stort flertal i ETUC har en anden holdning end os, men vi har ingen planer om at følge LO-Sverige i forhold til ETUC, siger Bente Sorgenfrey, næstformand i FH, til Arbejderen.
Svensk LO mener, at ETUC løber fra løfter om at forsvare den nordiske overenskomstregulerede model, fordi ETUC har prioriteret at gå med flertallet af medlemsorganisationerne. De ikke blot støtter et EU-direktiv om en mindsteløn, men mener også, at det skal være endnu strengere end EU-kommissionens oprindelige direktivforslag fremsat i oktober 2020.
– Du betaler jo ikke folk for at slå dig ihjel – medmindre du har dødslængsel, og det har vi ikke, siger LO’s aftalesekretær Thorbjörn Johansson til mediet Arbetet.
Lande med og uden lovbestemt mindsteløn
Med den svenske melding spidser konflikten mellem EU-landene til – en konflikt, der dybest set handler om, hvorvidt det er politikerne eller arbejdsmarkedets parter, der skal have afgørende indflydelse på løndannelsen.
I 21 ud af Unionens 27 lande er mindstelønnen i dag bestemt ud fra lov. Undtagelserne er Danmark, Østrig, Cypern, Finland, Italien og Sverige, hvor mindstelønnen er bestemt ud fra overenskomstforhandlinger.
– Vi er ikke enige med ETUC i deres begejstring for mindsteløn. Direktivet risikerer at blive udformet på en måde, så det kan skade den danske aftalemodel og vil ikke give det lønløft, som mange har brug for, mener Bente Sorgenfrey.
- 22 af EU’s 27 medlemslande har i dag en lovbestemt mindsteløn, mens Danmark, Sverige, Finland, Østrig, Italien og Cypern ikke har.
- EU’s kommissionsformand Ursula von der Leyen varslede ved sin tiltræden, at hun ville indføre en EU-mindsteløn. Det skete i udspillet “En mere ambitiøs Union. Min dagsorden for Europa”.
- Forslaget om en EU-mindsteløn blev fremlagt den 28. oktober 2020. EU-kommissionen lægger i sit forslag op til, at en lovbestemt EU-mindsteløn skal gennemføres som et direktiv, det vil sige en lov, der er juridisk bindende.
- Direktivforslaget lægger op til, at alle EU-lande, hvor andelen af lønmodtagere dækket af en kollektiv overenskomst er under 70 procent, skal gøre noget for at sikre en bedre mindsteløn. Det defineres ikke i direktivet, hvad mindstelønnen skal være.
- Da Danmark på nationalt plan har en overenskomstdækning på mere end 70 procent, vil vi ikke umiddelbart være forpligtet til at indføre en lovfastsat mindsteløn.
- Både den danske regering, Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens Hovedorganisation frygter imidlertid, at hvis der rejses en sag ved EU-domstolen, vil Danmark alligevel ende med at være omfattet af direktivet.
- Holdningen er, at en lovbestemt mindsteløn vil ødelægge den danske model, hvor lønforhold reguleres gennem kollektive overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter.
- Den danske regering og arbejdsmarkedets parter mener heller ikke, at EU har hjemmel til at blande sig i arbejdsmarkedsforhold. I Lissabontraktatens § 153, stk. 5 står der: “Bestemmelserne i denne artikel gælder ikke for lønforhold, organisationsret, strejkeret eller ret til lockout”.
Hun henviser til, at der i Lissabontraktaten står, at EU ikke har mandat til at lovgive om lønforhold.
– Men vi erkender, at vi er i mindretal i ETUC. ETUC arbejder ud fra det mandat, de har fået. Det indebærer også, at velfungerende arbejdsmarkedsmodeller skal beskyttes. Det behov erkender ETUC – og det vil vi holde dem op på.
– Der er mange udfordringer for de europæiske arbejdstagere, og meget andet end mindsteløn at drøfte i ETUC. Vi ser os selv som en del af den europæiske fagbevægelse, og desuden mener vi, at vi har bedst mulighed for at påvirke ETUC’s stillingtagen og arbejdsform ved at være med og tage debatterne, siger Bente Sorgenfrey.
De andre svenske organisationer TCO og SACO og de øvrige nordiske organisationer fortsætter deres arbejde i ETUC som hidtil, og FH-næstformanden håber, at LO-Sverige snart vender tilbage.
Trilogforhandlinger
I øjeblikket forhandles direktivet om EU-mindstelønnen ved såkaldte trilogforhandlinger mellem Kommissionen, Rådet og Parlamentet.
På spørgsmålet om FH har et bud på, hvornår der foreligger et endeligt EU-direktiv om mindsteløn, svarer Bente Sorgenfrey:
– Rådet – altså medlemsstaterne – er repræsenteret af det franske formandskab, der meget gerne vil være færdige i løbet af marts måned på grund af det franske præsidentvalg. Om det lykkes er svært at sige. Vi fortsætter kampen mod direktivforslaget om mindsteløn og er glade for, at den danske regering har sagt så klart fra i dette spørgsmål. I samarbejde med den danske regering holder vi skarpt øje med de igangværende forhandlinger.
Læs også
Fagligt
Mindstelønsmodstanden bliver synlig
FH-sektioner kaster sig ind i kampen mod EU-direktiv om mindsteløn
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
