Vrede og utilfredshed
614 stemmer for, to imod og fire, der undlod at stemme.
Med den stemmefordeling vedtog EU-parlamentet tirsdag en asbestreform, der sænker grænseværdien for asbest og samtidig skærper kravene om det rigtige sikkerhedsudstyr og autorisation til at fjerne asbest.
Enhedslistens Nikolaj Villumsen glæder sig særlig meget over reformen. Han startede i EU-parlamentet 2019, og da var der ingen, der snakkede om asbest, selv om omkring 90.000 mennesker hvert år dør af asbestrelaterede sygdomme i EU.
Jeg er særlig glad for det styrkede uddannelseskrav og den lavere grænseværdi.
Claus von Elling, formand Byggegruppen i 3F
– Nu er det ikke bare lykkedes at tvinge EU-kommissionen til at lave lovgivning, det er også lykkedes at forhandle markante forbedringer hjem, siger en pavestolt EU-parlamentariker, der er sikker på, at reformen vil komme til at redde liv.
Også MEP Marianne Vind (S) er utrolig glad for beslutningen:
– Vedtagelse er en virkelig god nyhed for lønmodtagere i hele Europa. Problemet med asbest er nemlig stadig en stor udfordring.
I en pressemeddelelse oplyser hun, at mellem fire og syv millioner europæere er blevet udsat for asbest, og at mange – især håndværkere – alt for ofte udsættes for asbest i forbindelse med renovering eller nedrivning af bygninger..
Som et resultat af det vedtagne direktiv bliver EU’s grænseværdi for asbest sat ned.
Grænseværdien et stridspunkt
Nikolaj Villumsen siger, at netop spørgsmålet om grænseværdien har været et af de mest omdiskuterede punkter i asbestreformen, især på europæisk plan.
– En helt central del i reformen og noget af det, vi kæmpede hårdt for, er, at vi sikrede en markant sænkelse af grænseværdien til to procent af den gældende EU-værdi. Konkret sænker vi grænsen fra 100.000 fibre pr. kubikmeter til kun 2.000 fibre pr. kubikmeter. Det er en femtedel af, hvad EU-Kommissionen insisterede på, så her er tale om en klar forbedring, også i Danmark. Det er ikke blot tomme tal, men noget der vil redde liv, lyder det fra Villumsen.
I Danmark lyder grænsen i forvejen på 3.000 fibre pr. kubikmeter. Arbejdet med at sætte grænseværdien ned foregår over en periode på seks år.
På Facebook skriver Nikolaj Villumsen: “Det her er historien om at udfordre magten i EU og, sammen med ikke mindst fagbevægelsen, i sidste ende at vinde kampen.”
Og han understreger, at asbestreformen er opnået på baggrund af mange og hårde sværdslag. Først mod en sløv EU-kommission, der – trods de titusinder årlige asbestrelaterede dødsfald – ikke mente, at der var behov for nye regler. Derefter mod rige bygherrer og “deres venner” blandt nogle fodslæbende EU-regeringer.
– De mente, at så lidt som overhovedet muligt burde ændres. Men den kamp vandt vi også. Og derfor står vi i dag med en asbestreform, der vil kunne mærkes, udtaler han.
Vi er ikke færdige her i Danmark
Byggegruppen i fagforbundet 3F har mange medlemmer, der arbejder med nedbrydning og renovering af bygninger og derigennem ofte udsættes for asbest. Formand for Byggegruppen Claus von Elling glæder sig over, at 30 års arbejde nu endelig bærer frugt.
– Jeg er særlig glad for det styrkede uddannelseskrav og den lavere grænseværdi. Det øger det generelle beskyttelsesniveau, og vi håber, at det vil smitte af særligt på de udenlandske kolleger, der kommer til Danmark og fjerner asbest i nattens ly og mørke, siger formanden for Byggegruppen i 3F Claus von Elling i en kommentar.
Gruppeformanden mener, at det nye direktiv er en god begyndelse, men at målet endnu ikke er nået.
– Kampen for et asbestfrit Danmark er langt fra slut. Derfor arbejder vi videre, blandt andet med at færdiggøre autorisationsordningen, men også for fortsat at sætte asbest på den politiske dagsorden herhjemme.
På Claus von Ellings ønskeliste til politikerne står eksempelvis en tilskudsordning til boligejere og et ønske om et forbud mod at indkapsle asbest i stedet for at fjerne det.
Læs også
Fagligt
Ildevarslende nyt:
Ikke 300 men 1.300 danskere dør hvert år som følge af asbestrelaterede sygdomme
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
