Borgerforslaget “Ligestilling i lønforhold mellem offentlige fag” har opnået 50.000 underskrifter inden for fristen, og det betyder, at Folketinget skal behandle forslaget.
Borgerforslaget er oprettet af Den tværfaglige Ligelønsbevægelse #SlutMed1969 med det formål, at der skal handles politisk for at hæve lønnen for de traditionelle kvindedominerede fag – konkret at regeringen forpligter sig til at indkalde til trepartsforhandlinger for at løse problemet.
– Dette er vores andet borgerforslag om Tjenestemandsreformen, der opnår 50.000 underskrifter, siger socialrådgiver Susanne Both, der er én af forslagsstillerne.
Det første borgerforslag “Ophæv Tjenestemandsreformen fra 1969 – skab ligestilling i lønforholdet mellem offentlige faggrupper” samlede på blot otte dage over 50.000 underskrifter.
Det blev imidlertid forkastet under Folketingets andenbehandling den 4. juni 2021, da SF, Alternativet, Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne stemte for forslaget, mens et flertal bestående af Socialdemokratiet, Venstre, Konservative og Nye Borgerlige stemte imod.
– De ansatte i den offentlige sektor var bestemt ikke tilfredse, da flertallet af Folketingets politikere skubbede sagen til hjørne i juni sidste år, da det første borgerforslag ikke blev stemt igennem. Efter sygeplejerskestrejken blev der nedsat en Lønstrukturkomité, og nu står vi i venteposition, mens komitéen arbejder, siger Susanne Both, der efterlyser en tilkendegivelse fra politikerne, om de vil prioritere at afsætte midlerne til at hæve de kvindedominerede fags lønefterslæb til overenskomstforhandlingerne i 2024.
Ligelønsbevægelsen #SlutMed1969 blev etableret i foråret 2021 og er en tværfaglig gruppe bestående af socialrådgivere, pædagoger, sygeplejersker og jordemødre. Den repræsenterer alle de fag, der er negativt berørt af Tjenestemandsreformen fra 1969.
Folketinget indplacerede med Tjenestemandsreformen i 1969 de kvindedominerede fag lavest i lønhierarkiet med argumentet, at manden var hovedforsørger og kvindens løn alene et supplement til familiens økonomi. Politikerne skabte hermed en skruetvinge, der har fastholdt de kvindedominerede fag på en løn skabt med den kønsopfattelse, der herskede i 1960’erne.
Kilder: Kvindefag i historisk skruetvinge – en analyse at tjenestemandsreformens betydning for hierarkiet i offentlige lønninger fra 1969 til 2019 samt arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen
Undersøgelser viser, at lønhierarkiet fortsat eksisterer, og det skal der tages et opgør med, understreger Ligelønsbevægelsen.
– Vi mener det alvorligt. Velfærdsstaten har et gigantisk problem, der skal løses, og det kræver statsministerens opmærksomhed nu. En Lønstrukturkomité uden forpligtigelse til handling rykker ikke noget. Mette Frederiksen bliver nødt til at indkalde til trepartsforhandlinger. Vi kræver politisk handling nu, siger sygeplejerske Katrine Louise Villen, der er medstiller på borgerforslaget.
Både før de offentlige overenskomstforhandlinger i 2021, under og efter har flere fag på det offentlige arbejdsmarked kæmpet med massive problemer med rekruttering og fastholdelse. Det er svært at besætte stillinger til for eksempel pædagog, jordemoder og sygeplejerske. Samtidig falder ansøgertallet til velfærdsuddannelserne.
Det var politikerne, der vedtog Tjenestemandsreformen, og derfor er det også en politisk opgave at løse konsekvenserne, herunder problemerne med at få de opslåede stillinger på det offentlige område besat.
– Opgøret med Tjenestemandsreformen og dens negative indvirken på lønnen i de kvindedominerende velfærdsfag burde være en vigtig sag for politikerne. Vi, der arbejder inden for fagene, kræver en løn, der svarer til uddannelsesniveauet samt kompleksiteten og kompetencer i praksis. Desuden er det afgørende en gang for alle at gøre op med kaldsretorikken, siger pædagog Christine Beckett.
Med den sidste bemærkning hentyder hun til Lønstrukturkomitéens arbejde og den høring, komitéen holdt den 4. februar 2022. Under høringen blev det blandt andet fremført, at motivationen for kvindefagene fortsat ses som ‘arbejdet bærer lønnen i sig selv’, fremfor at løn og retfærdighed har en betydning.
Overenskomstforhandlingerne har vist, at de ikke kan løsrive de kvindedominerede fag fra bunden af lønhierarkiet. Placeringen bliver cementeret gang på gang med den økonomiske ramme for forhandlingerne, som politikerne bestemmer.
– Kombinationen af Tjenestemandsreformen og den danske model på det offentlige område holder de traditionelt kvindedominerede fag fast i et lønmæssigt fængsel, konstaterer jordemoderstuderende Ina Hartmann Hansen, endnu én af medstillerne til det nye borgerforslag.
Der er ikke sat dato på, hvornår borgerforslaget “Ligestilling i lønforhold mellem offentlige fag” kommer op i Folketinget.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
https://bm.dk/media/14895/maend-og-kvinder-pa-arbejdsmarkedet_2020.pdf
Har besynderlige og forvirrende formuleringer gjort lovgiverne rundtossede, så de fastholder et kønsmønster, der ikke længere er en realitet, eller er det os/mig, der ikke forstår formuleringen??? = “Mænd har generelt højere beskæftigelses- og erhvervsfrekvens end kvinder. For efterkommere – både fra vestlige og ikke-vestlige lande – har kvinder dog højere beskæftigelses- og erhvervsfrekvens end mænd.”
Log ind for at svareDu skal være logget ind for at skrive en kommentar.
