Slipper med billig CO2-afgift og får milliarder retur til teknologiske fix
Siden klokken 03 natten til mandag har DSB’s klargøringspersonale også kaldet stationsbetjente nedlagt arbejdet. Det er dem, der blandt andet sørger for, at sikkerheden på togene er i orden, og at de får påfyldt diesel.
Konsekvensen er masser af forsinkelser og aflyste togafgange, både S-tog, fjern- og regionaltog.
Stationsbetjentene er omfattet af industriens overenskomst, som giver ret til lokale forhandlinger om lønstigninger en gang om året, og det er DSB’s ageren ved lønforhandlingerne, der har udløst strejken.
Vi har svært ved at skaffe folk, og vi mangler folk, men med den løn, som DSB vil give, bliver det ikke nemmere.
Jens Kjeldsen, formand FO Jernbanedrift hos DSB, til Arbejderen.
– Dem, jeg snakker med, er godt nok sure, siger fællestillidsrepræsentant Dan Kirchhoff til Arbejderen.
Kollegerne mener ikke, at der har været tale om reelle forhandlinger. Derimod har DSB-ledelsen fremlagt og stået fast på et ultimativt krav – en lønregulering på 2,7 procent inklusiv pension.
Fredag i sidste uge sendte DSB så en mail til de berørte faggrupper, hvori der blandt andet stod:
“Kære kollega, Vi har nu afsluttet årets lønforhandlinger. Ledelsen og de faglige organisationer har desværre ikke kunnet opnå enighed om en lønregulering. Derfor har ledelsen foretaget en ensidig regulering.”
– 2,7 procent giver en lønforhøjelse på 3,88 kroner i timen, og det er kollegerne ikke tilfredse med, siger Dan Kirchhoff og uddyber:
– De kan ikke forstå, hvorfor de ikke også kan få seks kroner i timen, som kollegerne på normallønsområdet får. Samtidig har stationsbetjentene fået flere opgaver, som lokomotivførerne plejer at lave. Det kan der såmænd være masser af fornuft i, men kollegerne kan ikke leve med, at de så ikke også skal have betaling for det.
Læs også
Dan Kirchhoff har ikke overlik over, hvor mange stationsbetjente der har valgt at strejke, men anslår at det er mellem 75 og 100.
Også flere hundrede håndværkere har nedlagt arbejdet som reaktion på ledelsens ultimative lønstigning.
– Det startede her i Aarhus, men siden har alle håndværkerne i landet nedlagt arbejdet, fortæller Jens Kjeldsen, formand FO Jernbanedrift hos DSB, til Arbejderen.
– Sammenligner vi os med andre håndværkergrupper eller håndværkerne ved de andre togleverandører, så får vi mindre i løn. Vi har svært ved at skaffe folk, og vi mangler folk, men med den løn, som DSB vil give, bliver det ikke nemmere. Det har vi forsøgt at argumentere med, men DSB har ikke ønsket en reel forhandling, mener Jens Kjeldsen.
Forholdet mellem de ansatte og ledelsen i den statslige virksomhed har igennem en årrække været anstrengt, særligt foranlediget af, at DSB i 2017 meddelte, at den daværende overenskomst ville blive opsagt og DSB melde sig ind i Dansk Industri (DI). Sagen røg i Arbejdsretten, der gav DSB medhold, og i 2018 var medlemsskabet af DI en kendsgerning.
DSB opsagde end 100 lokalaftaler, som regulerer løn, arbejdstid, medarbejderindflydelse og mange andre ting, og først efter 18 måneders forhandlinger faldt nye og ringere aftaler på plads. De betød både forringelser af arbejdstid og en kraftig reduktion i antallet af tillidsrepræsentanter.
Læs også
I den aktuelle strejke spidser tingene igen til. Således skriver Jernbanearbejdernes Landsklub på sin Facebookside, at DSB lyver. Sædvanligvis er det sådan, at stationsbetjentene, når de har gjort togene klar til transport med passagerer, lægger en seddel til lokomotivføreren, så denne kan se, at toget er klargjort og sikkerhedsmæssig i orden. Nu ligger der ingen seddel, og når lokomotivførerne spørger ind til det, så svarer DSB, at tingene er som de skal være. Men det kan de jo ikke være, når dem, der skal klargøre togene, de strejker, mener landsklubben.
Arbejderen har forelagt den beskyldning for DSB, der svarer, “at der naturligvis ikke kører tog rundt, som ikke er sikkerhedsmæssig i orden.”
Både Jens Kjeldsen og fællestillidsrepræsentant Dan Kirchhoff tør ikke sige, hvornår strejken stopper. De har sammen med de lokale tillidsrepræsentanter haft travlt med at fortælle kollegerne, at de skal genoptage arbejdet. Foreløbig uden held.
– Gutterne beder jo bare ledelsen om at tænke sig om en ekstra gang og om igen at sætte sig til forhandlingene med os, siger Jens Kjeldsen.
Midt eftermiddag havde de intet hørt fra ledelsen i DSB.
Jens Kjeldsen frygter, at ledelsen ikke er til at rokke.
– I så fald ser DSB ind i et år fyldt med problemer. Når folk oplever et direkte diktat fra ledelsen, så fremmer det ikke ligefrem motivationen. Det giver i hvert fald ikke medarbejderne lyst til at løbe en ekstra mil for firmaet. Og det bliver sikkert også sværere at få folk til at tage overarbejde, hvis det skulle være nødvendigt.
Arbejdsretten har pålagt de strejkende at gå i arbejde, og de er blevet idømt bod på 80 kroner i timen.
De strejkende håndværkere mødes alle steder i morgen tidlig.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
