Kaos for borgere
Et nyt treårigt forlig for de kommunalt ansatte i Danmark er landet efter lange forhandlinger mellem fagbevægelsen og Kommunernes Landsforening (KL). Forliget indeholder mange af de samme elementer, som også ligger i forliget på det statslige område, som blev fremlagt tidligere på måneden.
Elementer som en ny fritvalgsordning, barns tredje sygedag og fokus på bedre arbejdsmiljø er alle ting, som også var indeholdt i det statslige forlig.
Dog adskiller det kommunale forlig sig ved at have en større generel lønramme på 9,2 procent, samt en såkaldt teknisk korrektion på 0,2 procent, så den samlede ramme lander på 9,4 procent.
Det er større end den statslige ramme på 8,7 procent, dog er andelen, som går til generelle lønstigninger i begge forlig omkring 6,3 procent. I det kommunale forlig lægges blandt andet op til, at to procent skal gå til organisationsforhandlingerne, hvor hver faglig organisation kan forhandle løn på deres specifikke område.
Mona Striib, formand for forhandlingsfællesskabet og chefforhandler for de kommunale faglige medlemmer, mener at forliget er endt godt, hvor der både sikres reallønsfremgang og bedre vilkår for børnefamilier.
– Samtidig har vi aftalt en række nye tiltag, der skal sikre en velfungerende lokal løndannelse i kommunerne og afsat nye midler hertil. Vi leverer dermed på det store udvalgsarbejde om løndannelsen i den offentlige sektor, som har kørt siden trepartsaftalen i 2023, udtaler hun i en pressemeddelelse.
Løn lagt ud lokalt
Og netop den lokale løndannelse er noget, som er i fokus i det fremlagte forlig. Det var også pålagt forhandlerne i den trepartsaftale, som blev indgået i 2023, som skulle sikre et ekstraordinært lønløft for udvalgte grupper i den offentlige sektor.
I den aftale blev det pålagt, at en millard kroner skulle fordeles ved overenskomstforhandlingerne frem mod 2030 til lokal løn. Men netop konceptet om lokal løn på det kommunale område deler meningerne blandt fagligt aktive.
Blandt andet har Marianne Priiskorn, sygeplejerske og ansat på Hvidovre Hospital, tidligere udtalt til Arbejderen, at lokal løn på papiret er en god ide, men at det sjældent udmønter sig i virkeligheden på bedste vis.
– Jeg er ikke fan af lokal løn, fordi jeg netop oplever, at der er for få, der får dem. Pengene forsvinder i det blå, og der er ikke gennemsigtighed i, hvordan pengene er brugt, sagde hun til Arbejderen.
I forliget er der sat 498 millioner kroner i varige midler, samt 300 millioner i engangsbeløb, til lokal løndannelse. Et særligt fokus bliver på fastholdelse og rekruttering, når lokallønskronerne skal udmøntes, lyder det fra KL i en pressemeddelelse.
Fritvalgskonto og fritvalgsdag
Ligesom i det statslige forlig indeholde det kommunale forlig en ny fritvalgsordning. Ordningen bliver på 4,77 procent for alle kommunalt ansatte, samt 0,94 til 1,88 procent oveni for seniorer.
I ordningen bliver der også ret til en årlig “fritvalgsdag”, hvor ansatte der ikke har seniordage eller omsorgsdage kan tage fri.
Fagforbundet 3F glæder sig over udsigten til fritvalgsordningen og kalder det et “højt prioriteret medlemskrav”, som det nu er lykkedes at få med i forliget. 3F er også glade for, at der i forliget er afsat midler til en såkaldt “lavtlønspulje”.
Også pædagogernes fagforbund BUPL er positive overfor den nye fritvalgsordning. I en pressemeddelelse udtaler formand Elisa Rimpler, at selvom ordningen er i sin “spæde start”, ser hun positivt på særligt tilføjelsen af den årlige fritvalgsdag.
– På den måde kan vi imødekomme noget af det, som treparten medførte i forhold til indskrænkelsen seniordagene, og vi kan samtidig tilgodese dem, der af og til har følt sig overset i debatten om mere fleksibilitet, siger hun.
Fokus på børnefamilier
Også ligesom det blev aftalt i det statslige forlig, får kommunalt ansatte nu ret til barns tredje sygedag, hvis deres arbejdsgiver giver lov. Samtidig får de også ret til at tage fri på hjemsendelses dagen, dage hvor de er nødt til at hente sygebørn fra institutioner, uden at det gælder som et barns sygedag.
– Det blev ikke til en decideret ret til at være hjemme, men vi har overenskomstmæssigt taget de første skridt i forhold til at understøtte et arbejdsmarked, hvor man også kan have syge børn, lyder det fra Elisa Rimpler fra BUPL.
Og netop det aspekt, at barns sygedag fortsat ikke er en rettighed, får også kritik fra Forældrenes Landsorganisation (FOLA). De havde håbet, at man i forhandlingerne ville have sikret den ret, så det ikke længere ville være op til arbejdsgiver, om ansatte kan få fri til at passe syge børn.
– Vi anerkender, at overenskomster forhandles mellem arbejdsmarkedets parter, og at de først og fremmest handler om løn- og arbejdsvilkår. Men konsekvenserne rækker langt ind i børnefamiliernes hverdag. Overenskomsterne er ikke lavet for børn, men de påvirker børn direkte, lyder det fra FOLA i en pressemeddelelse, hvor de tilføjer:
– Når samfundet forventer, at begge forældre deltager fuldt ud på arbejdsmarkedet, må det også tage ansvar for de situationer, hvor børn har brug for omsorg. En reel rettighed til barnets sygedage ville være et klart signal om, at vi som samfund prioriterer børns trivsel og sundhed.
Det treårige kommunale forlig vil komme til at gælde for næsten 500.000 ansatte i kommunerne.
Nu mangler kun det regionale område at forhandle et forlig færdigt, herefter ryger alle forligene til afstemning blandt fagbevægelsens medlemmer. Efter planen skal de nye forlig gælde fra 1. april.
Læs også
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
