Bryd hungerblokaden
Helt nye tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering viser, at der i juli måned var 87.800 fuldtidspersoner uden arbejde. Det giver en arbejdsløshedsprocent på 2,9 procent, og der har den ligget uændret siden december 2023, skriver dr.dk.
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) har kigget på udviklingen i beskæftigelsen og arbejdstiden over en 15-årsperiode. På baggrund af data fra Danmarks Statistik er det blevet til en analyse af udviklingen i arbejdstiden fra 2008 til 2023, hvor de seneste data går til. Det viser sig, at der siden 2008 er kommet flere unge, fleksjobbere og seniorer i beskæftigelse. Da disse grupper typisk arbejder typisk færre timer, er de med til at trække den gennemsnitlige arbejdstid ned.
Mens det ofte vækker bekymring i den offentlige debat, så maner AE til besindighed.
Der er ikke noget, der tyder på, at danskerne arbejder mindre end tidligere.
Gustav Elias Dahl, senioranalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
– Danskernes arbejdstid er faldet en smule siden 2008, men det er ikke fordi, at danskerne er blevet mindre arbejdsomme, tværtimod. Faldet skyldes, at der er flere, der er kommet i arbejde, siger Gustav Elias Dahl, senioranalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, og uddyber:
– Når seniorer for eksempel tager et deltidsjob i stedet for slet ikke at arbejde, så stiger beskæftigelsen, men fordi de arbejder færre timer end gennemsnittet, så falder den gennemsnitlige arbejdstid.
Arbejdsmarkedets ”kernetropper”, altså almindelige lønmodtagere, som ikke er for eksempel studerende, seniorer eller fleksjobbere, har faktisk øget deres gennemsnitlige arbejdstid siden 2008. Men kernetropperne udgør en mindre andel af beskæftigelsen end tidligere, primært fordi de store årgange fra efterkrigstiden er blevet seniorer.
– Der er ikke noget, der tyder på, at danskerne arbejder mindre end tidligere. Renser man for den ændrede sammensætning af arbejdsstyrken, er arbejdstiden faktisk steget en smule fra 2008 til 2023, siger Gustav Elias Dahl, der altså forklarer hele tilbagegangen i arbejdstid ved, at der er flere fra kanten af arbejdsmarkedet, som er kommet i beskæftigelse.
Stor variation i arbejdstid
Den gennemsnitlige arbejdstid varierer fra gruppe til gruppe på arbejdsmarkedet. AE har set nærmere på beskæftigelsen og arbejdstiden for seks grupper på arbejdsmarkedet: Studerende, fleksjobbere, unge under 30 år, seniorer (+65-årige), ikke-vestlige indvandrere og øvrige.
Øvrige dækker over kernetropperne, som består af alle i beskæftigelse, som ikke indgår i en af de andre fem grupper. Kernetropperne udgør cirka tre ud af fem i beskæftigelse, forklarer AE.
I 2023 lå den gennemsnitlige årlige arbejdstid på 1405 timer. Kernetropperne topper listen med gennemsnitligt 1709 årlige arbejdstimer. Næst efter kommer gruppen af ikke-vestlige indvandrere med 1542 timer. Unge under 30 år arbejdede 1313 timer, hvorefter der er et spring ned til gruppen af +65-årige, der i gennemsnit arbejdede 92 timer på et år. Studerende arbejdede i 635 timer og fleksjobberne 542 timer.
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) har kigget på udviklingen i beskæftigelsen og arbejdstiden i perioden 2008 til 2013.
Hovedkonklusioner:
- Når flere danskere kommer i arbejde, kan det både medføre, at den gennemsnitlige arbejdstid stiger og falder. Hvis dem, der kommer i arbejde, har en arbejdstid, der ligger over gennemsnittet, vil det trække den gennemsnitlige arbejdstid op. Hvis dem, der kommer i arbejde, omvendt har en arbejdstid under gennemsnittet, leder det til et fald i den gennemsnitlige arbejdstid.
- Siden 2008 er markant flere seniorer, unge og fleksjobbere kommet i arbejde. Fælles for disse grupper er, at deres arbejdstid er lavere end for ”kernetropperne” på arbejdsmarkedet. Når beskæftigelsen stiger i disse grupper, leder det derfor til et fald i den gennemsnitlige arbejdstid.
- Den gennemsnitlige arbejdstid er siden 2008 faldet med 2,4 procent som følge af, at flere seniorer, unge og fleksjobbere har øget deres beskæftigelse, mens ”kernetropperne” på arbejdsmarkedet fylder relativt mindre.
- Den underliggende arbejdstid i de enkelte grupper er derimod siden 2008 steget med knap 2,2 procent. Den samlede gennemsnitlige arbejdstid er således faldet med 0,3 procent i perioden.
Du kan dykke ned i analysen her
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
