Et overenskomstforlig for omkring 500.000 kommunalt ansatte er på plads. Parterne – KL og Forhandlingsfællesskabet – præsenterede lørdag den 17. februar aftalen, der ligger på en samlet økonomisk ramme på 8,8 procent over to år.
Resultatet på det kommunale område viderefører dermed ikke overraskenden rammen fra den statslige aftale, der landede 11. februar.
Forhandlerne på begge sider af bordet udtaler, at der har været tale om svære forhandlinger, men at de er tilfredse med resultatet.
Det har været vigtigt at sikre, at de organisationer, der har medlemmer, som ikke er blevet omfattet af trepartsaftalen, skal kunne se sig selv i denne her overenskomstaftale
Mona Striib, Forhandlingsfællesskabet og formand for FOA
– Vi står nu med et ansvarligt forlig, som vil være med til at sikre, at vi også i de kommende år har attraktive kommunale arbejdspladser, hvor vores medarbejdere kan bidrage til at levere velfærd af høj kvalitet til borgerne, siger Michael Ziegler, formand for Løn- og Personaleudvalget i Kommunernes Landsforening (KL) med en tilføjelse om, at forliget er “i den dyre ende”.
For KL har rekruttering og det at kunne få den nødvendige arbejdskraft stået allerøverst på dagsordenen. For fagbevægelsen har det været magtpåliggende at sikre markante lønstigninger, siger Mona Striib.
Hun er både formand for FOA, der er det største af de offentlige fagforbund, og for Forhandlingsfællesskabet, der er et overenskomstsamarbejde mellem 50 offentlige organisationer. Også hun er tilfreds med forliget, selvom hun forinden havde meldt forventninger ud om lønstigninger på mindst 11 procent.
– Det har været vanskeligt, fordi vi jo fra vores side sagde, at vi skal have en tocifret ramme. Det synes vi, at tiden tegner til, fordi vores medlemmer har oplevet det største tab i 40 år på grund af inflationen. Og fordi det private område havde et rigtig godt resultat, siger Mona Striib og fortsætter:
– Rammen blev 8,8 procent. Det betyder, at kommaet sidder på den forkerte side i forhold til, hvad vi gerne ville.
Så meget stiger lønnen
Bliver forliget vedtaget, når de kommunalt ansatte skal stemme om det, så er der blandt andet udsigt til generelle lønstigninger på 6,51 procent i den toårige overenskomstperiode, bedre mulighed for at opspare overarbejde til senere afvikling, ligesom reglerne for barsel er blevet bedre.
Hovedpunkter i forliget:
Den økonomiske ramme er på 8,8 procent, der går til både højere løn og andre tiltag.
– De generelle lønstigninger inklusive reguleringsordningen udmøntes med henholdsvis 5,74 procent i 2024 og 0,77 procent i 2025, svarende til samlet 6,51 procent.
– Der er afsat to procent i 2025 til organisationsmidler – det vil sige til specifikke krav fra medlemmerne i de enkelte forbund som løn eller andre forbedringer.
– Til øvrige forbedringer er der afsat 0,04 procent i år og 0,05 procent i 2025.
– De resterende 0,2 procent i OK-perioden er afsat til en forventet reststigning.
– Det bliver muligt for den ansatte at opspare mer-/overarbejde – op til 15 dage, som kan afvikles i en sammenhængende periode efter eget ønske.
– Ekstra tre ugers barsel med løn til far eller medmor der fremover vil have i alt 10 ugers barsel med løn ligesom mor.
– Den særlige feriegodtgørelse forhøjes som konsekvens af afskaffelsen af store bededag. Det sker via en aftalemæssig omlægning af store bededagstillægget.
Forliget gælder i to år og dækker omkring 500.000 kommunalt ansatte.
Du kan læse hele forliget her
For et gennemsnitligt medlem af FOA, der arbejder på fuldtid, betyder forliget en lønstigning på 2.200 kroner om måneden i løbet overenskomstperioden. Den gennemsnitlige lærer vil få 2.300 kroner mere på lønsedlen hver måned, mens pædagoger i gennemsnit får 3.200 kroner om måneden oveni.
– Det er et markant lønløft, som vil kunne mærkes på pædagogernes lønseddel allerede i år, hvor de får størsteparten af den aftalte lønstigning i overenskomsten, samtidig med at de får første rate af pengene fra trepartsaftalen. Lønløftet er helt afgørende for, at vi kan tiltrække flere unge til faget, siger Elisa Rimpler, formand for BUPL.
Ifølge BUPL sikrer trepartsaftalen, der faldt på plads, kort før OK-forhandlingerne startede op, pædagogerne 1800 kroner ekstra i lønningsposen om måneden med fuld virkning fra 2026.
Ligesom i forliget på statens område er det aftalt, at parterne i november 2025 ekstraordinært samler op og udmønter lønstigninger, hvis den private lønudvikling løber fra de offentligt ansattes. Skulle det – imod forventning – vise sig, at de offentlige lønninger stiger mere end de privatansatte, skal der betales den anden vej.
Langt fra færdige
De faglige forhandlere og de kommunale arbejdsgivere er også blevet enige om at afsætte to procent til såkaldte organisationsforhandlinger. Det er den største pulje i 37 år. Fordelingen af pengene foregår i direkte forhandling mellem de enkelte forbund/faggrupper og arbejdsgiverne og giver dermed mulighed for at indfri mere fagspecifikke krav fra medlemmerne.
– Det har været vigtigt at sikre, at de organisationer, der har medlemmer, som ikke er blevet omfattet af trepartsaftalen, skal kunne se sig selv i denne her overenskomstaftale, og derfor har det været vigtigt, at vi fik lagt et tryk, så den enkelte fagforening kan komme ind og forhandle for sine medlemmer, siger Mona Striib.
Organisationsforhandlingerne forventes at fortsætte de kommende uger. Den formelle deadline for forhandlingerne er den 29. februar, men det forlyder, at de forhandlinger på nuværende tidspunkt er noget bagud for tidsplanen. Det er derfor uvist, hvornår de sidste forlig falder på plads.
Også fordelingen af det ekstraordinære lønløft til udvalgte faggrupper, som blev aftalt ved trepartsaftalen mellem regeringen, fagbevægelsen og de offentlige arbejdsgivere, skal forhandles endeligt på plads, inden der kan sættes punktum for OK24-forhandlingerne og resultaterne sendes til afstemning blandt de berørte ansatte i stat, kommuner og regioner.
Læs også
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.