I 2018 udkom 2. udgave af min bog Materialismens filosofi. Det var et resumé af debatten om fornyelsen af marxismen, der var årsagen til spaltningen af DKP. Bogen er blevet omtalt i DKP’s blad første gang i august 2016 med en anmeldelse af redaktøren, og i 2018 i forbindelse med bogens 2. udgave af Niels Rosendahl Jensen. Du kan læse mere om bogen i ´Fra læser til læser´ længere nede.
84 procent af danskerne er helt eller delvist enige i, at offentligt ansatte, der løser borgernære velfærds- og plejeopgaver omkring ældre, børn, syge og udsatte borgere, skal have mere i løn.
90 procent mener, at velfærdsarbejderne fortjener mere anerkendelse, og hele 93 procent er helt eller delvist enige i, at de fortjener bedre arbejdsvilkår.
Det er nogle af de markante resultateter af en undersøgelse, som Epinion har lavet for fagforbundet FOA.
Nu vil vi gerne se politikere, der mener det, når de siger, at offentligt ansatte skal have mere i løn. Og at de sætter handling bag ordene, så vi løfter velfærden og også i fremtiden har et godt og solidt velfærdssamfund.
Mona Striib, Forbundsformand FOA
Tallene taler for sig selv, mener Mona Striib, forbundsformand i FOA, der organiserer blandt andre social- og sundhedsassistenter og -hjælpere:
– Vi har længe sagt, at dem, der løfter velfærden i Danmark, fortjener et løft i lønnen. Undersøgelsen viser, at det ikke bare er os, der mener det – vi har stort set hele befolkningen i ryggen.
Et klart budskab
FOA ser danskerne holdning som et klart skulderklap til medlemmerne, der arbejder i en presset velfærdssektor, samtidig med at den sender et klart budskab til politikerne i Folketinget om, at de skal prioritere velfærden, og at personalet i velfærdsfagene skal behandles godt.
– Hvis politikerne på Christiansborg har været i tvivl om, hvor vælgerne står i spørgsmålet om løn til offentligt ansatte, er deres tvivl hermed blevet bragt til skamme.
– Og så er det er en klar opbakning til medarbejderne, som indimellem må lægge øre til lidt af hvert om deres arbejde. Et arbejde, som i min optik er verdens bedste og mest indholdsrige job, siger Mona Striib.
Ligeløn på alles læber
Debatten om højere løn til offentligt ansatte, hvoraf hovedparten er kvinder, har stået på i årevis. I forbindelse med de offentlige overenskomstforhandlinger i 2021 var ligeløn på alles læber.
Fagligt aktive på tværs af typiske kvindefag har gennemført et væld af aktiviteter med krav om afskaffelse af Tjenestemandsreformen fra 1969, der den dag i dag fastholder kvindefagene i den laveste ende af lønskalaen.
- Tjenestemandsreformen er en omfattende reform af tjenestemandsområdet vedtaget af Folketinget den 18. juni 1969. Forud for vedtagelsen lå fem års kommissionsarbejde.
- Formålet med reformen var blandt andet at sikre en større ensartethed i ansættelsesforholdene og en øget central styring med lønudviklingen på tværs af den offentlige sektor. Reformpakken bestod blandt andet af en revision af tjenestemændenes pensionsordning.
- Det blev fastsat som et forhandlingsmæssigt princip, at staten forhandlede sine forhold først – og at tjenestemændenes forhandlinger gik forud for de overenskomstansattes.
- Ved siden af Tjenestekommissionens arbejde var der en selvstændig forhandling, hvor Folketingets politikere besluttede indplaceringen af de forskellige offentligt ansatte faggrupper på lønskalaen. Her blev de kvindedominerede fag indplaceret omkring 18 procent under de mandedominerede fag.
Kilder: Kvindefag i historisk skruetvinge – en analyse at tjenestemandsreformens betydning for hierarkiet i offentlige lønninger fra 1969 til 2019 samt arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen
To gange under OK21 stemte et flertal af sygeplejerskerne nej til det forhandlingsresultat, som de blev præsenteret for. Sygeplejerskerne gik i strejke for højere løn, men den 27. august – efter 10 ugers strejke – vedtog et flertal i Folketinget at ophøje forhandlingsresultatet til lov.
Sygeplejerskerne fortsatte lønkampen med overenskomststridige arbejdsnedlæggelser hver gang af en times varighed og på skiftende hospitaler rundt om i landet. Ud fra logikken om at Tjenestemandsreformen og dermed mere end 50 års lønefterslæb var politisk skabt, krævede de, at politikerne kom på banen med flere penge til højere løn og bedre arbejdsvilkår.
Løndebatten fortsætter
De offentligt ansattes løn vil helt sikkert også komme til at fylde en del på den faglige og politiske dagsorden det næste års tid.
For det første kommer der – sandsynligvis på denne side af sommerferien – en rapport fra den lønstrukturkomité, som den daværende S-regering lovede at nedsætte i forbindelse med lovindgrebet, der afsluttede sygeplejerskernes strejke.
Komitéens formand:
- Torben M. Andersen (professor i økonomi og tidligere overvismand)
Ekspertmedlemmer:
- Mona Larsen (seniorforsker, VIVE)
- Mette Ejrnæs (professor i økonomi, Københavns Universitet)
- Lisbeth Pedersen (forsknings- og analysechef, VIVE)
- Astrid Würtz Rasmussen (lektor i økonomi, Aarhus Universitet)
- Lars Andersen (direktør og cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd)
- Henrik Bach Mortensen (vicepræsident ALDE)
Medlemmer, der repræsenterer arbejdsmarkedets parter:
- Lizette Risgaard (formand Fagbevægelsens Hovedorganisation)
- Rita Bundgaard (sektorformand HK Stat)
- Mona Striib (forbundsformand FOA)
- Grete Christensen (formand Dansk Sygeplejeråd)
- Claus Jensen (formand Dansk Metal)
- Lars Qvistgaard (formand Akademikerne)
- Jacob Holbraad (administrerende direktør Dansk Arbejdsgiverforening)
- Signe Friberg Nielsen (direktør Medarbejder- og Kompetencestyrelsen)
- Michael Ziegler (formand for KL’s Løn- og Personaleudvalg)
- Anders Kühnau (formand for Regionernes Lønnings- og Takstnævn)
For det andet har SVM-regeringen videreført S-regeringens løfte om højere løn til udvalgte grupper af offentligt ansatte, og endelig begynder slaget om nye overenskomster på det offentlige område for alvor i 2024.
– Nu vil vi gerne se politikere, der mener det, når de siger, at offentligt ansatte skal have mere i løn. Og så vil vi gerne se, at de sætter handling bag ordene, så vi løfter velfærden og også i fremtiden har et godt og solidt velfærdssamfund, siger Mona Striib.
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd offentliggjorde i oktober sidste år beregninger, der viste, hvor mange offentligt ansatte der ville kunne få del i en samlet lønpulje på eksempelvis 3 milliarder kroner.
Epinions undersøgelse, der viser, at danskernes bakker op om højere løn til velfærdsarbejderne, er lavet i dagene 31. marts til 12. april. Svarene baserer sig på 1.032 interviews med et repræsentativt udsnit af danskere på 18 år og derover.
Læs også
Fagligt aktive: "Vi har et ligelønsproblem i Danmark, og det skal der gøres noget ved"
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.