Næsten 5.000 ubesatte stillinger i sundhedsvæsenet er det altoverskyggende problem lige nu. Det mener Dansk Sygeplejeråd (DSR), der tirsdag den 26. april offentliggjorde 12 anbefalinger, som kan gøre det mere attraktivt at arbejde som sygeplejerske, tiltrække nye til faget og fastholde eksisterende personale.
– Lige nu er der næsten 5.000 ledige sygeplejerskestillinger landet over, og det giver store udfordringer for både patienter og medarbejdere. Vi kan ikke blive ved med at skubbe det foran os – der er et akut behov for, at det bliver gjort mere attraktivt at arbejde som sygeplejerske, siger Grete Christensen, formand i Dansk Sygeplejeråd.
En spørgeskemaundersøgelse fra marts foretaget blandt Dansk Sygeplejeråds medlemmer på medicinske afdelinger samt på intensiv, anæstesi og operation/opvågning viser, at 72 procent af de medicinske afdelinger har ledige stillinger, fordi der mangler kvalificerede ansøgere. På intensivafdelinger er det endnu flere, nemlig hele 83 procent.
Siden der blev afsat penge på finansloven til øget rekruttering af sygeplejersker, er det blot lykkedes at ansætte 211 ekstra sygeplejersker på landsplan. Det er langt fra målet på 1000 ekstra ansættelser på landsplan fra udgangen af 2019 til udgangen af 2021.
Læs også
Trods ekstra penge har regionerne blot ansat 211 ekstra sygeplejersker på to år
I Region Nordjylland var målet 100 ekstra ansættelser, men i løbet af den nævnte periode er der blevet ansat 47 flere sygeplejersker, viser tal fra KRL, Kommunernes og Regionernes Løndatakontor.
– Der har hele tiden været hårdt brug for flere sygeplejersker på sygehusene. Derfor er det skuffende, at Region Nordjylland er så langt fra målet. Det går ud over patienterne, betyder længere ventelister og forringer arbejdsmiljøet for de ansatte, siger formanden for de nordjyske sygeplejersker, Christina Windau Hay Lund.
De unge finder andet arbejde
Ud over problemerne med at skaffe nye kolleger til dem, der i forvejen arbejder som sygeplejersker, så peger den nordjyske kredsformand på en anden bekymring. Tallene viser også, at der sker en forskydning, så der er flere ældre sygeplejersker over 60 år og færre mellem 40 og 59 år.
– Det er udtryk for, at flere ældre sygeplejersker har givet en hånd med under corona med blandt andet vaccination, men at de lidt yngre sygeplejersker har fået nok af det pressede arbejdsmiljø og en løn, der ikke afspejler opgaver og kompetencer. Derfor søger de væk fra sygehusene, mener Christina Windau Hay Lund.
Første og helt centrale anbefaling fra DSR handler da også om bedre løn- og arbejdsvilkår.
“For at kunne sikre nok sygeplejersker til fremtidens sundhedsvæsen er det en forudsætning, at sygeplejerskernes løn svarer til deres uddannelsesniveau, opgaver og ansvar. Det er nødvendigt for at kunne tiltrække unge til sygeplejerskeuddannelsen og for at kunne fastholde sygeplejersker i faget,” står der i indledningen til anbefaling 1 – Rekruttering og fastholdelse af sygeplejersker starter med løn.
Politikernes ansvar
De 12 anbefalinger fra sygeplejerådet er lavet sammen med Lederforeningen og Sygeplejestuderendes Landssammenslutning (SLS). Anbefalingerne er sendt til ansvarlige politikere på Christiansborg og arbejdsgiverne i Danske Regioner og Kommunernes Landsforening, og dersom de ikke allerede ved det, så kan de læse, at sygeplejerskernes løn – ligesom andre traditionelt kvindedominerede fag – ligger lavt i forhold til andre faggrupper med samme uddannelsesniveau.
Tal fra Danmarks Statistik fra 2019 viser, at sygeplejerskernes månedsløn inklusiv pension i gennemsnit er 5.634 kroner lavere end folkeskolelærernes. Det får sygeplejerådet til at anbefale, at sygeplejerskernes grundløn hæves med 5.000 kroner per måned.
– Sygeplejerskerne har sagt det igen og igen – det er først og fremmest bedre løn- og arbejdsvilkår, der skal til. Det har de skullet spejde meget langt efter, og konsekvensen er, at nogle har valgt helt at forlade faget. Det skal vi have bremset, og vi er ikke i en situation, hvor der er tid til at vente, siger Grete Christensen med henvisning til Robusthedskommissionen og Lønstrukturkomiteen, der begge skal pege på løsninger, der har betydning for manglen på blandt andet sygeplejersker.
Mere personale = bedre arbejdsmiljø
Spørgsmålet om arbejdstid indgår også i anbefalingerne, og her peger DSR på, at det skal gøres mere attraktivt for sygeplejersker at arbejde på fuldtid.
I en DSR-analyse fra 2021 svarer lidt over halvdelen af sygeplejerskerne, at de arbejder mindre end 37 timer om ugen. En senere analyse, hvor de bliver spurgt, hvad der kan få dem til at arbejde flere timer, viser, at “en større økonomisk gevinst” kan få 49 procent af de deltidsansatte sygeplejersker på de medicinske afdelinger og 40 procent af de deltidsansatte sygeplejersker på anæstesi, intensiv og operation/opvågning til at gå op i arbejdstid. Også arbejdsmiljøet spiller ind på omfanget af arbejdstimer. På medicinske afdelinger peger 53 procent på, at bedre arbejdsmiljø kan få dem til at arbejde flere timer. For de deltidsansatte sygeplejersker på anæstesi, intensiv og operation/opvågning gælder det 30 procent.
Nye sygeplejersker
Af andre anbefalinger kan nævnes bedre vagtplanlægning og øget fokus på fagligt forsvarlige normeringer, der passer til opgaverne, ligesom der peges på tid til faglig ledelse, bedre introduktionsforløb og øget fokus på uddannelsen af nye sygeplejersker.
– For at mindske frafaldet af os sygeplejestuderende er det afgørende, at der investeres i flere praktiksteder, flere kliniske vejledere og større kobling til professionshøjskolerne. Der er ingen tvivl om, at kvaliteten af den vejledning, refleksion og undervisning, vi modtager under uddannelsen, har direkte betydning for, om man mærker, at man slår til i arbejdet som sygeplejerske. Og ligesom der skal sikres en løn svarende til kompetencer og ansvar for sygeplejersker, skal det samme ske for os sygeplejestuderende i vores studiejobs. Det vil i høj grad have betydning for motivationen for at forblive én af fremtidens sygeplejersker, udtaler Charlotte Gøtstad Sørensen, formand for SLS.
Fredag den 29. april inviterer Dansk Sygeplejeråd til politisk morgenkonference på Rigshospitalet. Temaet for konferencen bliver den akutte mangel på sygeplejersker.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.