Velfærden bløder. En række centrale områder som sygehuse, ældrepleje, socialområdet, herunder hjælp til mennesker med handicap, daginstitutioner og folkeskoler er voldsomt udfordret, på trods af at statskassen bugner, og kommunerne har millioner af ubrugte kroner på kistebunden.
Den groteske virkelighed har rod i budgetloven, der fik knubbede ord med på vejen, da de delegerede på FOA’s kongres tirsdag eftermiddag fik mulighed for at gå på talerstolen for at kommentere den skriftlige og mundtlige beretning.
Budgetloven kan ikke reformeres, den skal skrottes, hvis velfærden skal sikres.
Jan Hoby, næstformand LFS
– I 2030 vil der være 100 milliarder kroner i de kommunale pengekasser, som ikke må bruges på velfærd. Budgetloven nedbryder langsomt det velfærdssamfund, som vi har bygget op sammen, lød det fra Jan Hoby, næstformand for Landsforeningen for Socialpædagoger (LFS), der tilføjede:
– Budgetloven kan ikke reformeres, den skal skrottes, hvis velfærden skal sikres.
Den pointe blev fulgt af et stort bifald fra de 581 delegerede i salen.
- Folketinget vedtog i 2012 budgetloven, som betyder, at det strukturelle offentlige underskud årligt højst må udgøre 0,5 procent af BNP, og at der fire år frem skal fastlægges etårige lofter over serviceudgifterne i kommuner og regioner. I juni 2022 blev budgetloven ændret, så det offentlige underskud nu må udgøre en procent af BNP. Det skete som led i finansieringen af beslutningen om øget oprustning.
- For budgetloven stemte Socialdemokratiet, SF, Radikale, Venstre og Konservative. Imod stemte Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance.
- Budgetloven blev vedtaget, efter at Thorning-regeringen tidligere i 2012 besluttede, at Danmark skulle tilslutte sig EU’s finanspagt. Budgetloven implementerer finanspagtens krav om balance på de offentlige finanser.
- EU anbefaler, at de lande, som er med i finanspagten, skal indføre en budgetlov med automatiske sanktioner overfor kommuner og regioner, som ikke overholder de aftalte økonomiske rammer.
- De danske sanktionsregler betyder, at hvis kommunerne eller regionerne samlet set overskrider deres udgiftslofter, nedsættes bloktilskuddet tilsvarende. 40 procent af nedsættelsen fordeles på alle kommuner/regioner, mens 60 procent fordeles mellem de kommuner/regioner, der har overskredet den økonomiske ramme.
- Oprindelig skulle budgetloven evalueres i 2018-2019. Det er efterfølgende blevet udskudt flere gange. Med ændringen af budgetloven i juni 2022 blev det samtidig besluttet at skubbe evaluering og eventuelt andre ændringer til 2033.
I den skriftlige beretning til kongressen står der:
“FOA kæmper fortsat for en bedre budgetlov. Den lokale velfærd bliver ikke prioriteret højt nok af regeringen. Dansk økonomi er kernesund og er kommet stærkt igennem coronakrisen. Alligevel har mange kommuner i 2023 været nødt til at genåbne deres budgetter. Selvom mange af dem har store summer på kistebunden.
Men budgetlovens rigide regler forbyder kommunerne at bruge pengene og står dermed i vejen for meningsfulde investeringer til gavn for både medarbejdere og borgere. På grund af budgetloven kan kommunerne og regionerne simpelthen ikke få lov til at bruge penge, de ellers har i overskud, uden at blive trukket i det samlede tilskud året efter.”
Jan Hoby gjorde opmærksom på, at medarbejderrepræsentanter fra 75 kommuner i oktober kom med et nødråb henvendt til politikerne i Folketinget. Hvis de besparelser, der ses i den kommunale velfærd lige nu, fortsætter, så kan velfærdsniveauet ikke opretholdes, advarede de.
Også de tillidsvalgte på vegne af 7000 ansatte på socialområdet i Københavns Kommune har protesteret over planerne om at spare 85 millioner kroner på det udsultede socialområde til næste år.
– Vi bliver nødt til at forholde os til den krise. Vi har forsømt som kollektiv – som fagbevægelse – at gøre noget ved det. Kære kongresdelegerede. Vi kan ikke reformere eller lave en anden budgetlov. Så længe den eksisterer, så hjælper det ikke noget. Vi bliver nødt til at gøre noget sammen, lød det fra Jan Hoby, der fortalte, at der er et arbejde i gang for at forberede omfattende protester i 2024.
Konsekvent underfinansieret velfærd
Også Kirsten Gunvor Løth, formand for LFS, kom ind på de manglende penge i velfærden. Hun påpegede, at selvom regeringen i dens 2030-plan vil tilføre 32 milliarder til velfærden, så har den siden 2010 været underfinansieret med 35 milliarder.
– Vi skal stoppe med at omtale det, som regeringen vil give til velfærden, som et løft. Vi skal have fjernet det ord fra vores ordforråd. Når der har været så konsekvent underfinansiering siden 2010, så er de penge ikke nok og vil ikke stoppe velfærdskrisen, sagde Kirsten Gunvor Løth.
I sin replik til hele debatten om beretningen kom forbundsformand Mona Striib også ind på budgetloven. Hun nævnte, at revideringen af loven er blevet udsat indtil 2033, uden protest fra nogen af Folketingets partier.
– Jeg er, nok for første gang, 100 procent enig med Jan Hoby. Det er noget hø med den budgetlov, men det skal samtlige partier i Folketinget også erkende, hvilket ikke ser ud til at ske lige nu. Jeg er med på, at velfærden mangler penge, men jeg kommer også til at anerkende, når regeringen faktisk tilfører flere penge, så kalder jeg det et løft, lød det fra forbundsformanden.
I den skriftlige beretning understreges det også, at selvom budgetloven stadig ikke er velset hos FOA, så er der sket en udvikling på området:
“I kongresperioden er det dog lykkedes FOA at få en mindre ændring af budgetloven igennem. Nu tillader loven, at det offentlige underskud kan gå ned til -1 procent af BNP mod før kun -0,5 procent. Det betyder, at velfærden vil kunne styrkes med 11 milliarder kroner mere end tidligere. Vi kæmper fortsat for at få ændret det etårige fokus på budgetterne.”
I debatten om beretningen kom de delegerede rundt om flere andre emner.
Lokal løndannelse var der ikke mange roser til overs for. Erfaringerne viser, at FOA’s faggrupper generelt bliver forbigået, når de lokale lønpuljer bliver fordelt.
Af andre emner, der blev kommenteret, kan nævnes ungdomsarbejdet i FOA, klimakrisen og FOA’s krise i forhold til organisering. Som så mange andre forbund har FOA mistet medlemmer i den forgangne kongresperiode, og de skal hentes hjem blandt andet via en forstærket indsats for at øge antallet af tillidsrepræsentanter på arbejdspladserne.
- FOA er Danmarks tredjestørste fagforbund – med cirka 168.000 medlemmer. Knap 139.000 er erhvervsaktive, hvilket er næsten 10.000 færre end ved sidste kongres i 2019.
- Størstedelen af medlemmerne er ansat i kommuner og regioner, men forbundet organiserer også privatansatte.
- FOA er opdelt i fire sektorer. De største er Social-Sundhed med 83.673 medlemmer og Pædagogisk med 38.752 medlemmer. Kost-Service og Teknik-Service har henholdsvis 8.475 og 7.649 medlemmer. Dertil kommer 243 uden for sektorerne.
- 6.956 medlemmer er elever under uddannelse.
- Forbundet har 32 afdelinger fordelt ud over landet.
- FOA holder kongres 20.-23. november 2023 i Aalborg Kongres og Kulturcenter. Der deltager knap 600 delegerede.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.