De seneste måneder har debatten raset om de brutale arbejdsforhold hos onlinesupermarkedet Nemlig.com.
Politiken og 3F Fagbladet har afsløret, hvordan chauffører, der kører varer ud for Nemlig.com, og ansatte på virksomhedens lager i Brøndby er udsat for et voldsomt arbejdspres, samtidig med at de bliver overvåget og kontrolleret.
– Hvis jeg bliver forsinket på ruten, får jeg en bøde fra Nemlig.com, som jeg har oplevet kan være på op til 2000 kroner. Og hvis jeg leverer en kasse til den forkerte kunde, skal jeg betale indholdet af kassen. Jeg tjener omkring 700 kroner på en hel arbejdsdag, og det er stressende hele tiden at vide, at jeg kan miste flere penge, end jeg tjener, hvis jeg laver en fejl, har en chauffør udtalt til Politiken.
Nuværende og tidligere ansatte på Nemlig.coms lager i Brøndby fortæller, hvordan de skal pakke omkring 400 varer i timen for at være tilstrækkeligt effektive til at undgå en fyring.
- Den 20. marts 2021 afslører Politiken, at chauffører, der kører for Nemlig.com, arbejder under et voldsomt tidspres og straffes med store bøder for forsinkelser og fejl. Mange arbejder 15 timer i døgnet, og har flere måneders arbejde uden fridage.
- Nemlig.com erkender, at der findes et bødesystem, men forsvarer sig med, at chaufførerne ikke er ansat af dem, men af selvstændige vognmænd, og at bøderne ikke er tiltænkt chaufførerne.
- Den 9. april 2021 afslører Politiken, at arbejderne på Nemlig.coms lager i Brøndby også arbejder under voldsomt tidspres og overvågning. Nuværende og tidligere ansatte fortæller, at de har mellem 9 og 15 sekunder til at hente en vare. Stort set alle på lageret har udenlandsk baggrund, mange er på deltid og presses til at tage overarbejde og droppe ferien. Nemlig.com afviser kritikken og henviser blandt andet til, at de har overenskomst med 3F.
- De kommende dage kan Fagbladet 3F fortælle, hvordan overvågningen er sat i system på lageret, og at Nemlig.com har tidligere militærfolk ansat som indpiskere.
- Efterfølgende har flere kommuner besluttet at boykotte Nemlig.com. Det gælder blandt andre Albertslund og Odense.
- Den 12. april starter 3F og Nemlig.com et forhandlingsforløb, der ender i slutningen af april uden resultat.
- 3F sender i slutningen af april første konfliktvarsel til 137 vognmænd, der kører varer ud for Nemlig.com, for at få chaufførerne overenskomstdækket. Omkring 10 procent af brevene kommer retur med besked om “ubekendt efter adressen”. Andre vognmænd har adresse hos spillehaller, frisører, byggepladser og så videre. 13 vognmænd har meldt tilbage, at de ikke forstår konfliktvarslet. De mener, at de er chauffører og ikke vognmænd.
Kilder: Politiken og 3F Fagbladet
Afsløringerne har skabt voldsomt røre. Medier har grebet historien, politikere har rejst problemstillingen på Christiansborg, og debatten raser på de sociale medier, ikke mindst på Nemlig.coms facebookside. På kort tid har gruppen “Vi boykotter Nemlig.com” fået 2700 medlemmer, mens en modsvarende gruppe, “Vi støtter Nemlig.com”, indtil videre kun har 12 medlemmer.
Ikke et enkeltstående tilfælde
De rystende arbejdsforhold medierne har afsløret his Nemlig.com er ikke er et enkeltstående tilfælde. Lignende forhold kan findes på mange andre arbejdspladser i Danmark og andre lande, fastslår journalist Peter Rasmussen.
Han har i årevis beskæftiget sig med det såkaldte prekære arbejdsmarked, hvor et stigende antal mennesker i Europa og andre dele af verden arbejder under usle og usikre forhold på korttidskontrakter med ingen eller meget få garanterede timer, som falske selvstændige, deltidsansatte eller på anden måde løstansatte.
Sammen med fotograf Søren Zeuth har han netop udgivet bogen “Working Poor Road Trip”, der baserer sig på de to forfatteres rundtur til en lang række lande, hvor de har mødt de mennesker, der er tvunget til at hutle sig igennem på det prekære arbejdsmarked.
Bogen tager os med til en stribe europæiske lande, hvor det velorganiserede og ordnede arbejdsmarked er i frit fald, og et stigende antal arbejdere hutler sig igennem på løn- og arbejdsforhold, som de har svært ved at overleve på, og som slider dem ned fysisk og psykisk.
– Vi ved, at den slags arbejdsforhold gør folk syge og stressede. Det rammer både krop og psyke, siger journalist Peter Rasmussen.
– Jeg har mødt store, stærke mænd og kvinder, der er brudt sammen for øjnene af mig, fordi de er udsat for et dagligt pres. For det, de selv kalder terror. De har arbejdet hårdt i mange år, men oplever pludselig et helt andet arbejdsliv, tilføjer han.
Blandt mange danskere har opfattelsen længe været, at det er lande som USA, England og Tyskland, der har problemer med working poor – mennesker der er fattige, selvom de har arbejde, mens vores velorganiserede danske arbejdsmarked ikke er ramt.
Det usikre arbejdsmarked i Danmark
Men afsløringerne omkring Nemlig.com og en lang række andre sager viser, at det usikre arbejdsmarked lever i bedste velgående i Danmark.
– I 2017 besøgte Søren Zeuth og jeg et Amazon-lager i Tyskland. Her var arbejderne midlertidigt ansat, de blev overvåget konstant, og de vidste, at hvis de ikke overholdt ledelsens mål for arbejdstempo, så røg de ud. Hver uge var de ansatte til samtaler med ledelsen. Presset på den enkelte var kæmpestort, fortæller Peter Rasmussen.
– I dag, kun omkring fire år senere, kan vi se præcis det samme i Danmark, som forholdene hos Nemlig.com viser. Udviklingen er kommet lidt senere til Danmark end til Tyskland og Storbritannien, men den er her nu, tilføjer han.
Peter Rasmussen vurderer, at arbejdsforholdene hos Nemlig.com hører til i den virkeligt slemme afdeling, men han understreger samtidig, at lagerarbejdere arbejder under lignende forhold andre steder i Danmark.
– Løse ansættelser, overvågning, kontrol og voldsomt arbejdspres er ret normalt på lagerområdet, viser 3F’s lagerundersøgelse. Nemlig.com er langtfra et enkeltstående tilfælde. På Coops centrallager i Aarhus kom det sidste år frem, at otte ud af ti føler sig alvorligt pressede. Her er der også et bevidst system med meget højt arbejdstempo, overvågning og produktionsmål, hvor du bliver kaldt til samtaler med ledelsen og får advarsler, hvis målene ikke bliver opfyldt, forklarer han og tilføjer:
– Det har også ramt den faglige organisering på Coop-lageret. En række tillidsfolk og fagligt aktive er enten blevet fyret eller købt ud.
Det usikre og prekære arbejdsmarked udvikler sig også på andre fagområder. Det rammer først og fremmest ufaglærte job på områder som for eksempel rengøring, chauffører samt hotel og restauration. Men også på universiteterne breder de usikre ansættelsesforhold sig, forklarer Peter Rasmussen.
Starter hos de svageste grupper
Typisk starter de prekære arbejdsforhold hos de svageste grupper på arbejdsmarkedet som for eksempel flygtninge og indvandrere, der ofte ikke er fagligt organiseret, ikke kender til den velorganiserede del af det danske arbejdsmarked og ofte lever i frygt for at blive smidt ud af landet, hvis de ikke har arbejde eller timer nok. Derfra spreder de sig til andre områder.
Det kendetegner Nemlig.coms lager i Brøndby, at stort set alle ansatte har udenlandsk baggrund. Fagbladet 3F har beskrevet, hvordan mange har midlertidigt ophold i Danmark og har brug for en indtjening over en vis størrelse for ikke at blive smidt ud af landet.
Det, vi ser på nogle arbejdspladser, handler om arbejdsgivernes ultimative ledelsesret, sådan som vi kender den fra for 150 år siden.
Peter Rasmussen, journalist
Hos Nemlig.com er mange ansat på kontrakter, der kun garanterer et meget lavt ugentligt timetal. De lever dermed i konstant frygt for ikke at få tildelt de nødvendige ekstra arbejdstimer. Hvis man ikke kan overholde de strenge effektivitetskrav, hvor der er mellem ni og femten sekunder til at pakke hver vare, er der stor risiko for ikke at få flere timer.
– Det, vi ser på nogle arbejdspladser i Danmark og andre lande, handler om arbejdsgivernes ultimative ledelsesret, sådan som vi kender den fra for 150 år siden. Det er et kæmpe tilbageskridt, hvor arbejdernes tilkæmpede rettigheder rulles tilbage, konstaterer Peter Rasmussen.
Resultat af en bevidst plan for liberalisering
– Det er en udvikling, der går langt tilbage. Den startede for årtier siden i begyndelsen af 1980’erne med hele liberaliseringsbølgen, hvor præsident Reagan i USA og premierminister Margaret Thatcher i Storbritannien satte kursen mod et liberaliseret arbejdsmarked med så få regler som muligt. Markedet skulle løse alt, og der blev kaldt til kamp mod fagforeningerne, tilføjer han.
I Europa lagde industriens store, stærke lobbyorganisation European Round Table et massivt pres på EU-toppen for at få det deregulerede, fleksible arbejdsmarked sat højt på dagsordenen.
– Der var tale om en bevidst strategi fra industrivirksomheder og førende liberale, konservative tænketanke. Det kan man se ved at læse de mange udspil og rapporter tilbage fra 1980’erne. Det blev sagt direkte, at hvis vi skal have et dynamisk arbejdsmarked, der kan skabe vækst, skal vi give slip på den sociale tryghed og udvikle et arbejdsmarked med mere fleksible job, som ikke er almindelige faste fuldtidsstillinger. I stedet skal der være flere midlertidige ansættelser, deltidsjob, nultimerskontrakter, gråzone-job, falske selvstændige og frivillige, fortæller Peter Rasmussen.
– Erhvervslivets lobbyister talte meget åbent om det usikre arbejdsmarked, de ønskede, og fik overbevist EU-kommissionen om, at det var den vej, de skulle gå. Det udmøntede sig i en masse henstillinger til medlemslandene om, hvordan de skulle indrette deres arbejdsmarkeder og samtidig forringe arbejdsløshedsdagpenge, sociale ydelser og pensionsforhold, så arbejdsudbuddet blev øget, og folk blev mere sultne, tilføjer han.
Socialt sikkerhedsnet blev ødelagt
I de efterfølgende årtier blev dagpenge, kontanthjælp, førtidspension, efterløn og alderspension forringet i både Danmark og andre EU-lande. Det sociale sikkerhedsnet blev markant forringet i EU-landene. Utrygheden og frygten for at falde ud over kanten er øget markant. Dermed er der skabt langt bedre forudsætninger for at presse løn- og arbejdsforhold.
EU’s indre marked, der blev gennemført i 1993, var med til at sætte fart på denne udvikling. Her blev indført fri bevægelighed for arbejdskraft, kapital, varer og tjenesteydelser. Dørene blev åbnet for social dumping i forhold til udenlandsk arbejdskraft og udflytning af arbejdspladser til lande med lavere skat og lønninger.
Industrilobbyens store indflydelse
“European Round Table” spillede en afgørende rolle i, at det indre marked blev en realitet.
Det fik Peter Rasmussen og Søren Zeuth bekræftet, da de for et par år siden tog på uanmeldt besøg i lobbyorganisationens hovedkontor i Bruxelles og mødtes med daværende generalsekretær Brian Ager.
– Han var en meget imødekommende og venlig mand, der beklagede, at udviklingen har øget fattigdommen og gjort folk bange for at melde sig i fagforening. Men han lagde ikke skjul på, hvor utrolig vigtigt det fleksible arbejdsmarked er for virksomhederne, og hvor meget magt de har. Han var meget stolt af, at European Round Table havde haft så stor indflydelse på etableringen af EU’s indre marked, fortæller Peter Rasmussen.
I dag er det prekære arbejdsmarked udbredt over hele EU. I lande som Tyskland og Storbritannien, der har ført an i udviklingen af et meget brutalt arbejdsmarked, er det i dag sådan, at hver tiende af dem, der er i arbejde, er fattige.
– Det handler om, hvor man kan optimere profit i et benhårdt marked med global konkurrence. Det kan man på arbejdskraften ved enten at sætte tempoet op, sætte lønnen ned eller gøre begge dele. Vi i Danmark er blandt dem, der er mindst berørt af udviklingen, men mange herhjemme begynder at føle sig trykkede, konstaterer Peter Rasmussen.
Hvordan skaber vi forandring?
Han bliver tavs i et stykke tid, da han bliver spurgt om, hvad der skal til for at forandre den nuværende kurs mod bunden. Det er ikke et enkelt spørgsmål at svare på. Men som det første peger han på, at det er afgørende at ændre i styrkeforholdet mellem arbejdsgivere og arbejdere til fordel for sidstnævnte.
– Det kræver organisering og sammenhold på arbejdspladsen. At arbejderne genfinder modet til at sige fra overfor urimeligt pres. Måske kræver det også organisering på nye måder. Nogle af de her folk er kommet langt væk fra fagforeningerne. Måske kommer de fra andre lande eller har været på kontanthjælp i mange år. Fagforeningerne må tænke bredere og ikke være sarte med, hvem de organiserer og hvordan, siger den engagerede journalist.
– Derudover er det nødvendigt med politiske initiativer. Den her udvikling er ikke kommet af sig selv. Det er en konsekvens af politiske valg. Derfor kræver det også politiske løsninger at genskabe et mere trygt arbejdsmarked. Vi har jo aldrig haft en åben, demokratisk debat, om at vi ønskede det her fleksible arbejdsmarked. Det er blevet besluttet bag lukkede døre, tilføjer han.
- Nemlig.com er Danmarks største onlinesupermarked. Det er et aktieselskab, der blev stiftet i 2010.
- På regnskabet fra 2019/2020 havde firmaet en omsætning på 2,1 milliarder kroner. Det er en vækst på 45 procent. For første gang viste regnskabet overskud på driften.
- Hovedaktionæren i Nemlig.com er Bestseller-milliardæren Anders Holch Povlsen. Hans formue er det sidste år steget med 50 milliarder kroner til 82,6 milliarder kroner. På Forbes’ liste over de rigeste i verden er Holch Povlsen i dag den højst placerede dansker.
- Nemlig.com er datterselskab af Intervare, der har aftaler med 40 af landets kommuner om at levere dagligvarer til ældre, syge og mennesker med handicap.
- Der arbejder omkring 1400 på Nemlig.coms lager i Brøndby. Her pakkes dagligvarer til kunder over hele landet.
- Nemlig.com er ved at bygge et lager på over 30.000 kvadratmeter i Årslev i udkanten af Aarhus. Det forventes færdigt i løbet af 2022. Planen er, at der skal arbejde op mod 1000 på lageret, der skal levere varer til Jylland og Fyn.
Kilder: Nemlig.com, Politiken, Berlingske, Wikipedia
Læs også
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Det forekommer mig, at der er visse lighedspunkter med Amazon, og hvis det er tilfældet, så er der måske tale om en tendens inden for 2021-arbejdsmarkedet …..
https://csr.dk/amazon-ansatte-bliver-udsat-livsfarlige-forhold-p%C3%A5-lagrene