Verden rundt
Siden den 4. oktober har over 60 stilladsarbejdere fra den britiske by Scunthorpe strejket med kravet om, at deres arbejdsgiver Actavo lever op til overenskomsten. Actavos stilladsarbejdere bliver i gennemsnit betalt to pund mindre i timen end aftalt.
I Danmark bakker Stilladsarbejdernes Landsklub op om strejken og har inviteret stilladsarbejderne fra det centrale England til Danmark. I denne uge rejser de rundt sammen og besøger danske stilladsarbejderes lokalklubber og uddannelsescentre.
Calvin Coitney er en af de britiske stilladsarbejdere, der under strejken er rejst til Danmark. Han er imponeret over de danske stilladsarbejderes sammenhold og faglige organisering.
– Det er tydeligt, at danske stilladsarbejdere holder sammen, og det viser, hvor stærke de er. Den erfaring vil jeg tage med hjem til Storbritannien for at vise, hvad der sker, når man holder sammen, siger Coitney til Arbejderen.
En aften i samarbejdets tegn
Tirsdag den 7. december er de britiske stilladsarbejdere på besøg hos 3F København, hvor der holdes støttearrangement for de strejkende.
En række faglige klubber er mødt op for at vise deres opbakning. Ud over den københavnske stilladsarbejderklub er der mødt folk op fra blandt andet Snedker- og Tømrerklubben, Murer og Murerarbejdsmændenes Faglige Klub, Rør og Blik og Jernbanearbejdernes Landsklub.
Salen er pyntet med røde faner, bandet Strejkedrengene stemmer guitaren på scenen, og der er sørget for fri bar, som flittigt benyttes af de omkring 60 deltagere. De fleste er stadig i arbejdstøjet, humøret er højt og gang på gang bliver der udråbt fællesskål.
“Aftenen står i samarbejdets tegn”, siger ordstyreren, inden briterne indtager scenen til pift og klapsalver.
“De danske stilladsarbejdere holder sammen”
På scenen har de britiske stilladsarbejdere selskab af Jens Pedersen fra Århus Stilladsarbejderklub. Det er ham, der rejser med briterne rundt i landet.
Den aarhusianske stilladsarbejder fortæller, at han læste om briternes strejke på de sociale medier, og at det fik ham til at tage kontakt til briterne og invitere dem til Danmark for at styrke solidariteten og samarbejdet på tværs af de to lande.
Foto: Aage Christensen
Ved at besøge danske klubber for stilladsarbejdere i København, Aarhus, Aalborg, Esbjerg og Vejle håber Jens Pedersen, at de danske stilladsarbejdere kan inspirere briterne i lønkampen.
– Desuden kunne vi også selv trænge til at blive rusket op i og blive mindet om, hvem vi er, mener Pedersen.
Den britiske stilladsarbejder Calvin Coitney fortæller, hvor glade briterne er for at blive inviteret til Danmark. Han mener, at de britiske arbejdere har meget at lære “fra deres danske brødre”.
– Forholdene er meget anderledes her, end de er hjemme hos os. De danske stilladsarbejdere holder sammen, siger Coitney fra scenen.
“Man krydser aldrig en strejkevagt”
Coitney fortæller, hvordan de britiske stilladsarbejdere, der er medlemmer af fagforeningen Unite, står strejkevagt foran portene til deres arbejdsplads for at kræve den overenskomstbestemte løn.
Men til stor forbavselse for publikum siger Coitney, at andre medlemmer af Unite, som arbejder på samme plads men for et andet firma, krydser stilladsarbejdernes strejkevagt for at tage på arbejde.
– Man krydser aldrig en strejkevagt, bliver der råbt fra salen.
– Arbejdere fra forskellige firmaer skal bakke hinanden op. Det er chokerende for os at høre, rejser en anden sig op og siger.
På scenen smiler de britiske stilladsarbejdere. De virker til at nyde den solidaritet, som de oplever blandt de danske kolleger men savner hjemme i Storbritannien.
Inspireret af de faglige klubber
Inden briterne forlader scenen, rejser publikum sig op i et stående bifald med pift og jublende tilråb. På vej ned mod deres pladser modtager de highfives og skulderklap.
Foto: Aage Christensen
– I aften har været en god aften. Alle har været meget imødekommende, og folk har doneret til vores strejkefond for at støtte gutterne, der står strejkevagt ved porten, siger Coitney til Arbejderen.
Han fortæller, at briterne er blevet inspireret især af de danske stilladsarbejderes faglige klubber.
– Vi kendte ikke til de faglige klubber, som hvert fag har i de danske byer. Hjemme i Storbritannien har vi ingen klubber, forklarer Coitney og fortsætter:
– Så jeg håber, at vi kan tage den danske skabelon med hjem til Storbritannien og oprette lignende klubber, fordi de er strålende.
“Kammeratskab mellem brødre”
Coitney og hans kolleger er ærgerlige over, at de hjemme i Storbritannien ikke møder bred opbakning fra andre arbejdere eller lokale medier. Derfor blev briterne overraskede, da de pludselig blev inviteret til Danmark af danske stilladsarbejdere.
– Jeg er stadig chokeret. Vi har rejst rundt i hele landet, og i bilen sidder jeg og tænker, om det her virkelig sker, og om jeg virkelig er her, griner Coitney.
– Hvorfor skulle danskerne bekymre sig om os? Men det gør de. Og det er fantastisk.
Foto: Aage Christensen
Coitney og Jens Pedersen fra Århus Stilladsarbejderklub har snakket om stilladsarbejdere i Danmark og Storbritannien og fundet frem til, at “Vi er de samme”.
– Vi vil blive ved med at holde sammen for at vise solidaritet og kammeratskab mellem brødre, understreger Coitney.
Inden han igen sætter sig ned hos sine kammerater i salen, har han en sidste besked:
– Til alle danskere vil jeg bare sige tak for at byde os velkommen og vise solidaritet. I har virkelig inspireret os. Jeg håber, at vi kan tage det med hjem til Storbritannien for at vise, hvor stærke vi er sammen.
Du kan sende et støttebeløb til de britiske stilladsarbejderes strejkefond over MobilePay på nummeret: 50836. Husk at skrive ”stillads” i kommentarfeltet.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
