Et markant løft af mindstelønnen – bevar reallønnen, stop social dumping – kædeansvar nu og nedsat arbejdstid – mindre nedslidning.
Det har været nogle af de helt centrale krav ved OK23 fra blandt andet murere, tømrere, beton- og stilladsarbejdere, og tirsdag i sidste uge faldt overenskomstforliget for cirka 80.000 ansatte i byggebranchen så på plads.
Både forhandlerne fra 3F og arbejdsgiverne i Dansk Industri har travlt med at fortælle, at reallønnen er sikret i den toårige overenskomstperiode, og rose det nye tiltag mod social dumping i form af et boligtillæg til udvalgte grupper af udenlandske arbejdere.
Kravet om at hæve mindstelønnen er et solidarisk krav, der sikrer et kollektivt løft af vores udenlandske kolleger såvel som lavtlønnede danske kollegaer.
Jonas Brynnum, tømrersvend, 3F BJMF
Boligtillægget er ifølge chefforhandler og formand for Byggegruppen i 3F, Claus von Elling, udtryk for et “nybrud” og en solidarisk løsning på et problem, som byggebranchen har kæmpet med i snart 20 år.
Antallet af udenlandske ansatte i den danske bygge- og anlægsbranchen steg sidste år til 24.655, hvilket svarer til knap hver femte i branchen, viser tal fra Danmarks Statistik. Det er en stigning på 76 procent sammenlignet med for fem år siden.
Det nye boligtillæg er på 25 kroner i timen og bliver udbetalt til udenlandske bygningsarbejdere, som ikke har bopæl i Danmark, når de begynder at arbejde på en dansk byggeplads. Tillægget bortfalder efter de første fire måneder, hvis arbejdsgiveren stiller en “passende bolig” til rådighed. I modsat fald har den udenlandske bygningsarbejder ret til boligtillægget i op til 12 måneder.
I protokollat nr. 22 til overenskomsten defineres “passende bolig” som eget soverum på hotel, kro, motel, lejlighed, sommerhus, vandrehjem, boligcontainer eller campingvogn med toilet-, bade- og køkkenfaciliteter.
Mens forhandlerne jubler over at have fået et nyt værktøj i kampen mod udnyttelse af udenlandske arbejdere, så giver nyskabelsen anledning til debat rundt om på arbejdspladser, i klubber og fagforeninger. Her er begejstringen noget mere forbeholden.
– Jeg har svært ved at se, at det her er det effektive værn mod social dumping, som vi mener, der skal til. Vi har ved de sidste mange overenskomstforhandlinger krævet kædeansvar, som er gratis for de firmaer, der følger reglerne, siger Jonas Brynnum, tømrersvend og faglig aktiv i 3F Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening (BJMF).
Med et kædeansvar bliver hovedentreprenøren på et byggeprojekt økonomisk ansvarlig for, at alle underleverandører overholder overenskomsten. Dermed bliver det sværere for hovedentreprenøren at omgå overenskomsterne ved at hyre underentreprenører.
– Boligtillægget er måske et skridt i den rigtigt retning. Men det er som et plaster på et åbent benbrud. Det rammer kun en snæver gruppe af bygningsarbejdere. Finansieringen tages fra alle bygningsarbejdere, både højt- og lavtlønnede. Det er usolidarisk, mener Jonas Brynnum.
Han sigter til, at boligtillægget finansieres ved at tage 0,2 procent fra den særlige lønopsparing, der i byggeriet stiger med 1,8 procent, hvor ansatte i industrien får 2 procent.
– Vi var parate til at tage stigningerne fra de højest lønnede og placere på mindstelønnen. Kravet om at hæve mindstelønnen er et solidarisk krav, der sikrer et kollektivt løft af vores udenlandske kolleger såvel som lavtlønnede danske kollegaer, siger Jonas Brynnum.
De samme overvejelser ligger til grund for, at Morten Rasmussen stemte nej, da byggegruppens forhandlingsudvalg skulle tage stilling til det aftalte forlig.
– På den her måde er alle, også de lavestlønnede – det vil sige dem, der ikke arbejder på akkord – med til at finansiere boligtillægget. Det var ikke meningen, siger næstformanden i 3F Transport, Logistik og Byg i Aarhus (TLB) og formand for Landsklubben for Murer-, Stenhugger- og Stukkatørsvende.
Han fortsætter:
– Fra start sagde akkordfolkene, at de var parate til at betale noget af stigningen på priskuranten, der regulerer lønnen for dem, der arbejder på akkord, så vi kunne løfte lønnen i bunden. Jeg synes ikke, at vi er kommet i mål. Nu får vi i stedet en overenskomst, hvor løngabet vokser yderligere mellem dem, der tjener mest og dem i bunden.
Jonas Andersen er faglig sekretær i BJMF. Også han stemte nej i byggegruppens forhandlingsudvalg, da han skulle tage stilling til forliget. Han spørger:
– Hvor er solidariteten med alle de danske bygningsarbejdere, som tjener i nærheden af mindstelønnen? De kommer til at se et lønløft af udenlandske ikke-medlemmer, som får bedre lønforhold end dem selv, og de kommer endvidere til at betale for det med en mindre fremgang på deres SH-konto (særlige lønkonto, red.).
Nærlæser man protokollat nr. 22, så står der følgende: “Boligtillægget bortfalder i den udstrækning, medarbejderens timeløn overstiger mindstebetalingssatsen med tillæg af boligtillæg. Virksomheden kan således i boligtillægget modregne den del af medarbejderens timeløn, som overstiger den i § 23-27 anførte mindstebetalingssats. Boligtillægget udbetales ikke. hvis der arbejdes på akkord.”
Det vil i praksis sige, at hvis mindstebetalingen på cirka 134 kroner i timen stiger med en tier, så falder boligtillægget til 15 kroner i timen og så fremdeles.
Claus von Elling vurderer, at omkring 7.000-9.000 udenlandske bygningsarbejdere kan få boligtillægget fra 1. januar 2024.
– Mindstelønnen stiger med 4,5 kroner 1. marts 2023 og med 4,5 kroner 1. marts 2024. Satserne til lærlinge forhøjes med 4,5 procent i 2023 og 3,5 procent i 2024.
– Genebetalinger stiger med 4,5 procent i 2023 og 3,5 procent i 2024.
– Der indføres et særligt boligtillæg på 25 kroner i timen til bygningsarbejdere, som ikke bor i Danmark ved ansættelsen eller udstationeringens start. Tillægget udbetales i op til 12 måneder.
– Bidrag til særlig lønopsparing stiger med 1,8 procentpoint 1. marts 2024, så det udgør i alt 14,7 procent af bygningsarbejdernes ferieberettigede løn. For lærlinge stiger den med 2,0 procentpoint.
– Det bliver muligt at aftale en firedages arbejdsuge under visse betingelser. Det skal aftales lokalt.
– Fra 1. juni 2023 indbetaler arbejdsgivere ti procent af lønnen til pension i stedet for otte procent i dag. Ansattes indbetaling falder tilsvarende fra fire til to procent af lønnen.
– Det bliver muligt at opspare uger til uddannelse fra år til år – op til maksimalt seks uger.
– Ændrede barselsregler. Far/medmor får øremærket to ugers ekstra orlov med løn, og forældrene får yderligere to ugers orlov med fuld løn, der kan deles frit mellem dem. For alle uger er det arbejdsgiverbetalt løn – dog med et loft på 225 kroner i timen.
– Tillidsrepræsentanten får bedre muligheder for at mødes med nye kollegaer. Valg af tillidsrepræsentant kan foregå i arbejdstiden.
– Lokalt får man ret til at vælge en uddannelsesrepræsentant, som kan hjælpe virksomhed og ansatte i forhold til efteruddannelse.
– NFA’s anbefalinger om natarbejde indarbejdes i byggeriets overenskomster. Yderligere helbredskontrol samt begrænsning af gravides natarbejde.
Kilde: 3F
Snedker-Tømrernes Brancheklub København konstaterer, at det allervigtigste og solidariske krav – et markant løft af lønnen i bunden – ikke er blevet indfriet. Klubben ser imidlertid boligtillægget som udtryk for, at det trods alt er lykkedes at presse arbejdsgiverne på dumpingdagsordenen.
“Men boligtillægget kan på ingen måde erstatte et generelt løft af mindstelønnen. Hverken danske bygningsarbejdere eller herboende udenlandske, der er lønnet nede omkring mindstelønnen, får det lønløft, de fortjener med denne aftale. Vi ønsker et kollektivt løft af mindstelønnen for at mindske forskellen mellem højt- og lavtlønnede,” udtaler klubben.
Videre lyder det:
“Arbejdsgiverne nægter fortsat at gå med til et kædeansvar. På den måde holder de hånden over den systematiske svindel og omgåelse af overenskomsterne blandt deres medlemsvirksomheder. Det kan vi ikke leve med. Ikke flere lappeløsninger. Vi vil have et reelt værn mod social dumping.”
Den lokale murerklub i 3F TLB mødes tirsdag for at tage stilling til, hvad den vil anbefale medlemmerne at stemme. Morten Rasmussen er ikke i tvivl:
– Det bliver et nej fra mig af flere grunde. Tager man det samlede forlig, så er den økonomiske ramme for lille. Vi er ikke sikret en reallønsstigning. Mindstelønnen har ikke fået et markant løft, og så er der ingen kompensation for en mistet fridag.
Heller ikke Jonas Andersen synes, at det samlede byggeforlig er godt nok. Dertil er det alt for langt fra medlemmernes hovedkrav, og han tvivler på, at den økonomiske ramme er tilstrækkelig til at sikre deres realløn.
– Ingen af kravene er beklageligvis blevet indfriet. Man har sågar øget lønspredningen i forliget. Langt størstedelen af bygningsarbejderne arbejder på en aftalt timeløn. De kommer til at mærke en stigning på små 4 procent i overenskomstperioden ud over det, de selv kan forhandle sig frem til. Det er sgu ikke tilstrækkeligt, mener han.
22 procent af de danske bygningsarbejdere aflønnes med under 160 kroner i timen.
“Den gruppe af kollegaer står tilbage med en reallønsnedgang. Ligesom den store gruppe, der ligger i midten lønmæssigt,” lyder det fra Snedker-Tømrernes Brancheklub København.
Helt nye tal fra Danmarks Statistik viser, at det samlede forbrugerprisindeks i februar 2023 steg med 7,6 procent sammenlignet med februar måned for et år siden. Det er 0,1 procent lavere end i januar i år, hvilket i høj grad skyldes prisændringer på gas. Til gengæld fortsætter priserne på fødevarer med at stige.
– Korrigeret for normale sæsonudsving steg fødevarepriserne hele 1,4 procent alene fra januar til februar og ligger nu 14,8 procent højere end på samme tidspunkt sidste år, siger Louise Aggerstrøm Hansen, chefanalytiker og privatøkonom i Danske Bank.
Med aftalen på byggeområdet vurderer flere forskere nu, at udsigten til en storkonflikt er væsentlig mindre, end da forhandlingerne om nye overenskomster startede.
– Denne gang er der en historisk stor økonomisk ramme. Man har også fået et gennembrud i forhold til at løfte den udenlandske arbejdskraft, der kommer ind på mindstelønssatsen. Så pilen peger på, at aftalen burde kunne stemmes hjem blandt bygningsarbejderne, siger Søren Kaj Andersen, lektor og leder af FAOS ved Københavns Universitet, til Licitationen.
Der lurer dog fortsat en ubekendt faktor, når forligene sættes til afstemning blandt de berørte medlemsgrupper. For hvordan reagerer de på, at Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne og De Radikale har besluttet at afskaffe store bededag fra 2024?
Inden beslutningen lød det fra en enig fagbevægelse, at det var et massivt angreb på den danske aftalemodel, men ingen af de indgåede forlig nævner kompensation for en mistet fridag med et ord.
Regeringen har foræret en ekstra arbejdsdag til arbejdsgiverne, lyder kritikken.
“Det er en historisk forringelse, at vi skal arbejde mere. I en tid med øget nedslidning, stress og en stigende pensionsalder er det uhørt, at vores arbejdstid øges,” udtaler den københavnske snedker-tømrerklub.
Den opfordrer til at sætte foden ned og give regeringen og arbejdsgiverne kamp til stregen. Det kan man gøre ved på tværs af alle fag og brancher at stemme nej til OK23 og forberede en aktiv konflikt.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
SÆT 3 F FORHANDLER PÅ PORTEN !!!!!
IGEN – IGEN SVIGTER 3 F – DERES MEDLEMMER.
SIDEN JEG VAR UNG OG SMUK OG SID-er ER DET KUN GÅET EN VEJ.
FAGFORENINGER HAR TOTALT SVIGTET DERES MEDLEMMER I KAMPEN.
DER ER VIRKELIG BRUG FOR EN ANALYSE AF FAGFORENINGERNE !!!!
KÆMPER DE VIRKELIG FOR ARBEJDERKLASSEN.
KOMMER DET NOGENSINDE TIL ET OPRØR MOD PAMPERNE ?????
ELLER LEV MED DET !!!!!!!!
Log ind for at svareDu skal være logget ind for at skrive en kommentar.
