Baggrund
Ingen, som i ingen har beskæftiget sig med, hvor pengene til lønløftet af udvalgte offentlige grupper kommer og stammer fra. Nu viser det sig, at der i det sparekatalog, som Kommunernes Landsforening (KL) har udarbejdet, gemmer sig regelforandringer, som har stor betydning for samfundets mest udsatte.
Samtidig med at der er gang i afstemningen om OK24, er det nok de færreste, der husker den pressekonference, hvor regeringen og fagtoppen sammen kunne fejre, at de havde indgået en trepartsaftale om et lønløft til udvalgte grupper af offentligt ansatte. De konkrete aftaler skulle færdigforhandles efterfølgende ved OK24, og vi skulle meget langt hen i pressemødet, før talen faldt på finansieringen af lønløftet, foranlediget af et spørgsmål fra et de borgerlige aviser: “Vil de ekstra milliarder til lønløftet ikke skubbe på inflationen”, lød spørgsmålet. Sophie Løhde fra Venstre greb hurtigt mikrofonen og kunne garantere, at lønløftet var finansieret krone for krone via besparelser på administration og bureaukrati i kommuner og regioner, hvilket regeringen allerede havde bebudet og indgået i Økonomiaftalen fra maj 2023 gældende for 2024.
Jeg går ud fra, at disse faglige ledere så udmærket kender til forholdene i kommunerne og regionerne og ved, at der her for længst er skåret ind i benet, og at velfærden styrtbløder.
Så fagtoppen, der netop havde underskrevet treparten, vidste udmærket, hvor pengene til finansieringen af festen skulle komme fra! De kendte selvfølgelig ikke til de nærmere detaljer, andet end at økonomiaftalen med kommuner og regioner pålagde kommunerne at spare 700 millioner på administration i 2024 – voksende op til to milliarder i 2030 – og at regionerne skal finde 300 millioner på administrationen i 2024. Og at disse besparelser skal bruges til et lønløft af offentligt ansatte!
Men jeg går ud fra, at disse faglige ledere så udmærket kender til forholdene i kommunerne og regionerne og ved, at der her for længst er skåret ind i benet, og at velfærden styrtbløder. Den indgåede aftale fik ligefrem HK Kommunal på banen, som kaldte kommuneaftalen for “virkelighedsfjerne besparelser på administration” og omtalte det samtidig som en “uærlig politisk røverhistorie, at man kan spare hundredvis af millioner på administration” samt “at fodre hunden med sig egen hale”.
Så kom ikke og sig, at fagtoppen ikke var advaret.
Hvorfor gik Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) så videre ud ad den vej? “Vi kunne ikke sige nej til pengene”, har været det eneste og samtidig det mest forkølede og ubegavede svar, som jeg har kunnet finde. Særligt når vi nu begynder at kunne se, hvor pengene mere konkret skal komme fra.
KL’s forenklingskatalog
Kommunerne skal som nævnt spare 700 millioner på administration i 2024, og i starten af marts erklærede finansministeren og KL’s formand i skøn forening, at man nu var klar med et såkaldt første rul i en større regelsanering som et bidrag til de omtalte besparelser. Det første rul indeholder 56 forslag. Bettina Post, tidligere formand for Dansk Socialrådgiverforening og i dag ivrig socialpolitisk debattør, har sikret sig aktindsigt i dette katalog over forenklingsforslag.
I en større artikel i Politiken afdækker Bettina Post, at KL og regeringen under dække af at fjerne unødig administration lægger op til at afskaffe konkrete rettigheder, som har stor betydning for nogle af samfundets mest udsatte grupper. “Uanset hvad ser det ud til, er et kæmpe sparekrav på administration kombineret med regeringsgrundlagets lille passus om et opgør med “rettigheder, særhensyn og et millimeterdemokrati” en giftig cocktail”, skriver Bettina Post.
Som eksempler nævnes et forslag om en ny model for borgerstyret personlig assistance, hvilket drejer sig om omfattende støtte til pleje, overvågning og ledsagelse af svært fysisk handicappede. Bettina Post frygter forringelser i den gældende ordning.
Et andet forslag, som også omhandler svært handicappede, drejer sig om en revidering af de magtanvendelsesregler, som gælder på diverse botilbud. Ifølge KL’s notat spænder de nuværende regler ben for en “effektiv drift”. Der er allerede sendt lovforslag i høring, hvilket har fået organisationen Lev – livet med udviklingshandicap til kraftigt at advare mod forslaget, som foreningen kalder “en forråelse på statsligt niveau”.
Et sidste eksempel fra Bettina Post er en “fjernelse af klageadgangen hos Ankestyrelsen for borgere, som afvises fra paragraf 110-tilbud”. Dette drejer sig om de absolut nederste på samfundets bund, de hjemløse og deres mulighed for at få en seng på et herberg.
Bettina Post udtaler, at dette skal der holdes et fortsat og vågent øje med.
Fagtoppens ansvar
De ansvarlige faglige ledere, som har indgået trepartsaftalen, kendte selvfølgelig ikke til den begyndende udmøntning af de bebudede besparelser, som skulle finansiere de ekstra lønmidler og de konkrete nedskæringer og forringelser, som vi nu begynder at se konjunkturen af. Men det fjerner ikke deres medansvar for disse uhyrligheder.
Man kan selvfølgelig forlange, at de burde have kendt til, at det nok var der, det ville ende!
I min verden er det en fyreseddel.
Læs også
Fagligt
En trepartsaftale med flere knaster
Lønløft betales med øget fleksibilitet, kortere hviletid og øget brug af lokalløn
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
