j
Jeg vil gerne spørge de århusianske kolleger; tror i også på nisser? Forestillingen om at EU -domstolen vil omgøre EU-parlementets beslutning beror på illusioner. Den eneste vej er at kræve Danmark ud af EU!
Vil du støtte, at Danmark anlægger annullationssøgsmål ved EU-domstolen for at få EU’s mindstelønsdirektiv underkendt? JA eller NEJ?
Det spørgsmål har tillidsrepræsentanter, arbejdsmiljørepræsentanter og fagligt aktive besluttet at stille politikere, der deltager i valgmøder i Aarhus-området og på Djursland fra nu af og til valgdagen den 1. november.
Beslutningen blev taget for 14 dage siden i fagforeningen 3F Transport, Logistik og Byg i Aarhus (TLB). Og tirsdag den 18. oktober var flere end 30 tillidsvalgte og fagligt aktive samlet for anden gang for selv at blive klogere på mindstelønsdirektivet; for at snakke om, hvad de kan gøre for at udbrede kendskabet til dets konsekvenser og for at få ideer til aktiviteter, der skal presse en kommende regering til at rejse sagen ved EU-domstolen.
– Nu har vi lavet en løbeseddel, som skal deles ud ved så mange valgmøder som muligt og på arbejdspladserne for på den måde at gøre opmærksom på, hvad mindstelønsdirektivet er for noget, fortæller Jakob Engelund, a-kasseleder i TLB, til Arbejderen forud for tirsdagens møde.
Tiden går
Direktivet, der blev formelt vedtaget den 4. oktober på et møde blandt de europæiske finansministre, er endnu ikke offentliggjort. At der alligevel er så stor fokus på annullationssøgsmålet, forklarer Jakob Engelund med, at der er en tidsfrist på to måneder og 24 dage, fra at direktivet bliver offentliggjort i EU-tidende, til at søgsmålet skal ligge klar. Og det er kun regeringen, der kan gøre det.
– Der sker helt sikkert ikke noget, mens valgkampen kører, men vi kan i det mindste afkræve politikerne et svar, så vi ved, hvor partierne står. Efter valget skal der konstitueres en ny regering. Så tiden går, og derfor er det vigtigt med så mange aktiviteter som muligt nu, og at vi er klar til at sætte ekstra tryk på efter valget for at presse den nye regering til at rejse annullationssøgsmålet, mener Jakob Engelund.
En af dem, der har deltaget i møderne i Aarhus, og som har tænkt sig at gå politikerne på klingen, er Niels Peter Bay Læsøe. Han er lagerarbejder ved Arla i Rødkærsbro og tillidsrepræsentant for 35 kolleger.
– Jeg er meget nervøs for, hvad der sker, hvis det her bliver gennemført i Danmark. På min egen arbejdsplads, tror jeg, der vil komme en voldsom reaktion, fordi folk ikke kan leve for 90 kroner i timen, som vi risikerer, at mindstelønnen lander på, siger Niels Peter Bay Læsøe til Arbejderen.
Siden det første møde den 6. oktober har han snakket med sine kolleger om mindstelønsdirektivet, og flere af dem har reageret ved at sige, at så må Danmark melde sig ud af EU. Andre kolleger har reageret ved at melde sig ind i 3F.
I næste uge skal Niels Peter Bay Læsøe på kursus på Langsøhus i Silkeborg, og selv om han ikke bryder sig om at stille sig op foran større forsamlinger, så har han besluttet sig for at sige noget om mindstelønsdiretivet ved en morgensamling, hvor der deltager flere end 100 kursister fra hele landet:
– Det her er så vigtigt, og noget skal jeg gøre. Jeg har da også tænkt mig at tage løbesedler og plakater med og opfordre kursisterne til at gå hjem og gøre noget, hvor de kommer fra.
Endelig vil Niels Peter Bay Læsøe bede afdelingsbestyrelsen i hans fagforening – 3F Bjerringbro-Silkeborg – om at sende løbesedler og plakat ud til alle tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter med opfordring til, at de bruger materialet på arbejdspladserne.
På mødet tirsdag deltog også tømrerlærling Emil Boost, der er aktiv i 3F Ungdom.
– Det er vigtigt at forstå, at det her ikke kun er et fagligt spørgsmål. Det går ikke kun ud over tømrere og murere. Det er et samfundsmæssigt problem, som får konsekvenser for arbejdsmarkedet og den danske aftalemodel, hvor det i dag er arbejdsgivere og lønmodtagere, der forhandler løn og arbejdsforhold. Ja, det vil ramme bredt i samfundet, siger han til Arbejderen.
For tiden er Emil Boost i gang med et skoleforløb. Han vil tage plakater med på skolen og også forsøge at rejse spørgsmålet, når de har undervisning i samfundsfag.
– Jeg er faktisk forbavset over, hvor få folk der ved noget om det her, og hvor lidt de ved, især når man tænker på, hvordan det kommer til at ramme hele vores samfund. Vi mødes hver mandag med nogle unge fra 3F Rymarken, og de fleste af dem vidste heller ikke noget om det her, og de var rystede over, at politikerne og dem i fagtoppen ikke snakker om det.
– Derfor er det endnu mere vigtigt at blive ved med at tage det op alle de steder, hvor vi kommer, og presse på for at få politikerne til at gøre noget ved det, mener Emil Boost.
Hvor er de store landsdækkende medier?
På tirsdagens møde blev der luftet en frustration over den manglende dækning i de store landsdækkende medier. Eksempelvis blev den største faglige markering i årevis i forbindelse med Folketingets åbning den 4. oktober, som var en protest mod EU-direktivet, og som krævede et søgsmål, således ikke nævnte med et ord, hverken i de trykte medier eller på tv.
– Måske det kan lade sig gøre at få nogen til at skrive om det, hvis vi tager det op på et valgmøde, mente en af deltagerne.
Inden folk gik hvert til sit, blev der nedsat nogle mindre arbejdsgrupper: To grupper skal samarbejde om at tage billeder med banner – Nej til EU mindsteløn. Ja til søgsmål – på arbejdpladserne og med synlighed på de sociale medier. En gruppe skal arbejde med læserbreve og med at få hul igennem til pressen. Via 3F TLB vil materialet blive spredt til andre fagforeninger, både lokale og andre steder i landet.
Og så gav de fremmødte ellers hinanden håndslag på at mødes igen, når valget er slut, for at aftale og iværksætte nye aktiviteter.
Læs også
Fyraftensmøde skal ruste aarhusianske tillidsfolk til styrket modstand mod EU's mindsteløn
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.