Mere end 35 år efter, at anvendelse af asbest blev forbudt i Danmark, dør der hvert år stadig omkring 300 mennesker som følge af asbestrelaterede sygdomme.
Derfor blev Henrik W. Petersen, formand for Blik- og Rørarbejderforbundet, glad, da et enigt Folketing landede en aftale med 12 nye initiativer, der skal styrke indsatsen mod udsættelse for asbest.
– Denne her aftale er et vigtigt skridt i den rigtige retning, siger forbundsformanden til Arbejderen.
Når man indkapsler asbest i stedet for at fjerne det, så sender man bare regningen videre til næste generation, som har endnu dårligere forudsætninger for at genkende asbesten.
Henrik W. Petersen, formand Blik- og Rørarbejderforbundet
Af vigtige tiltag fremhæver han øget kompetence til Arbejdstilsynet (AT), eksempelvis hvis en virksomhed begår alvorlige og eller “komplekse” overtrædelser af dele af asbestreglerne. I sådanne tilfælde kan AT kræve, at virksomheden “fx skal anvende en rådgivningsvirksomhed til at forebygge, at tilsvarende problemer opstår i fremtiden.” Dette kompetencepåbud gælder i første omgang i en toårig forsøgsperiode.
– Det vil også komme til at gøre en stor forskel, at Arbejdstilsynet fremover kan træffe afgørelser, selv om arbejdet med asbest er indstillet, lyder det fra Henrik W. Petersen.
I dag er det sådan, at hvis arbejdet med asbest er stoppet, når AT gennemfører sit tilsyn, så kan der ikke udstedes påbud til den virksomhed, der står for arbejdet. Den praksis bliver ændret, og AT vil også få flere muligheder for at rejse straffesager mod virksomheder, der overtræder asbestreglerne. Med aftalen vil arbejdsgiver fremadrettet også blive forpligtet til at sende asbestprotokoller til de berørte ansatte, så de selv vil kunne opbevare deres protokoller til en eventuel senere arbejdsskadesag.
Derudover kommer der udvidet vejledningen om asbest i tilstandsrapporten, så nye husejere ved boligkøb bliver gjort opmærksom på eventuel asbest i byggematerialer. Samtidig udvides også sælgeroplysningsskemaet med oplysninger om sælgers kendskab til asbestforekomster i boligen.
– På længere sigt er jeg rigtig glad for, at der kommer mere oplysning og vejledning til boligejere. For det er virkelig vigtigt, at folk er klar over, hvor asbesten findes, og hvor farligt det er, inden de risikerer at udsætte sig selv eller håndværkere for fare, siger Henrik W. Petersen.
Asbest i en tredjedel af alle bygninger
Blik- og Rørarbejderforbundet har igennem flere år – og især det seneste år – haft fokus på faren ved arbejde med asbest. Tilbage i 2017 kunne Rør & Blik København fortælle, at mindst 100 medlemmer havde været udsat for asbest på deres arbejde. Siden har flere sager på VVS-området været fremme i medierne, og det samme har sager, hvor andre faggrupper har arbejdet i asbest.
– I betragtning af at der findes asbest i anslået en tredjedel af bygningerne i Danmark, så er det her ikke kun et håndværkerproblem – det er et problem for alle danskere, mener Henrik W. Petersen.
For cirka et år siden afleverede Blik- og Rørarbejderforbundet et udspil til alle beskæftigelsesordførerne i Folketinget med otte anbefalinger, der baner vejen til et asbestfrit Danmark. Og at det er lykkedes at komme så langt, at samtlige partier i Folketinget nu står bag en asbestaftale, tilskriver Christian Juhl, arbejdsmiljøordfører i Enhedslisten, da også indsatsen fra især Blik- og Rørarbejderforbundet.
– De har sammen med byggesjak og BAT-kartellet bidraget med analyser, dokumentation, faglige aktiviteter og konkrete forslag, siger Christian Juhl.
Han mener, at problemerne med asbest fortsætter mange år endnu, hvis ikke praksis for renovering af asbestholdige bygninger strammes væsentlig op.
– Derfor er denne asbestaftale version 2.0 en vigtig aftale. Den indeholder 12 vigtige beslutninger, der pålægger arbejdsgiverne at passe bedre på deres ansattes helbred, når de arbejder med asbest. Der er svagheder i nogle af de 12 forslag, men de rummer alle muligheden for at rette op på svaghederne, mener Christian Juhl.
Autorisation og forbud mod indkapsling
Blik- og Rørarbejderforbundets formand mener heller ikke, at alle problemer med asbest nu er løst. Han peger på en autorisationsordning og et forbud mod indkapsling af asbest som de to næste væsentlige skridt for at komme asbesten til livs.
– Arbejde med asbest skal være autorisationsbelagt, og der skal stilles langt større krav til kvaliteten og sikkerheden i arbejdet. Der er jo en grund til, at for eksempel VVS-, gas- og el-arbejde er autorisationsbelagt, nemlig fordi dårligt eller sjusket udført arbejde blandt andet kan få store menneskelige og sikkerhedsmæssige konsekvenser. Det samme gør sig også gældende, når det kommer til asbest, forklarer Henrik W. Petersen.
– Herudover mener vi, at der bør indføres et forbud mod at indkapsle asbest. Det ville helt konkret betyde, at når man finder asbest, så skal det fjernes. Det er ikke nok at dække det til. Når man indkapsler asbest i stedet for at fjerne det, så sender man bare regningen videre til næste generation, som har endnu dårligere forudsætninger for at genkende asbesten.
Både autorisationsordning og forbuddet mod indkapsling vil forbundet fortsætte med at gøre politikerne opmærksomme på.
Ny arbejdsmiljøaftale
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) bebuder da også, at kampen mod asbest indgår i forhandlingerne om en ny arbejdsmiljøaftale, som han indkalder Folketingets partier til i efteråret. Arbejdsmiljøaftalen fra 2019 udløber ved udgangen af 2022.
I andet halvår af 2022 forventes det også, at EU-kommissionen fremlægger et lovforslag om beskyttelse af arbejdere mod eksponering for asbest.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.